1. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. I dag er det den 1. December og i år oven købet en lørdag, men fri har jeg ikke der mangler penge til de sidste gaver, så jeg sider troligt på mit kontor og venter på der kommer en opgave.

Nu er det blevet frokost, jeg gør som jeg plejer og låser døren, sætter et skilt på med teksten "er straks tilbage".
Jeg går over til min yndlings cafe, og bestiller min frokost. Det er som om det i dag tager længere tid end det plejer. Som detektiv er jeg lidt skadet og jeg begynder straks at tænke hvorfor?

Er det mon sygedom blandt personalet?, mangler de mine yndlingsingredienser, nej det vil de ha' sagt, mon deres udstyr er gået i stykker, er der nogle ved at røve baglokalet, mon...
Jeg spiser min frokost, og går tilbage til mit kontor, da jeg åbner døren, ligger der en konvolut på gulvet, klemt ind mellem døren, i stedet for bruge min postkasse? Der står ikke så meget i brevet der står, jeg prøver igen i morgen, hilsen G...
Hmm, gad vide hvem det er.

2. December

Hmm, gad vide hvem det er. Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. I går fik jeg et mystik brev fra en hr. G... eller der mon en fru. G..., personen skriver i brevet at han eller hun vil komme i dag, så jeg har sørgeret for at jeg har madpakke med så jeg ikke misser når personen kommer. Så nu er det bare at vente.

Jeg sidder bare her og venter, klokken er over 12 og jeg har spist min frokost, men stadig ingen hr. G. gade vide om han kommer, eller måske er det virkelig en hun? Min intuation siger noget andet. Håndskriften og især den måde bogstavet F er skrevet på siger mig at det er en Hr. og bogstavet S siger mig at det er er en hr. og ikke et barn.

Ja, jeg har også haft børn i min praksis, så det kunne være en real mulighed. Jeg kigger op mit ur, klokken nærmer sig 17. Jeg kigger til venstre ud af vinduet, for at se om der skulle være nogen der, næh, men nu kan jeg hører at til højre, åbner døren ind til min praksis og en ældre herre træder ind.

"Mit navn er Gabriel", siger han "Jeg har en meget vigtig opgave til dig!"

3. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. I går fik jeg besøg af før den så mystiske person G..., det viste sig at være en ældre herrer. Han hed Gabriel, han sagde til mig "Jeg har en meget vigtig opgave til dig!"
"Du skal finde en æske, det er en lille brun boks, lavet af træ fra Boswellia sorten. Boksen er udsmykket med 2 figurer der godt kan ligne løver lidt."

"Og det skal være hurtigt, da jeg skal bruge den seneste 14. December" tilføjet han
Efter Gabriel gik, begyndte jeg tænke hvor mon jeg skal starte, Jeg havde jo ikke fået mange informationer at gå efter, jeg havde fået udsende på æsken, men ikke hvor eller hvornår han mistede den. Jeg besluttede at vente til dagen efter, den 3. December og nu har jeg hele morgen siddet og grublet over det.

Jeg besluttede mig for at spise frokost og da jeg kom tilbage, lå nu en ny kuvert ikke i postkassen,
men skubbede ind gennem døren, hmm gad vide hvad der står der i

4. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. Det brev jeg fik i går var fra Gabriel, han skriver jeg skal huske at det er meget meget vigtig at jeg finder æsken inden den 14. December 2012, han skriver endvidere hvis jeg ikke når det er julen i farer, og han skriver jeg nok skal regne ud når jeg nærmer mig et spor, at han har tillid til mig. han skriver også han regner med at høre fra mig om fremskridt inden 7. December ellers vil han skynde sig at hyrer en anden da det er meget vigtig at jeg finder det inden den 14. December.

Hvorfor mon det skal være inden 14. December og hvorfor forventer han fremskridt inden den 7. December.
Hvordan mon det hænger sammen med julen?

Jeg besluttede mig for at spise frokost og da jeg kom tilbage, grublede jeg videre om de mange hvorfor'er
og hvordan julen og æsken hørte sammen, og datoerne.
Mon det har noget med den Mayanske kalender og den 21. December at gøre?

5. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. Jeg befinder mig i dag i storcenteret, klædt ud som julemand, du spørger måske hvorfor, en god detektiv vil have regnet ud, at der er lavvande i kassen, der skal penge på bordet, ellers er der ikke mad.
Du spørger måske hvad med min opgave, eller måske havde du regnet ud at jeg først for betaling når æsken er fundet.

Desværre løb pengeæsken tør før jeg fandt Gabriels æske. Så nu sidder jeg altså her i storcenteret, klædt ud som julemand og høre børnenes ønsker. Ikke et ønske job for mig, jeg brænder for at opklare sager, men desværre er der for få sager for tiden og penge små. Jeg smører troligt madpakke hver morgen, da der ikke længere er råd til gå på cafe.

"Jeg ønske mig en racebil, en togbane, en kran" siger dreng,"Jeg ønsker mig dukkehus, klæde-på dukker" siger en pige. Længere nede i køen ser jeg dreng, min intuition siger mig der noget anderledes ved denne dreng. Da han kommer op siger han "Jeg ønsker mig en fjernstyret bil, et dukkehus og sminke" Drengen går, jeg vil også siger en pige, men moren siger bestemt "Imorgen, nu skal vi hjem"

6. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. Igen i dag sider jeg i storcenteret klædt ud som julemand, og tager imod den lange kø af børn. Som detektiv lægger jeg mærker til hver og en. Både børnene og deres forældre.

En rødhåret dreng med 3 fregner på venstre kind og 7 på højre, moren var mere rødbrun krøllet hår og ingen fregner. Der var to lyshåret pige-tvillinger med hestehaler i hver side, moren var brunhåret mens faren var lysblond med tatovering på højre overarm. Moren bar i øverigt relativ store øreringe, vil skyde på 5cm i omkreds. En lille dreng skaber rører i køen, da han forsøger at spring over, Lys-brun krøllet hår, en blå kasket og en alt for stor trøje. En pige i blå kjole med lyserød/rød kjolebånd, let krøllede hår, blå glædestrålende øjne, forventningsfulde smil og lettere nervøs ved at skulle møde "julemanden". En lysblond korthåret dreng med ternet skjorte, med blå øjne. En lille blond pige med langt hår og store blå øjne. En mørkhåret pige med mørk-hud hvor håret pænt er kammet tilbage og brune øjne. En mørkhåret dreng med normalt hår og letter spids normal næse.

Der er især en person jeg ligger mærke til, hvem tror du?

7. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. I går var jeg i centeret forklædt som julemand, og især et barn lagde jeg mærke til, har du regnet det ud? Det var selvfølgelig pigen i blå kjole med lyserød/rød kjolebånd, let krøllede hår, blå glædestrålende øjne, forventningsfulde smil og lettere nervøs ved at skule møde "julemanden". Ingen af de andre er så detaljeret beskrevet, og det er selvfølgelig fordi den person jeg lægger mest mærke til har jeg flest informationer om.

Hun sagde til mig at hun godt kunne tænke sig at være detektiv. Først sagde jeg det kunne sikkert godt opfyldes men så sagde pigen, at hun vil opklare en sag inden jul. Jeg fortalte pigen, om detektiv ved navn Gilbert Mathiasen og om "mit" kontor, da jeg jo var klædt ud som julemand og ikke kunne afsløre mig. Jeg fortalte at hun skal prøve at opsøge mig, klokken halv tolv, da jeg så vil have frokost pause for julemands jobbet. Så nu skynder jeg mig hen til mit kontor for at tage imod pige, og på slaget træder pigen ind ad døren. "Er du Gilbert Mathiasen" spørger hun, "Ja" svare jeg, "Er du detektiv?" spørger hun, "Selvfølgelig" svare jeg "Dette er mit kontor, og hvad er dit ærinde". "Jeg vil gerne være detektiv", siger hun. Jeg tilbyder selvfølgelig at hun kan hjælpe mig med sagen og æsken og det viser sig at være et klogt træk.

