Det hele begyndte, en helt almindelig aften, i det land vi kender som Danmark. Klokken var 9 om aftenen, da regnen begyndte at sile ned fra himlen, og tordenbrag larmede og oplyste de ellers så mørke gader udenfor i Horsens. I huset hvor denne historie tager sin begyndelse var der tændt for fjernsynet, hvor der blev vist en ekstra udsendelse omkring det forfærdelige vejr, som denne aften er meget påvirket af. Vejrmandens stemme lød fra fjernsynet:
   "Det vejr som vi ser her til aften, vil få stor betydning for dagen i morgen. Hvis vejret fortsætter sådan så vil vi opleve en orkan, som der ikke har været i mange år."
   som et smæld lød der et tordenbrag udenfor, og det var Jakob der reagerede først.
   Jakob er 16 år gammel og han er en smule overvægtig, men ikke så meget at det kan ses. Han er næsten altid klædt i tøj som ikke passer sammen farvemæssigt, så han skilder sig meget ud. Han bruger som regel briller, mest fordi han skal bruge dem til at læse, men han mener også at hans briller klæder ham godt. Jakob har altid kæmpet med mange ting i hans hoved, han er nemlig autist. Hans autisme dignose er det man kalder aspergers syndrom. Det største problem som jakob kæmper med i hans dagligdag er socialliv, han har ikke ret mange venner, da han ikke er særlig god til at snakke med fremmede folk, han bliver for genert. Han har også mange gode sider. Jakob er et naturtalent inden for matematik og fysik og så elsker han emner, som omhandler den gamle vikingetid og nordisk mytologi. Han fantasi fejler heller ikke noget, men det kommer mest fra, når han tit sidder foran sin computer og spiller det spil, som hedder World of Warcraft, hvor der er nogle ting i spillet, der er inspireret af den nordiske mytologi.
   "jeg går op på værelset" Sagde Jakob med en nervøs stemme.
   "gør du bare det, vi bliver hernede for at følge vejrudsigten inden vi går i seng" sagde Mikkel, som er Jakobs far. Jakobs far var 40 år gammel, man kunne godt se, at han var ved at blive ældre, han var begyndt at få grå hår. Han var direktør i et stort firma der lavede forskellige metalvarer. Firmaet lavede også forskellige pynte genstande i metal, de havde lavet en større model af Tors hammer, som havde solgt rigtig godt i rigtig lang tid. Jakobs mor,... var en god mor, altid var hun der hvis jakob havde problemer, som han kæmpede med. Hun var 39 år gammel, og arbejdede på kontor, på det samme firma som faren. Jakob havde også en lillebror på 11, de drillede hinanden altid. Altid er ikke godt nok beskrevet, det var ligesom konstant de kørte på hinanden. Igen og altid. Mads hed lillebroren, jakobs lille lillebror så sin storebror som et forbillede, selvom de konstant kørte på hinanden. De kunne finde på alt sammen, også over i skolen, hvor de også gik sammen. Nogengange kunne det blive for meget for jakob. Familien var efterhånden gået iseng, da jakob begyndte at drømme.
   *
   Landskabet var stort. Det kunne jakob se, men han så også 2 rødglødende pletter langt over sig, på den sorte himmel. Månen var ikke til at få øje på, den lyste meget svagt. Han kunne ikke se noget for sig. Indtil. Med et brag tordnede det og et lyn strøg hen over den dunkle nattehimmel, stoppede op og forsvandt. Men hurtigt efter bragede det igen, og et nyt, endnu større lyn skar himlen i 2. denne gang blev målet ramt, og månen lyste op. Da så jakob hvad de 2 rødglødende pletter på himlen i virkeligheden var. Det var øjne. Det var øjne på et enorm slangelignende væsen. Ligeså hurtigt som væsnet kom til syne, på grund af lyset, forsvandt den igen. Men de røde øjne var stadig på himlen... jakob vendte sig om, for at se efter om han kunne finde ud af, hvad der her var for noget. Idet han vendte sig om, fik han øje på en mand. Manden så gammel ud. Meget gammel. Grå hår som gik til skuldrene, og et langt gråt skæg, som var bundet op med et tyndt metalbånd. Manden med det aldrende udseende, bar på noget. Det lignede et spyd. Jakob kunne se at det var mindst 3 meter langt, men det mest mærkelige var at spidsen af spydsen glødede, som om det var varmt. Det, selvom der faktisk var koldt. Det så ud som om at han kiggede på Jakob, men da jakob kiggede på manden for at se om det rent faktisk var ham, manden kiggede på, kunne han se at det var noget andet han kiggede på. Jakob vendte sig stille om, og så at på den anden side af ham, stod der en anden mand. Han så yngre ud end den første. Men det han bar i den ene hånd. Det lignede en hammer af en slags. Den var bare meget lille og havde en underlig form. Den yngre mand havde brunligt hår og skæg. Jakob tænkte på hvad han var vidne til. Men så forsvandt det hele, og en kimen, som fra et vækkeur, begyndte at larme i baggrunden.
