Nogen gange er det bare så nemt. Lige så nemt som at smide en sten direkte ned i en myretue og se myrerne gå amok for forsøge genoprette skaden og lokalisere fjenden. Men det kan de små myre ikke, for du står på så god afstand og du er så stor at de ikke kan se dig. Det er alt for nemt faktisk.

Det startede egentlig bare som en måde at få tiden til at gå på. Jeg begyndte at smide små sarkastiske kommentarer ind i i forvejen ophedede diskussioner, bare for at få folk til at reagere. Under et alias selvfølgelig. Altid under et alias. Nu er jeg mere systematisk. Jeg har opdelt mit arbejdesområde i 3 kategorier.
   1) Interesse-disskusionen
   2) Den moralske diskussion
   3) Den personlige (hvor folk virkelig har noget i klemme)

Interesse-diskussionen er den nemmeste, det handler dybest set bare om at forestille sig at man har en anden holdning end flertallet og så overdrive den holdning. Gerne med en kommentar om at flertallet er nogle uvidende mæ-lam. Det er også den mindst interessante for alle har en holdning til for eksempel politik eller musik, så det er ikke svært at se sit snit til at røre i gryden hér.

Hvor er jeg uhøflig - lad mig lige rydde en stol så du også kan sidde ned. Jeg får ikke gæster så tit.

Nåh, men den moralske diskussion er også nem og den kræver i lige så høj grad som den forrige at man har sine argumenter i orden. Så bliver det rigtig godt. Engang påstod jeg, i et forum, at jeg synes dyrevældfærd var noget værre overvurderet humanistisk bavl. Dyr er dumme og kan alligevel ikke huske noget der er foregået for 5 minutter siden, skrev jeg. Og tro mig det var smukt at se. Mange kom helt op i det røde felt og begyndte at argumentere indædt mod mit synspunkt, mens andre bare dømte mig til at brænde op i helvede i evig tid. Det varede flere timer. Det var en dejlig dag. Jeg følte virkelig jeg havde udrettet noget og gik i seng med en følelse af at have infriet mit potentiale.

Indrømmet, jeg har ikke så meget at lave til hverdag. Siden jeg sidst blev fyret (det er omkring 3 år siden nu) har jeg mest bare hængt ud her i min lejlighed. Jeg taler ikke med så mange mere, for der er ikke så mange der deler eller forstår hvor vigtig min interesse er. Eller min opgave som jeg egentlig ynder at kalde den. De der hang ved et stykke tid, så mig bare som en en provokatør der uden grund forsøgte at få folks pis i kog. Men lad mig slå det fast en gang for alle - det er slet ikke det der er formålet! Gennem mine spydige og harske kommentarer hjælper jeg folk. Jeg hjælper dem med at forstå at verden ikke er sort og hvid og at man bliver nødt til at have sine argumenter i orden hvis man skal vinde over dem der ikke er enige og især over mig. Men det er der heller aldrig nogen der gør - altså vinder over mig - for jeg er en holdningsrytter. Jeg tager den holdning jeg har lyst til i øjeblikket og vrider den til så den passer. Jeg er ikke ude på at opnå konsensus eller kompromis. Jeg fortsætter i det uendelige hvis det bliver nødvendigt. Men som regel giver folk op før eller siden. Selvfølgelig skal jeg heller ikke underkende underholdningsværdien. Det er sgu da sjovt at se voksne mennesker ryge sådan i affekt. Nogle gange griner jeg så højt at underboen banker i loftet - men det er mest hvis jeg arbejder om natten. Vil du have en kop kaffe? Jeg tror jeg har noget Nes et sted derude - nåh ikke, nej så kan du nok heller ikke sove i nat, he he...

Men jeg har jo helt glemt at forklare dig om den sidste type diskusion. Den personlige. Det er den sjoveste! Her er så mange store følelser i spil. Det kan foreksempel handle om retten til at lade sine familiemedlemmer dø en værdig død, børneopdragelse eller andre personlige emner som vægt eller alder, der står folks hjerter nær. Man skal virkelig være dygtig hér, ellers gennemskuer folk, at man bare prøver at prikke til dem. Der var engang en der kaldte mig ond. Det var efter jeg havde kommenteret et emne. Teenageres påklædning. Jeg skrev, at når de klædte sig sådan, var det deres egen skyld at de blev overfaldet eller voldtaget. En mor skrev at hendes datter var blevet voldtaget og at jeg var en af den type mennesker der burde kastreres. Og så kaldte hun mig ond. Men jeg er ikke noget ondt menneske. Jeg forsøger bare at hærde folk mod den virkelige verden. Men det forstår de ikke. De burde takke mig i stedet, men mennesker er så snæversynede. Den mor har problemer, når hun taler sådan til andre og bruger den slags ord. Jeg forsøger altid at tale pænt. Det tager sig bedst ud. Det er altid bedre at kalde folk "uvidende" end "idioter".

Lige nu er jeg i gang med en diskussion. En rigtig lovende diskussion. En far leder efter sin datter som er forsvundet. Hun er sikkert bare løbet hjemmefra. Folk har ikke en skid styr på deres børn i dag. De børn der løber rundt i vores gård er i hvert fald en bunke uopdragne møgunger. Noglegange smider de sten mod vinduerne. Mine vinduer. Det er fordi de ved at jeg altid er hjemme. Så tror de de kan tillade sig det. Hvis jeg vidste hvem deres forældre var, ville jeg gøre noget ved det. I går postede jeg nogle få kommentare på disskusionen. Du ved, bare for at holde den ulmende. Jeg har gået og brygget på en rigtig god kommentar hele natten. Jeg glæder mig allerede.

Forsvundne børn - Efterlysninger - Hjælp! Hvor er Anja Klausen?
   17:45
   Kommentar: Svend Ingaard Aagesen siger:
   "Er du sikker på at der ikke er en grund til at hun er løbet hjemmefra? Vi kan jo ikke vide om du måske har et lidt for tæt forhold til din datter? Hvis hun i virkeligheden er løbet hjemmefra på grund af dig og dine tilnærmelser, ville det da være forfærdeligt hvis nogen fandt hende og leverede hende tilbage til endnu mere misbrug"

-Send-

Så er det bare og sidde tilbage og vente på reaktionen forstår du. Ventetiden kan føles lang, men på et eller andet tidspunkt bider folk på og denne hér kan ikke gå ubemærket forbi. Det giver et sus. Det får mig til at føle mig levende. Det giver mig en enorm følelse af velvære at have muligheden for at hjælpe andre på den her måde. Og hvis jeg ikke havde sagt det havde en anden, der måske havde ment det. Det er bedre at det er mig. Hov nu sker der noget.

Forsvundne børn - Efterlysninger - Hjælp! Hvor er Anja Klausen?
   17:48
   Kommentar: Peter Klausen
   "DET DER håber jeg fandme du har mod til at sige lige op i mit ansigt dit lede svin!! Det tager mig ikke 5 minutter at finde ud af hvor du bor Svend Ingaard Aagesen!"

Hvordan kender han mit navn? Jeg må have glemt at logge ud før jeg sendte! Det var ikke en del af planen! Det er ikke sådan det skal være! Fuck - sluk lyset - og lås DØREN! Han må ikke komme ind! Jeg kan ikke slås i virkeligheden!