Jeg kontakter straks Gabriel for at fortælle om fremskridtet.

8. December

I går fik hjælp til min opgave af en pige, den kære Wiktoria. Mens jeg var på job som julemand begyndte hun at samle oplysninger omkring æsker der var fundet under udgravning osv. For at se om der var nogle der svarede til det beskrevet. Da jeg var færdig med julemandsjobbet mødtes vi i mit kontor og og sørme om der ikke var 7 det muligvis kunne være. Og da var det jeg straks ringede til Hr. Gabriel.

I dag har jeg så aftalt af mødes med Wiktoria på mit kontor i min frokost pause fra julemandsjobbet. Så vi kan tjekke den første æske, der findes nemlig en æske på museet i byen, som svarer til beskrivelsen. Så vi skynder også over til museet så jeg også kan nå tilbage inden min frokost pause er slut. Hu hej det går, vi bliver nødt til at betale for at komme inde på museet, ikke noget der gaver den næsten tomme pengekasse, men det er eneste mulighed, vi beslutter også for at dele os, ellers kan det ikke nås inden for min frokostpause. Noget tid efter finder jeg en æske, men det er ikke er nærheden af at svare til beskrivelsen. Lidt efter kommer Wiktoria og siger hun har fundet æsken, vi går sammen over for at se om det skulle være den vi leder efter.

9. December

I går fik hjælp til min opgave af en pige, den kære Wiktoria. I min frokost pause, var vi på et museum i byen som måske havde den æske vi ledte efter, vi fandt da også en, men desvære var det ikke den, men vi har stadig 6 andre æsker vi kan tjekke for at se om det muligevis skulle være Gabriels æske.

Igen i dag er jeg i storcenteret og igen i dag har jeg aftalt af mødes med Wiktoria på mit kontor i min frokost pause fra julemandsjobbet. Vi kiger på listen over mulige æsker som Wiktoria har lavet, og ser at den nærmeste anden æske, som måske kunne være gabriels befinder sig 2.773 km væk i byen Siracusa i Italien.

Det var jo lidt af et problem, for hvordan skal vi kunne tage derned, 19 dage og 13 timer til fods så er det ikke en mulig og hvad er lige prisen, ikke noget der hjælper på den i forvejen trængte pengekasse og de julegaver jeg endnu ikke har fået købt.

10. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv. I går fandt vi ud at der var noget af et problem med opgaven, den nærmeste æske befinder sig 2.773 km væk eller en 19 dages rejse til fod, uden at beregner overnatninger. Æsken befinder sig i byen Siracusa i Italien. Så hvis jeg skal tjekke om det er den æske, må jeg finde en anden rejseform, men det kræver penge, og dem er der ikke for mange af for tiden.

Og så er der jo også hele problematikken om hvor man skal bo, og mad og sådan. Hvilket også koster penge jeg må finde en måde at tjene mere på.

Wiktoria vil også med, for at hun kan få sit ønske om at opklare en sag inden juleaften, flere penge som jeg ikke har.

Der må være en måde jeg kan tjene mere på.

11. December

Jeg har tilmeldt mig vikarbureauer og sat seddel op i supermarkeder osv. hvor jeg tilbyder opgaver. Nu har jeg været i gang siden klokken 5 i morges med en masse opgaver. Jeg har desuden bedt den kære Wiktoria om, at når nu så gerne vil opklarer en sag inden jul og med til Siracusa, at hun får lov til at tage med af sin mor og far.

Jeg har også bedt den kære Wiktoria om at finde ud hvor det er billigst at bo i Siracusa, Italien.
Og jeg har bedt hende om finde den billigste måde at kommer derned på, både for 1 og 2 personer.

Foreløbig har jeg hjulpet en kat ned for et træ, hjulpet som ekspedient i en bagerbutik. Rengjort et familiehus. Gjort indkøb for flere familier. Jeg har aftalt med Wiktoria at mødes i mit kontor omkring frokosttid.

