Fritz havde et godt navn i byen som en dygtig chef. Siden vores ankomst var flere restaurationer i hotellet blevet renoveret, og man havde bygget en række af etiopiske tukuls nær hotellet som blev brugt som restaurationer. Hotellet var under Haile Selajses Fonden og det var derfor naturligt at alle statsbesøge og gallamiddage hovedsageligt fandt sted i Ghion Hotel.
   I den tid Fritz stod for køkkenet besøgte kejseren fra Persien flere gange Kejser Haile Selajse. Ligeledes havde Præsident De Gaulle, Præsident Keniata, og Kongen fra Norge og Dronningen fra Holland gallamiddage i Fritz' tid. Præsident Tito fra Jugoslavien kom ligeledes på besøg. Der blev sendt bud efter Fritz så snart delegationen ankom. Menuen til en gallamiddag, som præsident Tito ville give til ære for kejseren, skulle planlægges. Kort tid efter forlangte man fra paladset at se Titos menu, fordi først ville kejseren selv give en velkomstmiddag i paladset. Uden tøven overrakte Fritz dem en kopi af menuen. Dagen efter at velkomstmiddagen til Tito havde fundet sted, blev Fritz igen kaldt ud til den Jugoslaviske ambassade. Man havde serveret Titos menu i paladset og Fritz måtte med kort varsel ændre kejserens menu. Hvordan forvekslingen var sket, blev der aldrig fundet ud af
   Det danske kongepar kom også på besøg. De indlogerede sig på Hilton Hotel, hvor de gav et cocktailparty for den danske koloni. De fleste danske damer fik syet nye lange kjoler til anledningen. Jeg havde ligeledes fået syet en flot lang kjole. Stoffet var naturligvis etiopisk og håndvævet. Hvem havde forestillet sig at Inge og Fritz skulle præsenteres for kongeparret. Dronning Ingrid imponerede mig meget - tilsyneladende talte hun mange sprog flydende og underholdt sig livligt og interesseret med mange. Vi blev alle ført frem, par efter par, og præsenteret. Fritz bukkede og jeg nejede dybt ligesom alle de andre. Kong Frederik så ikke alt for rask ud. Vi havde hørt rygte om at han fejlede et eller andet, han levede heller ikke længe efter besøget i Etiopien.
   Det hændte at hotellet måtte catere langt væk ude på landet. En bro i nærheden af Kenya skulle indvies. Alle retter til buffeten blev tilberedt i hotellet dagen før. Derefter blev de færdige dekorerede plader sat på hylder i dertil lavet trækister. Tidligt om morgenen, ved fire tiden, den dag åbningen fandt sted, blev Fritz og hans medhjælper fløjet til den nærmeste militærplads fra bestemmelsesstedet. Derefter fortsatte de med jeep, to timers kørsel gennem i junglen. Så snart de ankom fik Fritz besked om, at en minister fra Kenya og militæroverhoveder fra landet meget snart ville indfinde sig, og at man ville begynde med buffeten, så snart de var landet. I hastigt tempo blev buffeten sat op. Man var næsten færdig da en helikopter viste sig i horisonten. Til sin store skræk ser Fritz at helikopteren lander ved siden af buffeten. Der var absolut ikke noget han kunne gøre for at forhindre det der nu skete. Store støvskyer lagde et pænt lag støv på de fint dekorerede plader. Hurtigt måtte man gøre det bedst mulige ud af situationen. Hvor man kunne blev støvet rystet og børstet af. Jordbærrene blev vasket i vand, fra en brunlig flod i nærheden og skyllet efter med medbragt mineralvand. De værste forurenede plader forsvandt under buffeten. De kunne altid tages dem frem igen, hvis der var tid til det, man er nødt til at være fleksibel i sådan en situation. Fritz ønskede kun at de ville skynde dem at spise og fortsætte deres program med indvielsen af broen. Hans vision af en flot buffet havde han givet afkald på. Efter ceremonien var overstået, blev de spurgt, om de havde lyst til at flyve med tilbage til basen. De indvilligede uden tøven for at undgå den lange tur med landroveren. Vel anbragt i maskinen løftede den sig elegant i luften. Det var Fritz' første tur i en helikopter. Til sin store skræk ser han pludselig store sorte skyer foran dem. Han lukker øjnene og håber at piloten vil flyve udenom, men ve og skræk piloten styrer lige ind i skyerne og maskinen bliver slynget op og ned. Stiv af skræk klamrer Fritz sig til sædet og beder kraftigt til ham som sidder i det højeste. De landede i god behold på militærflyvepladsen efter en god rystetur. Hans første assistent, Abebe, og et par andre var blevet fløjet dertil et par dage før for at se på forholdene og diskutere med militæret, hvordan det hele skulle arrangeres. Nu fik Fritz at vide at de næsten ikke havde sovet siden ankomsten, og de havde undgået at vaske dem i den nærliggende flod, fordi to soldater fuldstændig var forsvundet. Man gættede på, at de var gået ned til floden for at blive vasket. På vejen havde de højst sandsynlig mødt nogen med to eller fire ben, og var af mindre gode grunde, ikke dukket op igen. Selv de nødvendigste ærinder blev gjort lige ved siden af teltet af sikkerhedsgrunde. Alle var mere end glade ved at kunne stige ind i flyvemaskinen som bragte dem velbeholdent tilbage til Addis Abeba.
