"Thorand Lurkt, søn af Malli Lurkt Den Store!", Thorand fór sammen og så op. Han havde siddet og dagdrømt lidt for længe og måtte have overhørt Mester Meurond. Thorand betragtede overmesteren af drilurgi, som gengældte hans blik med rasende, rødsprængte øjne. Thorand havde allerede opbrugt al hans tålmodighed sidste semester og det så ud til ikke at blive anderledes. Han kunne kun så længe forlade sig på sin mors bedrifter.
"Hvad er drilværdien af salt?" rasede Meurond. Det var et nemt spørgsmål, men Thorand vidste at han ikke blev testet i hans viden omkring konverteringsværdien af salt i elementær manipulation.
"Jeg ville ikke være Tamran magiker af 3. Grad hvis jeg ikke vidste det, ville jeg?" Thorand vidste at han testede grænser med Meurond, men den store selvindbildske mand var mere end hvad hans hovmod kunne klare.
"Sandt, men denne grad blev også kun opnået ved ren tilfælde og jeg har ikke set fremgang hos dig siden, Aspirant." Meurond fangede Thorands blik og Thorand så hvordan sort magi lurede lige bag de blå-grå iriser. Meurond tog et par skridt mod Thorand, hvor han sad i det lille auditorium og stearinlysene der oplyste lokalet blussede og spruttede med hvert skridt han tog. "Men hvis du ikke kan mestre selv de små detaljer," Thorand producerede en lille stofpose bundet med rød lædersnor fra sin brystlomme, "så er du jo ikke meget værd i kampen for Drolaris. Så er dine kræfter og evner til at trække og manipulere energi absolut ligegyldige." fortsatte han og et slet skjult smil lurrede i hans mundvige. Han havde overtaget og Thorand vidste at han endnu en gang havde overtrådt sin station. "Hvad mon din mor ville have tænkt om det?" Thorand krympede sig sammen ved den spydige kommentar. Meurond var helt henne ved Thorand nu og åbnede den lille pose. Hans fingre gled ned i den og trak nogle store saltflager op mellem hans fingre. Han holdt saltet op til Thorands ansigt, så Thorand tydeligt kunne lugte det sydende salt, idet Meurond trak dets energi og i hans anden hånd gnistrede en lille flamme frem. "Hvis du ikke ved, præcis hvor meget ild du kan trække fra en knivspids salt, hvordan vil du så altid sikre dig, at have nok materialer med på slagmarken, Thorand af Malli Lurkt Den Store?" bag hans kødfulde, solbrændte kinder gemte der sig nu kun kulsorte øjenæbler som borede sig ind i Thorands. Han gjorde sit absolut bedste for ikke at lade sig påvirke af Meuronds subtile, men magtfulde demonstration. Så præcis manipulation tog mange år at mestre. De fleste ville have udbrændt saltet på under et halvt sekund. Det krævede omhyggeligt finpudsede evner og øvelse at trække så stødt energi ud af så lidt materiale. Den lille flamme døde ud og Meuronds sædvanlige blå-grå iriser vendte tilbage. Han strøg sit krusede rød-grå skæg og så eftertænksomt på Thorand, som holdt sig tilbage fra at komme med et eller andet kækt modsvar. Han havde sagt nok dumt i dag. Meurond fnøs af ham og vendte tilbage til midten af rummet for at fortsætte sin lektion. Resten af klassen, som indtil nu havde siddet stille som mus for ikke at inddrage sig selv i hvad der foregik nede på første række, returnerede til deres læderindbundne notesbøger, hvor de flittigt noterede konverterings ligninger, molekylære egenskaber ved forskellige materialer og store elaborede skemaer over drillværdier.
"Hvorfor kan du egentlig ikke bare svare på de spørgsmål mestrene giver dig?" Velor stoppede demonstrativt foran Thorands plads i salen, imens han dovent proppede sine hæfter og bøger ned i en mulepose af tykt læder der var præget med elegante ranker og blomster omkring to store gotiske bogstaver, "M. L.".
