Det bliver aften. Der er skole-hjem samtaler. Jeg vil ikke. Jeg har ikke lavet lektier. Jeg laver ikke tit lektier. De er kedelige.
   Mor skal med. Mor er kommet ud af soveværelset. Far har været i bad og går nøgen rundt i lejligheden. Storebror er sammen med kæreste. Mor kommer ind. Man kan høre far der grynter udefra køkkenet. Han drikker portvin.
   -Skal vi gå skat?
   Jeg ligger med ansigtet i hovedpuden.
   -Neej.
   -Men jeg er da sikker på, at de har noget dejligt at sige om dig. Du er jo sådan en flittig dreng. Hun kigger på min skrivemaskine.
   -MOAR! Jeg vil ikke. Jeg kan slet ikke lide at gå i skole! De er alle sammen dumme. Alt er dum.
   Jeg slår ned i sengen. Hårdt. Det gør ondt. Jeg ømmer mine knoer på højre hånd.
   - Men, lille frederik. Der er kage når vi kommer hjem.
   -Også hvis det er gået dårligt?
   -Det ser vi på min dreng.
   -Det er ligegyldigt. Har ikke lyst til kage, det gør mig fed!
   -Vi skal snart være der Frederik.
   Hun trækker mig ud af sengen. Jeg vil ikke. Jeg stritter i mod, men mor er stærkere end mig. Mor er stærkere end far. Far grynter igen. Han har taget underbukser på.

Det er ikke varmt udenfor om aftenen. Jeg vil have varme. Kulde er koldt.
   Mor prøver at holde mig i hånden. Jeg afslår. Putter hænderne i lommen. Det er koldt på dem. Jeg har ingen handsker. Mor lovede at købe nye handsker. Det har hun ikke gjort. Jeg skuler op på hende. Mor er meget høj. Far er lavere end mor.
   -Det er koldt! Jeg vil hjem.
   -Vi er der snart min skat.
   -Jeg vil HJEM! Du skal ikke kalde mit skat. Det er ikke sjovt hvis nogle hører det.
   -Undskyd min egen Frederik.
   En bil kommer kørende. Den er hurtigt væk igen.
   Jeg ser skolen for enden af vejen. Skolen er hvid med rødt tag. Skolen er ikke et rart sted.