Ved frokosttid går jeg hen til mit kontor hvor Wiktoria, allerede venter, hun har et stort smil på læben.
Hun fortæller at hun har fået lov til at tage med.

12. December

Det er lykkes mig og Wiktoria at finde penge nok til rejse og ophold. Wiktoria har været så venlig at bidrag, ved også at tage små arbejde, som at rydde sne, opvask, hundeluftning osv. Og når vi slår vores puljer er det nok og lidt til.

Så idag går rejsen mod Siracusa, Italien.
Wiktoria og jeg har været oppe kl. 5 for at tage med toget til Siracusa, da det var billigst.

Så nu sider vi i toget og skulle ankomme omkring kl 01:00. Og så er det bare hen til vandrehjemmet og sove.

Så vi næste dag kan tage ud for tjekke om æsken nu også skulle være den Gabriel, leder efter.

13. December

Jeg lader lyset lede vejen.
Jeg ser dem følge lysets vej.

Jeg ser de går afsted uden regn.
For at finde æsken, målet på denne rejsen.

Æsken finder de to
Et julemirakel kan i tro.

Afsted hjem af det går.

14. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv.
I går fandt vi æsken, med hjælp fra selveste Sankta Lucia.
Vi skynder også hjem og er nu her til morges kommet hjem. Vi tager straks hent til mit kontor hvorfra Wiktoria og Jeg ringer til Gabriel. Han fortæller os at han vil komme til vores kontor senere.

Så imens spiser Wiktoria og jeg frokost inden jeg tager hen til julemandsjobbet, rejsen kostede en del så julegave opsparingen røg sig desværre en tur. Da jeg er færdig med julemandsjobbet, skynder jeg mig hen til mit kontor, hvor den kære Wiktoria har været så venlig at side og vente. Gabriel er ikke kommet endnu.

Gabriel træder ind på mit kontor, kigger på æsken og åbner den forsigtig. "Der mangler noget meget specielt sand" siger han

Find sandet og mød mig på flg. koordinater 81.652112, -39.820404 tilføjer han

15. December

Når det vist sig jo, at det var den rigtige æske, men der mangle noget sand? Gabriel fortalte der mange noget specielt sandt, igen gav han ikke mange oplysninger. Så hvor mon Wiktoria og jeg skal starte?

Når vi har fundet ud hvad det er for noget sand og fundet sandet, sagde Gabriel at vi skulle mødes ham på koordinaterne 81.652112, -39.820404. Hvor mon det er'I hvilken verdens del, er det nemt eller svært at kommer der ud?

Det tænker jeg og Wiktoria over så det knager her på mit kontor, om lidt har vi tænkt os og spise frokost og så tager jeg videre til julemandsjobbet, hvem ved måske er der nogle kloge børn der kan fortælle mig om sandet og koordinaterne.

Ellers må jeg og Wiktoria forsætte med at tænke på både hvad der kan være for noget sandt og komedianterne.

16. December

Ja nu er det jo blevet moderne at de fleste shoppingcentre har åbne om søndagen, så også i dag sider jeg i min rød klædte dragt på min gylden stol med hvidt vat tæppe og falsk skæg for at tage i mod børnene med ønsker.

Normalt er søndagen den eneste dag jeg holder fri, medmindre jeg har færten af et meget godt spor, i dag har jeg ikke et godt spor men jeg har en fornemmelse af der vil ske et mindre julemirakel og vi får opklaret enten hvad det er for noget sand eller hvor koordinater er, eller hvis jeg er meget heldig begge ting.

Der er masser børn, tynde som høje, tykke som lave, drenge som piger. Der komme en dreng hen og siger han ønsker sig et kompas, straks tager jeg chancen og spørger om han kender noget til koordinater, men han ønsker sig et kompas for at kan lære at navigerer via koordinater, så han var ikke til meget hjælp.