   Kejser Haile Selajses stilling i Afrika var ikke let. Han støttede sig til sine afrikanske arabiske venner og samtidig forsøgte han at stå på god fod med Israel. Den Afrikanske kongresbygning befandt sig i Addis Abeba. Når de havde kongres, blev hotellet lukket for gæster. Alt var reserveret til de forskellige statsoverhoveder som blev bragt fra og til hotellet i flotte biler. Hotellet og selvfølgelig også køkkenet var stærkt bevogt og soldaterne gik og kiggede i gryderne. Der var en meget speciel atmosfære i og omkring hotellet i den uge mødet fandt sted.
   Fritz nåede at være med til at arrangere kejserens 75 års fødselsdag. 2500 gæster var inviteret til festen som blev afholdt i Municipality. Man stegte og bagte i dagevis - der var meget som skulle tilberedes. Den som havde mest travlt var slagteren Bekele. Han arbejdede tre dage og nætter uden at lukke et øje, påstod Fritz. Dagen før fødselsdagen så han også ud derefter. Bekeles hvide jakke var ligeså mørk som hans hud. Fritz spurgte om jeg kunne tage mig af ham. I receptionen fik jeg en nøgle til et værelse. Stolt viste jeg det pæne værelse til Bekele. Jeg undlod heller ikke at vise ham badeværelset, ja, jeg åbnede for en af vandhanerne for at vise ham at vandet løb ind i badekarret af sig selv. Tilfreds med mit arrangement ønskede jeg Bekele en god nats søvn og forlod værelset. Når jeg tilfældigt mødte Bekele de næste par dage, undgik han at hilse på mig. Fritz lovede at finde ud af hvad der var i vejen. Først ville han ikke ud med sproget, men til sidst kom sandheden frem. Jeg havde åbnet for det kolde vand i badeværelset og forlangt at han skulle bade derinde. Vandet havde været meget koldt, og han frøs stadigvæk ved tanken om det kolde bad, han havde haft. Venligt forklarede Fritz, at hvis han havde åbnet for den anden hane, havde han fundet ud af, at varmt vand også løb ind i badekarret. Det havde bestemt ikke været min menig, at han skulle bade koldt.
   Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor mange sådanne fødselsdage kejseren ville komme til at opleve. Muligvis havde det været bedre for alle partier, hvis han på dette tidspunkt havde overgivet tronen til den tiltænkte, datterens søn. Alle vidste at kejserens sønner var blevet ombragt og at den nu eneste levende søn ikke var hans, men hans første dronnings søn og derfor ikke i familie med ham. Han var begyndt at blive gammel og alle velmente advarsler om, at folket kunne sætte sig op imod ham, ignorerede han. Den tilspidsede situation fik lov til at holde sig varm. Vi havde det sidste halve år bemærket at alle større byer var omringet af militæret. Kejseren benyttede sig af den taktik, at forskellige militæriske afdelinger holdt øje med hverandre. Den politiske situation havde længe været usikker. Hvor meget forstod kejseren ? Fik vi en chance til at forlade landet, hvis de pludselig begyndte at kæmpe imod hinanden?
   Uden søvn forsatte man med tilberedningerne til den næste buffet for 1500 personer. En ølfabrik i nærheden af byen skulle indvies den næste dag. Fritz nåede at få tre timers søvn, men mange af kokkene arbejdede igennem. Ankommet til stedet med alle de fine anretninger mærkede Fritz, at ingen havde tænkt på borde til buffeten. Igen havde man ikke for meget tid før gæsterne ville indfinde sig. Ølkasser blev stablet oven på hinanden, Fritz løb rundt i bygningen og forlangte at døre skulle tages af hængslerne - de blev brugt som erstatning for borde. I løbet af kort tid var bordene færdige til at blive dekoreret med fine duge og madvarer. Da gæsterne var ankommet og livligt konverserede rundt om buffeten, fik Fritz den gode idé at give fire øl til hver kok for alt det de havde været igennem de sidste 24 timer. De var også meget beskidte og kunne umuligt vise sig ved buffeten. Alle var meget trætte, og med øllene i hænderne forsvandt de ind i det høje græs ved siden af fabrikken. Sammen med tjenerne ryddede Fritz resterne af buffeten væk da festen var forbi. Ikke en kok viste sig ved bilen da chaufføren tudede højt med hornet. Sammen gik de over til græsset. Alle var faldet i dyb søvn med flaskerne ved siden af sig. Ingen havde drukket mere end en eller to øl før søvnen havde overmandet dem. De andre øller lå uberørt ved siden af. Den ene efter den anden måtte bæres hen til bilen, så udkørte var de. Jeg befandt mig tilfældigt i haven da hotelbilen ankom. Igen blev den ene efter den anden trukket ud af bilen og lagt ned i græsset hvor de fortsatte deres velfortjente søvn nogle timer, før de begav sig på hjemvejen.