Det er tidligt mandag morgen, klokken er 6.10 og dette afspejler sig i de unge ansigter der vader ind på stationen. Det er en bleg, bål stinkende og tømmermænds plagede gruppe der gå en under halv taget med deres kufferter og tur tasker. Deres lærer står og snakker om afgangs tider og om de nu har husket alt. Klassen ser ud som om de sidder og kigge på tv3+ reklamer med tomme blikke og en hængene under kæbe. Toget ruller ind og gruppen halv løber af sted men en fra gruppen skal lige sige farvel til sin far som stå der i cottoncoat og en Indiana Jones ligne hat. Hr. John Dinglow siger farvel til sin søn og giver ham nogle ekstra penge til turen. Læreren stå og råber at troulls skal tage benene på nakken og skynde sig til toget, et sidste kram og de siger farvel.
   I toget sidder Troulls alene, det er ikke fordi han er venneløs men han kan godt lide at sidde der med sin bog og sin notesblok. Han var i gang med at skrive nogle stik ord ned til turen om hvad han forventede og hvad han glæder sig til da en af hans veninder kommer og satte sig ned ved siden af ham. Liv spørg ham om hvad han nu har gang i og han forklare sine forventninger til turen men med en vis bekymring for han er ikke så skrap til deres sprog. Liv siger at det nok skal gå og at hun har været meget ude og rejse med sine forældre så du skal ikke være bange siger hun med et drilsk smil på læben. Troulls griner af sin veninde som virker så ubekymret, men hun er jo ikke den som ikke rigtig har været ude og rejse. Men Troulls har engang været med sin far på job, og det var helt fantastisk, en af de mest spændende oplevelse han nogensinde har været på.
   Det startet med at Hr. Dinglow vækkede Troulls kl. 4 om "morgen" og sagde nu skulle han tage tøj på, arbejdet kalder, typisk Troulls far at gøre sådan noget. Da Troulls sad i bilen med sin far og spurte hvad de skulle, så sagde hans far at de først skulle ud til et gerningssted og snuse lidt rundt og derefter over til politistation for at høre en pressekonference som politikommissæren havde indkaldt til. Troulls var edderspændt, rystet over hele kroppen af spænding og da de kom ud til stedet med afspærringer og blåt blik kunne han næsten ikke vente. Af ren familie refleks tog Troulls sin notesblok frem. Hr. Dinglow smilte af stolthed over hans søn uden at sønnen opdaget det. Far og søn steg ud af bilen og gik helt hen til afspærring. Hr. Dinglow råbte til en politimand om de havde fundet mordvåbnet og politi mand sagde" at det, kunne han desværre ikke udtale sig om". I 10m prøvede Hr. Dinglow at få en udtales, før han opgiver med en kort edder og gik over mod bilen med sin søn lige i hælene. De satte sig ind og kørte til politistationen. Da de kom der over stod kommiserne og bekendtgjorde at det der formentlig var sket, var at moren ikke havde haft nok penge til at bespise sine børn og derfor ofrede sig selv så de kunne spise og da de så havde spist op havde de bare ventet på moren skulle komme tilbage men det gjorder hun ikke og børnene døde af sult. Hr. Dinglow smilede sit tilfredse smil der talte sit tydelige sprog "snushanen 1 politiet 0 " og det så Troulls og med en hoved røsten tænkte han at hans far helt sikkert havde noget at gøre med opklaringen, igen! Troulls bliver vækket af sit dagdrømmeri da Liv skubber til ham og siger at de er på færgen nu. Han tager sin taske med sin bog og notesblok i og sikre sig at han har sin pung på sig.