17. December

Jeg har siddet i center hele dagen og efter en lang dag er jeg nu på vej hjem. Ikke til mit kontor men til min lejlighed. Ja, mit kontor og lejlighed er ikke den samme, der har i min by været gode tider. Julemandsjobbet gør at det stadig kan lade sig gøre, men det betyder også af julegave opsparing tager langsommere og turen til Italien har ikke gjort noget godt for opsparingen.

Jeg er gået ud af centeret og er nu på vej ned gaden, jeg har lyst til at kigge op, jeg ser et stjerneskud. Jeg kommer til at tænke på at forskellige juleeventyr og på at julen i disse eventyr er magiske, gad vide om der virkeligt er mere mellem himmel og jord end man tror. Gad vide om julen virkelig er magisk.

Jeg ser ned, da en lille dreng med uskyldige øjnene kontakter mig, han fortæller han hedder Mikael og han siger han har en besked til mig, han giver mig et papir fint rullet sammen med rød sløjfe.

Jeg skynder mig hjem og ringe til Wiktoria, jeg beder hende møde mig på mit kontor i morgen

18. December

Jeg sidder på mit kontor og venter på at fortælle Wiktoria at i går blev jeg kontaktede af en dreng der hedder Mikael, som afleverede et sammenrullet papir med rød sløjfe.

I rullen er der angivet koordinater i topen og siden og to streger er begyndt tegnet, jeg har forsat og tegnet stregerne færdig og fundet ud af at de mødes midt på Nordgrønland.

Wiktoria kommer ind af døren, jeg spørger om hun ved noget om det, hvortil hun svare at det gør hun ikke. Vi beslutter os for at spise frokost, Wiktoria fortæller at hendes mor har lavet frokost så vi vælger at tager hjem til hende.

Frokosten er spist, og vi er nu på vej tilbage til mit kontor, jeg åbner døren, og finder endnu et brev, mystisk

19. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv.
Jeg sider på mit kontor hvor jeg er mødtes med Wiktoria, i brevet der kom, ikke postkassen men klemt gennem døren ligesom Gabriels breve.

I brevet står der "Jeg kan hjælpe jer, i har formenlig nu regnet ud af kordinaterne er til Nordgrøndland, et sted som ikke er så let at komme til, men jeg har være der før og ved hvordan. Har i regnet ud hvad det er for noget 'sand'? Det er lidt af en foretningshemmelighed, men jeg kan hjælpe jeg både med hvad det er og hvor i finder det.
Jeg kommer senere
-Mikael"

Klokken nærmer sig 17:00 og en person træder ind af døren. Det er Mikael.

"Jeg kan hjælpe jer" siger han

20. December

I går kom Mikael ind på mit kontor, hvor Wiktoria også var tilstede, Mikael bad os mødes ham hjemme hos ham. Det første tidspunkt han kom med, kunne jeg ikke, da jeg stadig må passe mit julemandsjobs, det andet tidspunkt kunne Wiktoria ikke, men endelig i tredje forsøg løkkes det at finde et tidspunkt hvor alle kunne.

Lige nu har jeg være på julemandsjob og er på vej til mit kontor for at mødes med Wiktoria, så vi sammen kan tage hen til Mikael og hører hvordan det er han kan hjælpe os, og ikke mindst hvorfra han ved hvad det er vi laver.

Jeg er mødtes med Wiktoria, vi har taget den lange lange tur og står nu foran Mikaels Dør. "Kom indenfor" siger Mikael. Wiktoria og jeg går ind og sætter os i hans dagligstue, der er prydet med gamle antikviteter og et gammel dags kukur. Bag væggen er fyldt med bøger. Hjemmet bære ikke præg på at der her skulle bo en 10 - årig dreng. Alt det når jeg at tænke inden jeg siger "Hvordan kan du hjælpe os og hvorfra ved du hvad vi har gang i?"

"Jeg forstår dine spørgsmål" siger han og tilføjer "En lille hemmelighed er at jeg i realitet slet ikke er 10 år!"

21. December

I går var jeg og Wiktoria hjemme hos Mikael, som han inviterede hos til for mere forklaringer. Mikael fortalte at han i realitet ikke var 10 år men at han var over 2112 år gammel og så i øvrigt var en nisse. Som detektiv havde jeg svært ved tro på den slags, der var nemlig ingen fakta der underbygge påstanden om at der findes nisser.