"Jeg kan ikke gøre for det. Nogle gange irriterer de mig bare" halvt forklarede Thorand. Velor så skeptisk på ham. Thorand holdt af Velor for sin tålmod. Hun besad mange kvaliteter han desperat manglede. De lignede hinanden i kløgt men var som nat og dag i hvordan de forvaltede den. Hun elegant, tålmodigt og hårdtarbejdende, han hovmodigt, opulent og en smule opportunistisk.
"Kel, Brelen, Fralia og jeg tager over på Feists Kro, vil du med?" Thorands mave knurrede ved tanken om mad og nikkede og gled det sidste hæfte ned i muleposen. Udenfor Mester Meuronds lille auditorie ventede de andre. Velor flettede sine fingre igennem Fralias og plantede et lille kys på hendes kind. Selvom Velor var en stoisk og ærefrygtet pige, blev hun komplet genert og forfjamsket når Fralia var der. Fralia var mere en nærkamps-pige, og den forskel nød de ofte godt af til prøverne som afsluttede hvert semester.
"Kom du helskindet igennem timen?" grinte Brelen ad Thorand, "altid" svarede Thorand og gav ham et bredt smil, "men sådan en time ville jo være kedelig uden et indspark fra mit kløgtige hoved" Thorand plantede en pegefinger i tindingen og smilte endnu bredere "han er for skarp for sit eget bedste" rystede Velor på hovedet af ham.
"Du kan bare ikke lade være, hva?" Brelen rystede på hovedet og trak Thorand af sted med den unge Kel lige i hælene. Kel, en lille gut af en parianer at være, var ikke for kløgtig og var stadig kun Deputant, hvilket svarede til 1. Grad Tamran magiker.
Feists Kro lå uden for Tamran Mastrinalens tykke mure i den lille by Aesk der lå lige op ad. Feist, et lille tæt kvindemenneske der havde fået asyl af Krigsherre Lavriat for at udspionere på deres krigshærgende fjender på den anden side af Droblaek havet, havde drevet kroen længere end nogen på Mastri kunne huske, eller sådan virkede det i hvert fald. Hendes gråsprængte, lange hår dannede en stram krone om hendes stoiske ansigt og indgød respekt i alle der satte deres fod i den store gildesal. Kroen var normalt det eneste sted de studerende kunne socialisere og det krævede plads. 3 etager plads med tunge, runde træborde, olielamper hængende overalt, der badede salene i dansende varmt lys og den konstante tumult fra besøgende fyldte stedet med liv og intensitet. Thorand elskede det.
De fem venner fandt et bord på 2. Etage og Kel rendte efter øl til dem alle. Eftermiddagssolen strømmede ind igennem de få, store vinduer der var i den store sal, men de var stadig for få til at fylde rummet med nok lys, så olielamperne gjorde resten af arbejdet. Kels spinkle krop kom til syne på trappen, balancerende med de store, tunge krus, fyldt til renden med frådende Klestre Øl. Det var en sørgelig øl, men den var billig og havde rigelig med alkohol til at gøre sit job. Fralia skød op fra sin stol for at hjælpe Kel med øllene. De satte de tunge glas ramte bordet med et tungt klunk og hver man tog sit.
"Hvilke klasser har I tilmeldt jer?" spurgte Kel, lidt sky. Kel sagde aldrig meget når de alle var samlet, men han søgte altid slet skjult råd når han endelig deltog i snakken. Det var ualmindeligt at han startede den, dog, og Thorand undrede sig over, om Kel måske ikke endnu havde tilmeldt sig alle sine klasser.