   Om bord på færgen splitter gruppen hurtigt op og Troulls gå for sig selv op på dækket og tænder sig en smøg, indhalere dybt og inderligt. Han står og falder i staver da han mærker noget, han ved ikke helt hvad det er, han kan ikke sætte fingeren på det men så går det op for ham at færgen er ved at stoppe. Over højtaleren lyden en meddelelse om at der ikke er noget alvorligt galt men bare en af bilerne der ikke havde slået sin håndbremse til og ejerne er blevet informeret. Dette fik Troulls op af stolen, han tænkte" hvorfor stoppe bare for det". Svaret ville komme til ham før end han vidste af det. Han gik ned til border shoppen for at købe noget til turen. I køen falder Troulls i staver igen. Damen i kassen vækker ham hun siger" hello es ist 100 Kr." Troulls giver hende pengene med uforståligheden malet i hoved. Troulls gå imod dækket imens han tjekker hvad klokken er for at se om han kan nå en smøg mere inden de skal på toget igen. Han går forbi en dør til personale rummet hvor der lyder vrede eller er det truende stemmer fra. Han kan ikke afgøre hvad de siger for det forgå på meget gebrokken engelske. Troulls interesse er vagt, han skubber dåren op på klem. Inde i rummet stå to mænd en med sort tøj med til svarende sorte handsker på, han stå med ryggen til døren. Den anden mand har en staffjakke på og han ser ikke ud til at nyde den andens mand selskab. Troulls synes der er noget der ikke stemmer. Pludselig har manden med det sorte tøj taget noget op af lommen og han peger hen imod den anden, Troulls stå helt stille og alt farven er væk ikke kun fra hans ansigt men også verden er blevet grå og farveløs, da kniven rammer skibsarbejderens hud, stiller og roligt skær kniven far og søn, mand og kone væk fra hinanden, skær halsen over uden nåde og dette var Troulls vidne til. Med sin fars formanende stemme i hoved " altid på vagt Troulls!!". Tager Troulls sin notesblok frem og skrever en hurtigt beskrivelse af manden med kniven i hånden. Manden vender sig om og stirrer lige over mod Troulls. Troulls er helt stiv af skræk og hans krop lystre ikke på nogle af de mentale signaler som hans hjerne sender. Manden er nu helt fremme ved Troulls, han tager ham i kraven og hiver ham ind. Dette ser Liv og løber efter hjælp, imellem tiden har manden i det sorte tøj bundet Troulls sammen til en stol. Manden begynder at slibe sin kniv foran Troulls imens han går frem og tilbage. Manden stopper op og kigger længe på Troulls og så tager han notesblokken op og siger på meget dårlig engelsk" are you jornalist". Troulls havde ikke regnet med dette spørgsmål så han sad bare og måbede, for manden lignede det en flabet grimasse. Troulls mærkede ikke smerten men kun en ringen for ørerne og hans øjne begyndte at løbe i vand da han fik en lussing, han fik stønnene fremstammet" Nnno" men manden så ikke ud til at tro ham, han vendte kniven et par gange i hånden og kiggede så på drengen. Troulls lukkede øjne og han hørte et kæmpe brag og noget støj, var det mund hans hjerte der havde lavet den lyd da kniven ramte eller er sådan ens hals lyder når den bliver skåret over. Troulls kunne hører en stemme, en stemme der minder ham om latter og gode tider. Troulls åbner sine øjne og kigger ind i Livs hun smiler til ham og forsikre ham om at alt er okay nu. Så kunne Troulls ikke mere de sidste par minutters adrenalin kick havde taget alt energien fra ham og han besvimer.
   Politikommissæren sad i sin bil på vej hen til sit tv dækket bekendtgørelse af hændelserne på Rødby-færgen. Han sad og havde et lidt for overdrevet smil, et smil der ville få de fleste til at tænke psykopat men det var sådan han så ud når han tænkte over tinge. Det han sad og tænkte på var hvordan i en i helved havde endnu en Dinglow fundet vej til rampelyset, den skide John Dinglow, den dybde borende journalists søn Troulls, som var på vej til tyskland med klassen. han havde opdaget et mord og endnu vigtig, forpurret et røveri mod en pengetransport til flere millioner. En af tyvene havde truet Troulls med en kniv men heldig hvis var en sikkerhedsvagt kommet til stedet og havde uskadelig gjort manden. Det med førte at resten af gerningsmændene blev pågrebet. Tænk en gang om nogle år har vi endnu en snushane i blandt os, denne tanke gav kulde gysning helt ned af ryggen men politikommissæren kunne også lide den lidt
   Politikommissæren hviskede sagte " endnu en Dinglow endnu en snushane"