På en helt almindelig bænk på en helt almindelig lille togstation sad en helt almindelig mand ved siden af en anden helt almindelig mand på en helt almindelig dag i morgenens myldretid. Efter en meget kort og bestemt telefonsamtale rejste han sig op fra bænken, forlod med to store kufferter i al hast banegården og efterlod en mindre kuffert under bænken.
   Den anden mand på bænken opdagede kufferten for sent. Derfor nåede han ikke at aflevere den tilbage til dens retmæssige ejer, der allerede var ude af syne. I stedet rejste han sig og gik ned i den anden ende af stationen, selvom hans tog stadig ikke var at se.
   Denne helt almindelige kuffert lå under den helt almindelige bænk på den helt almindelige lille provinsstation. En helt almindelig ældre kvinde skyndte sig at erobre den plads, der netop var blevet fri. Idet hun satte sig, bemærkede hun kufferten under bænken og skyndte sig at rejse sig op igen. Om hun troede, at kufferten markerede, at pladsen var optaget og bare midlertidigt forladt, skal være usagt. I hvert fald valgte hun at bane sig vej gennem folkemængden for at komme ned til den anden ende af perronen.
   På denne helt almindelige fredag var toget fra spor 2 forsinket 14 minutter. Den unge kvinde, der nu stod nærmest bænken, havde ikke siddet ned i timevis. Hun var udmattet efter en lang togrejse hjem fra en koncert aftenen før. Træt kiggede hun over på bænken, der netop var blevet fri igen for anden gang på få sekunder, opdagede kufferten og spurgte sine fem veninder, om ikke de ville være med til at finde en kiosk nu, hvor toget var forsinket.
   Efter ganske få minutter var pladsen omkring den mistænkelige kuffert under bænken helt og aldeles rømmet. Folk klumpede sammen i den fjerne ende af stationen. Myndighederne var kontaktet og ville ankomme inden længe.

Ganske få kilometer derfra stod en lille forsamling nedenfor et soveværelsesvindue i tæt klynge om en messingblæser-trio. På nuværende tidspunkt var de ganske vist kun to, og de havde ingen instrumenter - endnu. Trioens tredje medlem var sammen med instrumenterne netop blevet hentet på banegården og ville være der inden for få sekunder. Gruppen af mennesker var begyndt at blive lidt utålmodig, da trioens sidste medlem steg ud af bilen, der lydløst var kommet ned ad villavejen for ikke at vække det endnu sovende sølvbrudepar. En trækbasun blev hevet ud af bagagerummet efterfulgt af en tuba. En hånd fumlede rundt i det tomme bagagerum efter en tredje kuffert, der manglede.
   Et undskyldende smil efterfulgte et brødebetynget udtryk på basunistens ansigt, inden han efter få sekunders tøven hamrede bagagerummet i, satte sig ind i bilen og fik chaufføren, der stadig ikke havde nået at forlade førersædet, til at accelerere i samme retning, som de få sekunder tidligere var kommet fra.

I soveværelset vågnede parret til en blanding af motorstøj, hævede stemmer og tyssende bemærkninger. De gik sammen over til vinduet og så en forsamling bekendte, der alle vendende ryggen til dem kiggede ud på vejen. Der stod to ukendte mænd i jakkesæt og samlede henholdsvis en tuba og en trækbasun.

På banegården ventede folk anspændte på tog og myndigheder. Halvdelen af stationen var affolket og omkring hundrede øjne hvilede på kufferten under bænken. En hurtigkørende bil passerede igennem den nærtliggende taxaparkering i retning af hovedindgangen og folk på banegården spekulerede på, om det virkelig var de rette myndigheder, der efter denne ankomst, nu var til stede for at tage sig af den mystiske kuffert. Inden de knap hundrede øjne havde nået at blinke, kom en mand i jakkesæt løbende op ad trappen til stationen, orienterede sig kort og satte så igen i løb direkte over mod den suspekte kuffert. Han bukkede sig ned og trak kufferten ud fra placeringen under bænken og vendte så hurtigt om og løb tilbage mod udgangen uden at ænse den stirrende forsamling. En bil gassede op og forlod banegården i al hast.
   En helt almindelig mand ankom til den helt almindelige provinsstation, undrede sig over, at alle folk stod som forstenede i den fjerneste ende af perronen og satte sig med sin avis på den helt almindelige ledige bænk. Det var en helt almindelig dag.