Da Mikael viste nogle nisssetriks blev jeg overbevist, han fortalte iøvrigt også at Gabriel også var en af julemandens hjælper. Jeg blev paf, findes der både nisser og findes julemanden også, nej det må være en drøm det her tænkte jeg. Han fortalte også sandet i realitet, var det som også kaldes julestøv, en forretnings hemmelighed, men at det har været svært at finde nok de sidste mange år, og julen er i fare. Han fortalte at de har fundet ud af at der er nogle rester i Tjekkiet.

Lige nu sider jeg Wiktoria i fly på vej til Tjekkiet, men denne gang går det da ikke ud over pengepungen, da Mikael har ordnet rejsen, jeg undrede mig over hvorfor han dog ikke selv kunne hente det og jeg spurgte ham også om det. Hvortil han svarede "Det kan jeg tekniske set også, men ikke med flyver, da der lige nu her i december er en planetarisk tåge over os. Vi nisser og julemanden kan ikke tåle dem, og derfor har vi når de finder sted i december brug for hjælp fra mennesker"

Han sagdes også at maya'erne ikke forudsagde jordens undergang, men den planetariske tåge, som vil ændre julen som vi kender den, hvis julestøven ikke bliver spredt i tide.

22. December

I går tog jeg og Wiktoria til Tjekkiet fordi nissen Mikael ikke selv kunne fordi der var en planetariske tåge over os, han fortalte også at maya'erne ikke har forudsagt jordens undergang, men den planetariske tåge og julens endelig han fortale også at de ikke havde sat en specifik dato, og det jo rart at vide, så vi kan nå at rede julen endnu.

I går var jeg og Wiktoria rundt og ledet efter sandet, eller julestøvet i Tjekkiet, og vi har da også fundet julestøvet i en lille by som hedder Brno-Židenice, nær gaden Juliánov, så vi skyndte os tage flyet til Grønland.

Lige nu sider jeg og Wiktoria på en hundeslæde for at tage det sidste stykke op til det punkt hvor julestøvet skal spredes.

Så er vi ankommet, og vi spreder julestøven, så nu er det bare at vente og se.

23. December

Wiktoria og jeg er på Grønland og i går spredte vi julestøvet. Lige nu befinder vi os i julemandens værksted, jeg har rigtig svært ved at forstå det, for jeg har altid troet at julemanden var en legede, noget som ikke eksisterede og her er jeg så i julemandens værksted, utroligt!

En ting der undre mig, hvis nisser og julemanden ikke kan tåle den planetariske tåge, hvordan deler julemanden så pakker ud? Dette spørger jeg Gabriel om, som nu også befinder sig på Grønland, han fortæller at julestøvet beskytter nisser og især Julemanden mod den planetariske tåge.

Gabriel spreder også lidt julestøv på Julemandens kane, gør rensdyrene klar, og ligger de få rester af julestøvet der er tilbage i en lille lærredssæk som han hænger i kanen. Gabriel siger så "Nu er det bare håbe at der er nok og at julemanden klarer det."

24. December

Jeg hedder Gilbert Mathiasen og jeg er detektiv.
Wiktoria og jeg er kommet hjem til vores by, vi har fået lovning på at få svar, hvis julemanden klarede det.
Wiktoria og jeg har aftalt at mødes omkring frokost tid ved mit kontor.
Jeg går ned til mit kontor hvor jeg møder Wiktoria, da jeg åbner døren ligger der en konvolut, julemanden og hans hjælper forstår åbentbar ikke principet med postkasser.
Brevet er nemlig for julemanden og han skriver:

Julemanden flyver med hans slæde
giver gaver ud med glæde

Et juleeventyr det var
Og til hjælp i var klar

Defor lykkedes det igen i år
Og gaver børne får

Et tak for hjælp i skal ha'
Vi ses nok en dag

Ho ho ho
Glædelig Jul