Hvis du går ned i den skumle del af Berlin, vil du finde murer der er overmalet med graffiti. Du vil kunne høre de høje dystre lyde inde fra hvert et værtshus. Det vil runge blidt i dine ører og du vil stille blive hypnotiseret af den melankolske stemning. Hvis du kigger på jorden vil du se en masse cigaret og joint skodder. Du vil kunne se tomme øl dåser og vodka flasker. Så snart du bevæger dig ind i en af gyderne ville stanken af pis, sperm, alkohol og stoffer få dig til at kaste op på stedet. Du vil sikkert komme til at kaste op i hovedet på en gammel vagabond, et par der knepper for livet løs. Måske vil du komme til at kaste op på en rotte der drøner forbi, eller en mand med sin kanyle.
   Dette sted er ikke et sted du bare lige pludselig finder. Du bliver nød til at grave ned i dybets mørke. Du vil skulle grave længere end det. Helt indtil det indre i dybets mørke. Dette sted er ikke til at se hvis du kigger henover byen. Det er gemt godt væk bag skraldespande og forladte bygninger, og små lejligheder.
   Han havde selv valgt at bo her. Han havde opsøgt stedet. Det var her han ville leve sit liv. Han kom gående hen ad gaden med en flaske ren vodka i hånden og en smøg i kæften. Hans hår var langt og fedtet. Hans sorte krøller hang ned til hans tynde skuldre. Det var en kold vinter morgen og han var på vej hjem. Hjem til sin et værelses lejlighed, hvor lokummet stod i hans stue, og hans stue var hans sove værelse. Hans køkken var en kogeplade på et bord, en vask hvor vandet aldrig blev tændt. Der stod en opvask der var to måneder gammel. Hans køleskab som før havde været hvidt, men nu var gult på grund af nikotin, stod i hjørnet af hans køkken. Hvis du åbnede det ville du finde tre dåser øl, en halv tom papvin, gerne i kirsebærvin, og en mælk til den havregryn han ville have købt for to uger siden men ikke havde råd til.
   Han var på vej hjem efter at han havde vandret rundt alene på gaderne. I løbet af natten var han gået ind på et værtshus for at drikke en øl. Men ellers havde han holdt sig kørende med sin flaske vodka og kokain.
   Nu gik han der, blandt graffiti af nøgne damer. Solen var ved at stå op og alt fik en lyserød nuance. Han havde kun en tynd vest på og et par cowboy bukser. Man kunne tydeligt se hvor tynd og udsultede han var. Hans knogler var tydelige. På hans spinkle overarm havde han tatoveret et kors og på den anden arm en kinesisk drage.
   Efter at han havde taget en stor tår af flasken kløede han sig i sine grove skægstubbe med sine lange fingre. Han slingede lidt fra side til side når han gik. Det så ud som om at han slet ikke vidste hvor han var. Hans blik var fjernt og nogen gange grinede han. Det var som om at han var i en helt anden verden. Han stoppede pludselig med at gå. Han kiggede til venstre, over på den lille lokale kirke. Han tog sig til sin kors halskæde han havde hængende om halsen. Han kiggede ydmygt ned i jorden og begyndte så at le. Han bevægede sig forsigtigt ind i kirken. Det lyserøde lys fra solen, strålede ind af vinduerne. Han satte sig ned på en af rækkerne og tog en salme bog. Efter at have læst et par linjer og bladrede lidt i bogen, kiggede han op med et skræmt og frustreret blik. Han kastede bogen og løb ud af kirken. Han var ved at falde over sine ranglede ben.
   Da han var kommet ud fra kirken og var på benene igen, fik han øje på en lav og smuk kvinde. Hun havde en hvid kjole på og langt lyst hår. Hun havde mørke øjne. Hun smilte til ham. Han stoppede op og stirrede på hende. Han blev fuldkommen draget af denne skabning. Han åd hende vulgært med øjnene. Hun smilte nervøst og begyndte at gå langsomt videre. Han sendte hende et borende blik da hun gik forbi.
   Efter nogle minutter stod han foran sin hoveddør. Han fiskede efter sine nøgler i hans bukselomme. Da han endelig fandt dem tabte ham dem i fuldskab på det kolde gulv. Forvirrede bukkede han sig ned for at samle dem op.
   Han drak en stor slurk af vodka flasken og stilede den på hans lille stue bord. Der var ikke plads på bordet så en øl dåse faldt ned på gulvet og resterne af den løb ud på gulvet. Hans lejlighed lugtede af bajer og urin. Han satte sig ned på sin en-mandsseng og tændte en smøg. Han hev benene ind under sig og gemte sit hoved bag hans arme. Han blottede kun sit ansigt når han få gange tog et hvæs af sin cigaret. Han tabte sin smøg ned på gulvet, løftede hovedet og kiggede opgivende ned på gulvet. Han rejste sig op og trampede smøgen flad. Pludselig løb tårerne ned ad hans kinder. En af tårerne gled ned i mundvigen på ham, og han smagte på den salte tåre. I vrede og frustration væltede han bordet og gik hurtigt ud i køkkenet. Han roede nede i en skuffe og hev så en stor kniv op. Han bevægede sig hurtigt over på stuegulvet, og han satte sig under det eneste vindue der var. Han græd, og hulkede. Han kunne ikke mere. Han ville ikke mere. Han blev pludselig stille, og kiggede på kniven. Tårerne løb stadig ned og ramte det fedtede gulv. Inden kniven ramte hans hud hviskede han,
   "Hjælp."
   Solen lyste ind ad ruden som et skarpt neonlys, og ramte hans døde krop.