Du ligger ved siden af mig. Dit næsten sorte hår er uglet og klistret. Det skulle ikke undre mig, om det lugtede af øl, hvis jeg lænede mig ind og tog et snif. Det gør jeg ikke. For nu vil jeg gerne bibeholde drømmen om, at det her er det perfekte øjeblik.
   Jeg lægger min hånd ind i din. Ved berøringen med dine fingre husker jeg, hvor hårdt de klemte om mig, og den tåre, jeg kneb sammen. Nu er det lige meget.
   Det slår ind i mig, som en lastbil, der fejer en personbil af vejen i et fatalt styrt, at jeg har været for uforsigtig. Mit hjerte laver et forskrækket hop på vegne af fremtiden, men i det samme får jeg øje på det brugte gummi i skraldespanden, og jeg bliver rolig igen.
   Jeg læner mig op på albuen. Mine læber smiler uden min billigelse. Disse vejrtrækninger, du laver, dybt nede i dit bryst. Jeg læner mig ned og lægger min kind mod din flade mave. Den var helt svedig i aftes. Jeg løber tungen hen over din hud for at se, om den stadig smager ens. Næsten. Din duft er i hvert fald den samme. Den fylder hele rummet.
   Alle ugerne op til nu virker som fjerne punkter i en langt ude galakse, ubetydelige distancer, som for alt i verden må glemmes. Al den længsel og bekymring om hvorvidt, du også kunne lide mig, analyserne af hver eneste sætning.
   Mit ansigt flækker i en grimasse, og jeg ryster af indestængt latter bare ved tanken om, hvordan jeg har vendt og drejet dit ansigtsudtryk tidligt om morgenen, når du har sagt hej til mig - eller når du har ladet være med samme.
   Min hånd kører i cirkler rundt omkring din navle. Det virkede, som om du kunne lide det.
   Jeg har opført mig skørt, og selvom både jeg selv og mine veninder var fuldstændig klar over det, kørte vi det bare længere og længere ud. Jeg tror faktisk, at jeg til sidst skubbede dig helt fra mig. Enten fordi jeg blev bange, eller fordi jeg trængte mig på.
   Det er irrelevant nu. I går aftes ankom jeg til Lindes fest med intentioner om at være ovre alle de hersens følelser, mine hormoner bildte mig ind, at jeg havde. Og så, midt i vores samtale, læner du dig pludselig frem, og vi snaver. Det skete helt af sig selv, uden min opmuntring. Tænk, så snart jeg vendte mig bort fra alle bekymringerne om, hvad der kunne ske, skete der rent faktisk noget.
   Ironien er slående, og jeg ler højlydt denne gang.
   Og så dansede vi. Det var der egentlig ikke megen pointe i. Vi kunne lige så godt være blevet stående ovre i hjørnet og have kissemisset videre, men du ville af en eller anden grund have mig med ud til Billy Jean.
   Vi endte med at stå helt tæt og blot vrikke lidt med hofterne - og gnide os op mod hinanden, selvfølgelig - så jeg tror ikke, det tæller som egentlig at danse.
   Men rart var det.
   Jeg snuser ind og lægger mit hoved anderledes, så det passer lige ind mellem din skulder og hage. Nu er min hånd lige over dit kraveben i stedet. Knoglerne står frem i din bygning, som om huden og nogle få muskler lige præcis holder sammen på det hele. Det er lækkert.
   Alle de isbjørne, der røg ned i går aftes, har gjort en hel del scener tågede, men jeg kan genkalde sensationen af hver eneste berøring, du sneg dig til. Jeg har altid troet, at jeg var sådan en blufærdig tøs, som ville vente længe og holde fyren hen, men da det kom til stykket, var det jo mig, der nærmest flåede tæppet - eller bukserne - væk under dig. Jeg er stadig forvirret over, hvad der helt præcist skete. Derfor glæder jeg mig til, at du vågner. Så kan jeg se dit ansigt, når du ser mig, og finde ud af, hvordan du reagerer. Er du lige så ekstatisk som jeg?
   Lige siden jeg var en lille pige, har alle film og TV-serier fortalt mig, at drenge ikke lige er til at stole på. At der er én ting, I tænker på, og at I tænker på det med et helt andet hoved end det jeg bruger. Efter alt du sagde i går, og efter alle de uger af intelligent samtale, vi har haft, er det svært at tro på. Men måske var det slet ikke sådan, som jeg husker det?