Vi kommer ind i lokalet. Der er et bord i midten. Tre stole. Læreren har åbnet døren for os. Den kvindelige, gråhårede dansklærer. En sky af travlekridt svælger fra hendes lettere krumryggede person. Hun giver min mor hånden. Mor griner. Læreren giver mig en fast hånd. Jeg tager den slapt. Tavlekridt i næsen.
   Vi sætter os.
   -Har i haft en god dag?
   Mor kigger smilende på mig, og svarer lærerens forsøg på at starte en lettere konversation, end den der uundgåeligt ligger rundt om hjørnet.
   -Vi har haft en vældig hyggelig dag, ikke skat?
   -Mor...
   Lærens blik flakker lidt mellem os.
   -Vi lavede en test i dansk Frederik.
   Jeg kan udmærke huske testen. Den var åndsvag. Mor griner ikke. Far er for langt væk til at jeg kan høre hans grynt. Det er der sikkert. Storebror er sammen med kæreste.
   -Du klarede dig desværre ikke særlig godt.
   Mor har en maske på. Et falsk smil. Jeg vil hjem.
   Læren snakker om min prøve. Hvad jeg kan gøre bedre. Mor nikker til læren. Mor smiler slesk. Mor fedter. Læren er fed og gammel.
   Mor er midt i mellem. Læreren snakker om almen viden-og dannelse. Jeg tænker på mine farvebånd.
   De skal komme snart. Læreren siger jeg er god til at fortælle historier. Mor smiler til mig.
   Mors falske smil er dumt.
   Læreren rejser sig.
   -Det er ikke fordi du er dum Frederik. Slet ikke. Du er bare i din egen verden.
   Hun skal ikke kalde mig dum. Hvad ret har hun egentlig til at kalde mig dum? Det er hende der er dum. Der stinker af tavlekridt og gamle skolebøger. Mor ryster lærerens hånd lidt for hårdt.
   Jeg tager den slapt. Læreren holder døren. Nu smiler læreren også falsk. Vi går ud.
   Efterføgende går vi til matematik. Jeg er rigtig god til matematik. M Jeg er ikke interesseret i matematik. Far er. Far er revisor. Mor går derhjemme. Gad vide om bror stadig er sammen med kæreste? Det kunne være rart med en kæreste.
   Læreren i matematik roser mig.
   -Frederik, du har jo styr på det meste, der er lige noget med ligningerne som du skal have styr på, men ellers går det som smurt.
   Læreren er ung. Han går i lange badebukser shorts og blå hættetrøje. Han smiler for meget og for falsk. Mor smiler på samme måde. Hvis far var her ville han grynte.
   Mor savner vel at grine inde i soveværelset med låst dør. Jeg savner bare mine farvebånd.
   Efterfølgende står der historie og fysik på tapetet. I historie klarer jeg mig okay. I fysik går det slemt.
   Mors lille dengse satte ild til en kittel sidste gang. Det var et uheld. Det var ikke mors dengses skyld. Det var lærerens skyld.
   Vi er endelig færdige, men vi tager ikke hjem endnu, for mor ser en forælder. Mor vil hen og snakke, Mor vil vise sig frem. Mor vil vise sine hvide tænder. Jeg keder mig. Det er ikke morsomt. Det er for varmt her på gangen, på skolen. Udenfor er det for koldt. Alt for koldt. Det er aprilmåned. Det burde være varmere. Træet jeg kan se fra mit værelse er ikke sprunget ud endnu. Det burde være sprunget ud. Andre træer i kvarteret er sprunget ud. Måske er træet dødt?
   Træer er flotte. Malerier med træer er flotte.
   Anton kommer hen ad gangen. Anton har ikke set mig endnu. Hans mor står også og snakker. Anton ser mig, stopper. Kommer så hen.
   -Hej Frederik.
   -Hej Anton. Hvordan er det gået?
   -Ikke så slemt, hvad med dig?
   De voksne snakker højere, mor griner falsk. Anton går i min parallelklasse, 8.b.
   -Det gik fint nok. Matematik gik fint.
   Højere, mor nu griner læreren også falsk.
   -Hvad skal du nu?
   Anton vil gerne lege.
   -Jeg skal hjem.
   -Er dine farvebånd kommet?
   -Nej, ikke endnu. De kommer snart.
   -Skriver du noget nyt?
   -Nej.
   -Vil du lege?
   -Nej, måske i morgen.
   -Okay. Vi ses, ikke?
   -Jo, Anton. Vi ses.
   Jeg trækker lidt i mor. Mor hilser på Anton og siger farvel til læreren.
   Vi går ud af skolen. Nu tager vi hjem.

Storebror er kommet hjem. Han ligger på sin seng. Han hører musik. Mor kysser far på kinden. Far ligger vågen i sofaen foran fjernsynet.
   Jeg troede et kort sekund, at far var død. Det er far ikke.
   Mor siger hun er træt. Jeg går ind til storebror. Han kigger på mig.
   -Hvordan var mødet?
   -Fint.
   -Gik det godt?
   -Nogenlunde.
   -Hvad sagde mor?
   -Hun grinte.
   -Er hun sur?
   -Nej, hun grinte.
   -Men, er hun sur?
   -Det ved jeg ikke.
   -Hvordan kan du ikke vide det?
   -Hun sagde ikke noget på vej hjem.
   -Nå.
   Jeg begynder igen at gå ud ad værelset.
   -Luk døren efter dig.
   Jeg lukker døren.
   Mine farvebånd har bare at komme i morgen.

Jeg sidder i køkkenet og spiser kage. Det er det sidste stykke. Jeg har fået mere af den end min bror. Den smager godt,
   Det er en chokoladkage. Der er hvidt glassur på den.
   Stykket er ikke så stort, ikke ligesom det fra tidligere, men det går lige an.
   Jeg spiser kagen færdig, og suger krummerne fra tallerkenen op. Det giver en sugende lyd. Huuuh.
   Jeg stiller tallerkenen i vasken. Mor sætter den på plads senere. Det plejer hun at gøre.

Jeg vil ikke i seng. Det er alt for tidligt men hvad skal der ellers ske?
   Jeg kan snakke med bror, men bror gider aldrig at snakke på denne tid. Han vil bare ligge og surmule. Far er faldet i søvn foran fjernsynet, han er ikke død.
   Mor sidder og strikker. Det er rart, at hun ikke griner i soveværelset. Jeg kan ikke lide, når hun gør det. Jeg bliver vred.
   Der har altid været koldt på mit værelse. Der er ikke isoleret i væggene, så nattekulden slipper let ind. Mor og far har snakket i evigheder om at få det repareret, men de gør det aldrig. Mor og far tænker ikke på andre end dem selv.