   *
   Jakob vågnede med et sæt, da han igen hørte lyden fra sit vækkeur. Jakob satte sig hurtigt op, for at kigge på uret, der viste 07.00. jakob tænkte at der var masser af tid til at kunne nå i skole. Det var der også. Han opdagede at det stadig blæste meget udenfor, og at vindene stadig buldrede igennem landskabet, og ruskede i træerne. Jakob skyndte sig at tage noget tøj på, og ordne alle morgenopgaverne, for at skynde sig ned og få morgenmad. Da han kom ned i køkkenet, kunne han igen se at der havde været voldsomt vejr i løbet af natten, der var nemlig en af vinduerne, som var blæst i stykker. Jakobs far var igen med at sætte en træplade op, for at dække hullet. Morgenmaden var sat klar, og jakob og hans lillebror begyndte at spise. Jacob sagde stille, og med munden fuld af havregryn: "Ar, ar u lydt il a tøre mig ti ole i dag", til det svarede faren med et undrende blik: "Prøv igen når du har spist færdig, så kan det være jeg forstår det bedre." det gjorde jakob, og inden han fyldte munden med ny mad, sagde han: "Far, har du lyst til at køre mig til skole i dag". Mikkel svarede: "jo jakob, det vil jeg gerne, jeg har også meget tid inden jeg skal møde på jobbet. Så undgår du også at skulle cykle i det voldsomme vejr." Vejret var stadig meget voldsom udenfor. Man kunne se hvordan bladene faldt af træerne heletiden, nogengange var der også små grene der knækkede af. Jakob skyndte sig at blive færdig, med at gøre sig færdig. Så kørte de hjemmefra, mod skole og arbejde. Da bilen med familien ankom først til skolen, så de at der var mange mennnesker samlet udenfor, på skolens skolegård. Hvad sker der her tænkte jakob, og inden han kunne nå at finde et svar, stoppede bilen op. Jakobs far spurgte: "er der nogen af jer, der ved hvad der sker her?". jakob og hans lillebror svarede nej i munden på hinanden, og meget hurtigt. De 2 skyndte sig ud af bilen, og vinkede til deres far, som var påvej væk. Påvej mod sit arbejde. De skyndte sig begge over til den store forsamling, hvor de så at der var sat en form for talerstol op, foran hovedindgangen ved skolen. Det var skoleinspektøren der begyndte at tale: "på grund af det voldsomme vejr, som vi har opevet de sidste par dage, som vi også ser i dag, har vi på skolebestyrelsens vegne besluttet at vi holder fri fra klokken 12 i dag. Umiddelbart ser det ud til at blive bedre vejr efter klokken 12, men som i kan se er de store træer vi havde her væltet. Det betyder at vi ikke tør tage chancen i dag, og det er også en af de gældende grunde til at vi lukker skolen klokken 12." Efter at skoleinspektøren var færdig med at tale, begyndte skolens elever at juble. Alle sammen jublede. Selvom at vejret var voldsomt, så jublede de så meget at de overdøvede den rivende vind. Det var tid til time, for klokken ringede ind. Jakob vidste at der var fysik time, jakob elskede fysik. Han kunne også godt lide fysiklæren, fysiklæren hed Torben. Torben var en ældre mand, men han virkede også som om han vidste alt om fysik. Han var gråhåret og havde grå skæg, som var filtret sammen. De havde et emne om universet, og det var Torben god til at undervise i, for han vidste meget om emnet. Rigtig meget. Efter fysik skulle de have matematik, hvilket jakob også var rigtig god til. Da fysiktimen startede, begyndte Torben at snakke om sorte huller og de såkaldte ormehuller. Jakob mærkede en underlig følelse indeni, som om han var ved at forsvinde, som om han var ved at begynde at drømme sig væk. Det gjorde han også. Drømmen startede igen.
   *
   Det var det samme landskab. Forskellen var der dog, denne gang var det lyst. De steder hvor mændene var før, var der bare en form for flimrende skygge, som også bevægede sig som en svag skypumpe. Jakob stod også det samme sted i drømmen, kunne han se. Pludseligt ud af ingenting begyndte en mørkere flimren at dukke op. Den bevægede sig hurtigere end de andre. Ud af det kom en mand. Klædt i mørkt tøj. Faktisk var det mørkere end mørk. Jakob så at manden prøvede at sige noget. Da billedet forsvandt opfattede jakob to bogstaver "lo".
   *
   "jakob jeg spurgte dig om noget." sagde Torben, da jakob kom til sig selv igen.
   Gjorde du", spurgte jakob.
   "ja, jeg prøver igen, hvad er et sort hul? Og den her gang, så svare du, ellers bliver jeg nød til at sende dig ud på gangen."
