"Bøgerne frem" råber læreren.
Og hjernen væk tænker Jonas, hvorfor skulle han over hovedet lære om grammatik, det er kedeligt og en tømmer skal ikke ligefrem bruge grammatik til så meget så Jonas gør som altid. Han kigger rundt men hun sidder ikke på sin plads han vender hovedet og ser at hun kun sidder to personer væk fra ham. Hans hjerte hamre som en techno fest. Det er Lisa, smukke dejlige Lisa med sit nøddebrune hår, grønne lynende øjne, bløde rosa læber, lange elegante ben og sine ikke så let store bryster. Hver gang Jonas kede sig i skolen dagdrømmer han om hende og det har han gjort sådan ca. hver dag siden 7 klasse hvor hun startet. Nu sidder han her i 10 klasse og har stadige ikke rigtig snakket med hende eller retter sagt ALDRIG snakket med hende. Det ikke fordi han ikke har prøvet men hun når altid at gå eller så sidder hun og snakker med en anden og det er uhøfligt at afbryde. Jonas ryster på hovedet af sig selv, det er de samme dårlige undskyldninger han har brug sådan ca. fra altid til evighed. Jonas er ateist og han ved det godt, men hvad kan jeg byde på? Jeg er ikke stor og stærk, smuk, klog eller spiller i band, jeg er bare en hvid mand der står op ad en hvid væg. Jonas kigger igen over på hende, hun sidder og tykkere på enden af sin blyant, ÅH! Hun tykkere bare så perfekt. Jonas dag drømmer handler for det meste om ham og Lisa som går og snakker, om alt hvad de lige hitter ud af der er spændende, og så holder de i hånd, kysser, kæler for hinanden og nogen gange så...
"JONAS LYKKE! 'Svar dog på spørgsmålet, hvor skal grundstands ledet være?!" råber læreren. Jonas har ingen anelse så han trækker bare på skulderen og kigge til siden med et gavtyveartigt smil, der skete det! Lisas og Jonas øjne måtte i et kort sekund, længste sekund i hele Jonas miserable liv. Jonas var helt rundt på gulvet, sådan en intim kontakt er aldrig prøvede i hele verden, den var så dejlige som at banke en Volvo op 200km/t men også lige så smerte fuldt som et knivstik med en brødkniv. Jonas følte sig lille, Lille Lykke, Lille bitte Lykke. Det ringede og alle samlede sine ting, rygerne hurtigst af alle. Henne ved døren er der en af drengene der skubber Jonas så han ryge direkte ind i en pige som står ved siden af Lisa. Jonas:" Sorry, ik med vilje", han skæver til Lisa. Veninden: " går nok, Lisa skal vi gå ud og ryge?". Lisa: ja ja, ses Jonaz hyg dig". Alt var gået i stå, verden var stoppet og samtlige atombomber sprunget. Lisa, smukke Lisa kendte hans navn! Hun havde snakket til ham, givet ham opmærksomhed og sagt at det ville ses altså bare sådan på et tidspunkt. Jonas stod for stenet og følte denne snor som aldrig var blevet til andet end snørebånd, folde sig ud og blive til en smuk knyttet Lykke en lille Lykke men dog en Lykke som ville vare ved.