Gammel kærlighed ruster ikke...
Martin tog bilen, han fyrede højt op for Silverflame say my name med Dizzy Mizzy Lizzi.
Hold kæft hvor det forhold bare sejlede afsted, han orkede ikke mere.
Han drømte sig tilbage til gymnasiet...
Johan med det lyse karseklippede hår, hans lækre solbrune overkrop, der var smukt markeret. Det frække glimt i hans øjne, og alle de dirty gloser han hviskede i hans øre. Den sommernat efter en af de utalige gymnasiefester. Det var en fantastisk sommer, siden rejste Johan på kibutz, da han kom hjem var deres forhold dødt. Glimtet var væk, og det var tydeligt at Johan var gået over til piger igen.
Efter at han havde kørt lidt rundt i byen, og tænkt over der hele, drejede han ind af en tilfældig sidevej, holdt stille, og ringede til hans gamle kammerat Helge.
-Hvad så skal vi havde en øl eller hvad?
-Nå der er nok en der er uvenner med damen
Helge kendte ham bare lidt for godt, de ringede altid sammen, når verdenssituationen skulle vendes ovre en pilsner.
-Den slags sker jo.
-Kom forbi og hent mig så tager vi på enhjørningen, og gir den gas.
På Enhjørningen rynkede Martin lidt på næsen, der lugtede af gammel øl, tobak og sved.
Det så ikke ud til at genere det sædvanlige klientel, der sad linet op langs baren, hvor øllene og de små skrappe røg hastigt ovre disken.
Søren Hansen og Peder der raflede, imens Peder surmuler ovre at endnu engang at taber et sæt.
Svend med det store røde fuldskæg, og de blodsprængte kinder der sad og sov over hans øl. og Gud nåde trøste den der turde vække ham, der var risiko for et par på kassen.
Berit der sad med en smøg i mellem de nikotingule finger, hun smilede stort, imens der var fuldt udsyn til de sorte tænder. Tøjet hang, og håret klaskede, men hun var glad med en pils inden for rækkevide.
Hun lo hæst af den mørke bartender med pomadehår og hvid skjorte, der fortalte dårlig jokes.
Helge bestilte en omgang til baren, Martin var lige ved at bede om en danskvand, men han bed det i sig. Han ville drikke sig stiv, og skide på Marianne, og alt hans eget sundhedspis, som han jo ikke troede på når det kom til stykket.
Så stod han der i døren...
Han troede det var løgn, men det var sandt hans gamle gymnasieflamme stod lige der.
Han lignede sig selv, dog i en ældre udgave med vigende hårgrænse, og antydning af rynker.
-Jamen er det ikke Martin, det var da morsomt...
-Jo og det må være Johan.
Han ville ikke virke for ivrig, for Helge vidste intet om Martins fortid med mænd.
-Kom sæt dig og få en øl sammen med os.
Tiden går og der ryger flere øl på bordet, og stemningen bliver løssluppen, og Martin drister sig til at lægge armen venskabeligt om Johan, og snøvler...
-Du er en guttermand, dig har jeg altid kunne regne med.
-Du har da vist fået rigeligt at drikke, skal jeg følge dig hjem?
-Hjem jeg skal ikke hjem til den kælling, hun er simpelthen så strid...
-Så sov hjemme hos mig.
-Helge vi ses mand det var hyggeligt.
-Ja ja jeg snupper lige en mere, Ruth brokker sig sgu lige meget om det er en eller 20 øl jeg hælder ind.
Griner han hult, og ser lidt fortabt ud.
De to mænd tumler ud på vejen.
Der er mørkt nu kun oplyst af gadelygternes skær, en mand kommer gående med sin hund, der lystigt letter ben op af en mur, han rykker utålmodigt i snoren, der er koldt.
Himmelen er klar med stjerne på, og månen lyser op.
-Se der er et stjerneskud
-Ja så må man ønske, hvad ønsker du dig allermest?
Martin skubber Johan ind i gyden og presser ham op imod muren, han mund er tæt ved hans øre.
-Det eneste jeg ønsker mig er dig hvisker han hæst.
-Kom jeg bor lige rundt om hjørnet...
Næste morgen vågner Martin med et hoved der føltes som om det er under ombygning.
Johan kommer ud fra badet, han ser guddommelig smuk ud, og hans pjuskede hår der er vådt sidder u perfekt smukt.
-Tak for en dejlig aften, vil du havde morgenmad?
-Ja tak men jeg bliver nød til at gå, Marianne undre sig nok over hvor jeg er henne, der skal en ret god historie til.
-I det mindste dufter du da ikke af dameparfume.