"Jeg har Konvertering 5 sammen med Thorand, åbenlyst," startede Velor og rullede med øjnene, men smilte kærligt til Kel, "og så dumpede jeg Nekromylogisk Etik og Moral, så det tager jeg om," "hah! Filosofiske diskussioner med Mester Frell? Godt jeg er langt ovre det" lo Brelen og tog en ordentlig slurk af sin øl, men spruttede og hostede den forslugte øl op igen" Velor så irriteret på ham, men vendte hurtigt blikket tilbage mod Kel og fortsatte, "Jeg har også Anatomi 2 og Teoretisk Kampstrategi 1." Hun smilte til Kel "og så starter jeg Introduktion og Grundprincipper for Pyrologi" der var tydelig stolthed i hendes stemme. Pyrologi var Aspirant Tamran magi, men man kunne få lov at starte inden, hvis man viste tilstrækkelig tække for Manipulation og Velor var et unægteligt naturtalent. "Hvad med dig, Brelen?" Velor vendte sig demonstrativt mod den ældste af flokken. "Åh lad mig se," Brelen tog sig til hagen, den perfekte forestilling af eftertænksomhed, "jeg forsætter til Avanceret manipulation og Organisk Kemi 3, og afslutter Plim's Sprog og Historie og Saed Grammatik". Brelen lænede sig ind over bordet og løftede et øjenbryn, "og så skal jeg starte Nærkamp under Mester Qouldr" Brelen lønte sig tilbage med et selvtilfreds smil og krydsede armene, Mester Qouldr havde speciale i tohåndsværd og var berygtet for det, på trods af sine næsten 50 år og én af de mest eftertragtede Nærkamps mestre. "Hvad laver du egentlig i 6. Grads Drilurgi, Thorand?" afbrød Fralia, og effektivt punkterede Brelens hoveren. Thorand var nyligt edsvoren aspirant men manglede at bestå alle Drilurgi fagene inden han måtte gå videre til praktisk udøvelse af Manipulation. "Mester Meurond vil ikke lade mig bestå," mumlede Thorand ned i sin øl og tog en slurk, "hvorfor dog ikke det?" insisterede Fralia. Thorand tøvede, Årsagen var mere pinlig end den var banal, "jeg tror sku ik' han kan li' mig," sukkede Thorand og førte fraværende fingeren ned langs den perlende kondens på sit glas, "og så forstår jeg det sku heller ikke helt," indrømmede han efter en lang pause og tog en slurk mere. Stilheden omkring bordet var dræbende, men det var Velor der kom Thorand til undsætning. "Hvorfor har du ikke spurgt notarerne om hjælp?" der var ikke et gran af hån eller skuffelse i hendes stemme, og det løftede Thorands morale en smule. Det var nemt at være den bedste til alting. Han havde nemt overstået de introducerende fag til Terralogi, Nekromylogi, Sprog faldt ham også nemt og havde overstået alle 10 kurser på 2 semestre. Nærkamp havde heller aldrig været et problem og mestrede alle tre kampsporter, samt havde fået en mentor stilling for de nyere Novicer. Til gengæld kæmpede med Basisfagene som Drilurgi var nærmest sort snak for ham. Han manipulation var kommet til ham naturligt og han havde et skarpt instinkt for, hvor meget energi der skulle trækkes og gives for optimal overførsel uden at vide videnskaben bag det. Men sagen var, at han ikke kunne avancere og tage prøven til 3. Grads Aspirant Tamran magiker før han havde bestået alle 20 Drilurgi kurser og det frustrerede ham at han stadig manglede 3 af dem.
Thorand trak på skuldrende. Han vidste ikke hvorfor han ikke bad om hjælp. Stolthed måske. "Vi går derned i morgen." proklamerede Velor og Thorand vidste at det var nytteløst at modargumentere. Han var i al hemmelighed taknemmelig for at hun var så insisterende, men rystede blot på hovedet inden han tog den sidste slurk af sin øl. "Hvem skal have en runde til?" Thorand rejste sig og kiggede rundt, alle rakte en hånd i vejret. Han nikkede og vendte sig mod trappen, taknemmelig for et afbræk i samtalen og håbede at fokusset på ham og hans akademiske mangler ville være forsvundet når han vendte tilbage.