træerne støtter sig
knælende
til østenvindens stød
og danner udygtigt
en palisade
for den slingrende vej
i lufttrætte lommer
står mursten
i ulige rækker
og skæver ængsteligt
til den sygnende trafik
rusten og læk
jorden er sølet af glas
knuste vingeskudte drømme
stedt til hvile
med hånden for øjet
og næsen i grus
her lugter af død