   Jakob begyndte med sin forklaring om hvad et sort hul var. Han kunne næsten sige alt. Han havde læst om det dagen før, i hans yndlingsbog. Det var en stor bog på næsten 1000 sider, og det havde ikke taget ham lang tid at læse den. Det var ved at være frikvarter, da jakob fik lyst til at gå over på skolens bibliotek, og det gjorde han. Det var altid rart at komme over på skolens bibliotek, for at se om man kunne finde nye og spændene bøger, som han ikke før havde læst. Da han kom ind på biblioteket, kunne han se at der var kommet en ny bibliotekar.
   Jakob gik hen til skranken og spurgte: "er du ikke ny her?"
   "jo det er jeg, jeg hedder Villy" sagde den nye bibliotekar.
   Villy var en ældre mand, kunne jakob se. Han gættede på Villys alder, han lignede en der er omkring 100 år gammel, han havde mange rynker. Han havde også mange ar i ansigtet og på armene. Det undrede jakob, men alligevel gik han hen og spurgte:
   "hey Villy, ved du om der er nogen bøger her på biblioteket der handler om astronomi"
   "nej det ved jeg ikke helt endnu, jeg er jo lige startet her jakob, men hvis du har tid en dag, så skal jeg fortælle alt hvad jeg ved om det emne, som du efterspørger."
   Det ville han gerne, han skyndte sig at ringe til sin mor, for at sige at han kom lidt senere hjem, fordi at der var kommer et ny lære, som vidste mere end jakob om astronomi. Frikvarteret var ved at være slut, og jakob begyndte at gå hen imod klasseværelset igen, han skulle have matematik. Jakob elskede matematik. For han rigtig god til det. Tiden fløj nærmest afsted, og inden jakob nåede at opfatte det var timen slut. Han havde fri. Fri fra skole, og nu var han påvej ned mod biblioteket igen, for at mødes med Villy, bibliotekaren. Han lød klog, og lød som om han havde mange spændene ting at fortælle. Da jakob kom ind af døren til biblioteket, skete der noget underligt. Det var som om der var en stemme i jakobs hoved.
   Find mig!
   Stemmen tog stadig til i styrke, og blev højere og højere.
   Find mig!
   Uden at tænke mere over stemmen, så jakob at villy stod og kiggede på nogen bøger. Det var som om han ledte efter en bestemt bog. Det gjorde han også, for der gik ikke længe før han fandt hvad han ledte efter. Det så ud til at være en meget stor og tung bog. Villy vendte sig om, og opdagede jakob var kommet på biblioteket.
   "Nå, der er du jakob. Kom med"
   "Jeg har glædet mig til at høre hvad du har at fortælle"
   "Det lyder godt, så lad os gå herind."
   De gik sammen ind i det tilstødende læselokale, som lå ved siden af biblioteket. De satte sig ned ved det nærmeste bord, og så begyndte de at snakke. Tiden gik hurtig og jakob lærte en masse. Villy kunne fortælle om hvordan universet blev skabt, med meget stor nøjagtighed. Villy vidste også meget om sorte huller, det var som om han selv havde været i et, selvom det jo er fysisk umuligt, da man ellers ville dø af det. Han vidste alt. Der gik hurtigt to timer, eller noget der virkede, som så længe, da jakob mærkede sin telefon vibrere nede i jakkelommen.
   "Min telefon ringer Villy, jeg bliver lige nød til at tage den"
   "Det er bare helt okay"
   Det var jakobs mor der ringede.
   "hej jakob, hvornår kommer du hjem?"
   "det ved jeg ikke endnu"
   "hvorfor ved du ikke det?"
   "fordi Villy skolens nye bibliotekar fortæller mig hvad han ved om mine yndlingsemner"
   "det er okay, bare du skynder dig... biip...biip"
   Jakob skulle snart hjem, men inden han ville hjem, ville han spørge Villy om han kendte noget til den nordiske mytologi, som jakob var meget interesseret i.
   "Villy jeg skal snart hjem, men inden ville jeg spørge, om du også kender noget til den nordiske mytologi, som jeg også er meget interesseret i?"
   "nej det gør jeg ikke, i hvert fald ikke ret meget, men jeg fandt denne bog, som jeg gerne vil låne dig"
   Villy fandt bogen frem. Den var stor. Den var både stor og tung, og så meget gammel ud. Jakob tog bogen op for at mærke den, og den føltes meget tung. Han kiggede på omslaget, det eneste der var at se på omslaget var noget der lignede en form for hængelås. I bunden på forsiden af omslaget, stod der med en underlig skrift. Skrevet af Vile Borson. Det var et navn, som jakob aldrig havde hørt om før. Da han var på vej hjem, undrede han sig over hvem forfatteren kunne være. Derhjemme var der lavet aftensmad. Lasagne. Det smagte godt, efter aftensmad hjalp jakob med at rydde op. Han skyndte sig op på sit værelse, lukkede døren og åbnede bogen. Der stod...