   Jeg retter mig op og snører en tot hår om min finger, slipper den og snører den rundt igen. Den måde, jeg sidder på, gør mig opmærksom på ømheden, og jeg finder en anden stilling
   Hvad hvis mine hormoner virkelig har drevet mig til at tro sådan nogle ting igen? At vi virkelig have det sjovt, at der var kemi, at vi passer sammen? At du grinte af mine jokes, ikke fordi du ville have mig til at have det godt, så jeg var nemmere at arbejde med, men fordi du oprigtigt syntes, at jeg havde sagt noget vittigt?
   Mine øjne glider ned til dig. Jeg bider mig i læben og holder dynen op omkring mig. Det er dumt, for du kan ikke se min krop, men jeg gør det instinktivt. Det er det, kvinderne i film altid gør.
   Jeg læner mig hen over sengekanten og får fisket mine underbukser til mig. Med dem på har jeg det lidt som om tingene er under kontrol igen, selvom ubehaget fra det sted, de sidder, konstant minder mig om, at alt er ude af mine hænder.
   Klokken er seks ifølge uret. Det er typisk mig at vågne tidligt efter en druktur. Min mave knurrer. Den vil have æg.
   Der er stille. Ingen andre er stået op endnu, heldigvis. De andre ved helt sikkert, hvorfor de ikke så mere til os i aftes, men der er ingen grund til at blive taget på fersk gerning.
   Nu jeg tænker over det ... Er det egentlig ikke Lindes seng, vi ligger i?
   Jeg rømmer mig og rykker rundt i min dynerede.
   Okay. Nu må jeg tænke det her igennem.
   Lige før vi snavede - første gang, altså - bekendtgjorde du, at du syntes jeg var ret sej, når jeg imiterede Cosby. Jeg mener bestemt, at du flere gange forinden havde søgt mit selskab med vilje. Jeg fandt dig jo pludselig stående ved siden af mig op til fem gange! Ja, jeg talte faktisk.
   Et suk undslipper mine fortabte læber. Selv nu er det, jeg har mest lyst til, bare at presse dem mod dine. Det er måske ikke det bedste, jeg kan finde på nu.
   Når du vågner og fortæller mig, at du egentlig ikke mente alle de ting, eller at du mente dem, men kun platonisk, så tror jeg ikke, jeg vil kunne klare det. Ikke hvis jeg bliver ved med at fantasere om dine læber, og dine arme, dit hår og din pik.
   Det er ikke hårdt at blive skuffet, hvis man ikke regner med at få noget. Jeg er jo aldrig skuffet over, at der ikke sker noget til festerne med nogle af de andre fyrer, for det håber jeg overhovedet ikke på. Men du ... du er der hele tiden, bagerst i mine tanker. Jeg lægger så meget mærke til dig.
   Det driver mig sgu til vanvid!
   Jeg rejser mig akavet op og kommer ud af sengen, griber fat om min BH og kjolen, som jeg bad dig forsigtigt at tage af, fordi jeg har lånt den af Anna C. Dine fingre vibrerede nærmest mod min ryg, og jeg forestillede mig, at du kæmpede indædt for ikke bare at rive den af.
   Nu sukker jeg igen, og jeg tror ikke, det bliver sidste gang, jeg sukker for dig. Men man kan altid håbe - nej, ingen håb! Aktion!
   Jeg sætter mit hår, retter på tøjet. Der er et spejl, så jeg kigger lige hurtigt. Makeuppen er ikke alt for udtværet. Jeg fik den aldrig taget af, så jeg er bekymret for, om min hud har taget skade indenunder, som den netop så nemt gør.
   Ved døren tager jeg et sidste blik på dig. Du sover. Det er så nemt for dig. Du lægger aldrig mærke til noget. Så egoistisk.
   Min hånd bliver hvid af at gribe om håndtaget.
   Hvordan kan du bare tro, at jeg kan bruges og smides til side på den måde? Mænd! I er en helt anden race! Homo Sapiens er flokdyr, kvinder emotionelle misbrugere og mænd har været immune overfor socialt forpligtende sammenhænge siden tidernes morgen.
   Fuck dig. Fuck jer.
   Nu går jeg hjem.