December.
Gader og mennesker flyder sammen i grå travlhed.
Træerne er perverst pyntet i diskolys, forgiver at dette er en glædens tid og nej, hvor har vi det dejligt.
Alle kigger alligevel ned og væk og over. Ingen op.
Træerne er til grin.
Julen er til grin.
Jeg bliver indendøre .
Hader denne måned, så sidder i vinduet med benene på radiatoren og kigger ud. Min mor har lagt fem beskeder på svareren. Alle iklædt overgearet, påtaget glæde og alligevel med de samme grå undertoner, som alle dyrker i denne tid.
"Heeej skat. Det er mor. Hvordan går det? Har du hørt at Gregory - naturligvis udtalt Gwegowy - kommer til Danmark i julen? Er det ikke sjovt? Ja, undskyld jeg sådan nævner det, men han var nu en fin mand..."
Hører ikke resten.
Overvejer om forhold mellem mor og telefonsvarer ville fungere? Tror det næsten...
Gregory. For helvede det er lang tid siden.
Lukker øjnene og lader fortiden trænge sig på et øjeblik.
Søn af far-Oles vicedirektør. Mestrede snobberi i verdensklasse, men havde smukke hænder og kneppede middelmådigt.
Verdens længste sommerferie med vicedirketørpar og søn på camping i Italien.
"Åååh Aurora... Føler du dig ikke hjemme?", havde min mor kvidret, da vi gik i Roms gader. "Du er blandt dine rødder nu".
Hjemme?
Et navn giver ikke automatisk fripas til at tage en kultur til sig. Havde lyst til at slå hende. Smilede i stedet sammenbidt, for havde jo lovet at vise mig fra den pæne side, som "jeg jo måtte have derinde et sted". Og som jeg i øvrigt bare havde at vise, hvis jeg "i virkelighed elskede dem".
Gregory havde ingen grimme sider. Perfekt på den drænende og dræbende måde.
Frydede mig dog en smule, da jeg fik sneget bukserne af ham på high-class-fucking-me-slowly-sideways toilet, der duftede af lyserød parfume og suttede ham af. Han smagte sødt og kvalmende. Passede vel egentlig perfekt.
Frydede mig, da han smilede forlegent og forældrene sagde, at hans selskab havde været manglet. Tænkte at de bebrejdede ham hans manglende selskab og at de i virkeligheden gerne ville spørge, hvor fanden han havde været. Af en eller anden grund, spørger fine mennesker ikke om trivielle ting.
Jeg smilede stort og håbede, de kunne lugte spermen gennem mine tænder.
Gregory.
Jesus, det er lang tid siden.
Tænder en cigaret og åbner vinduet. Hverdagslarmen rammer mig hårdt og koldt i mit nøgne ansigt.
Spekulerer et øjeblik over, hvad der er værst; Mor, der resten af livet leger Kirsten-giftekniv-med-ufattelig-kedelig-omend-højrøvet-smag eller at hun rent faktisk skal møde Vale? Suger hårdere og ser røgen forsvinde ud i det grå med kold ånde.
Det sidste.
Det sidste er klart værst.
Lægger hovedet tilbage og lader tanker danse rundt derinde.
Forløsende forvirrende. For fanden.
Store smil, stærke hænder, håret, der falder perfekt på den sjuskede måde, arret på kinden. På et tidspunkt, vil jeg spørge, hvor han har det ar fra.
Gregory dukker op igen. For fanden!
Overvejer et sekund at ringe min mor op, fortælle at jeg har fundet den lækreste mand, med tatoverede arme, sjusket hår og en stor, fed pik.
Fortælle hende, at han i går kneppede mig hårdere end Olefar, nogensinde har kneppet hende, at han fik mig til at komme fem gange plus den ene gang i bussen. Jeg vil fortælle hende, at han lever af at spille musik og i øvrigt bor ude blandt hippierne.
Hun ved jo for helvede ikke, hvad der er sandt.
Til sidst vil jeg spørge hende om hun nogensinde har fået den i røven og fortælle, at Gregory havde en tyndert, som hun i øvrigt kan stikke op, hvor det strammer mest, hvis hun stadig er så hooked på at gøre ham til en del af familien.
Smider mit skod ud og håber i mit stille sind, at det rammer en, der minder om min mor.
Bare fordi.
Tænker at jeg er et småligt menneske.
Bebrejder hende.
Da jeg senere står i badet, alt for liderlig til at eksistere, slår det mig, at jeg savner ham. Det gør ondt i brystet. Følelsen af at være hul indeni er velkendt, men dette er anderledes. Føler mig... Halv, usammenhængende.
Sætter mig på den våde flisegulv og håber på vandet kan skylle vanviddet væk.
Jeg hader det, han gør ved mig. Følelsen af at være afhængig er det mest skræmmende, jeg har oplevet på egen krop.
Jeg er ikke afhængig.
Ambivalensen er altoverskyggende da liderligheden tager til idet billeder fra sidste nat flasher for nethinden, samtidig sætter hulk sig på tværs i halsen.
Forsøger at genkalde mig mit bedste sexminde.
Tænker på Zulu-Marco og dengang han fik mig til at komme uden at røre. Tænker at der jo er en grund til, jeg valgte netop ham til at være fast bollebudy.
Vale kræver sin plads i tankerne igen.
(...)
Træder ud af badet.
Tanken om at kneppe med Vale lige nu, er det eneste, der giver mening.
Det eneste, jeg har lyst til.
Lyst ...
Smiler skævt til det spejlet viser mig.
Blåsort hår, så meget for morgenrøde, øjne, der bærer liv og en mave, der trækker sig sammen i vidunderligt vanvid.
Griber telefonen.
"Hej.
Søger Vale...
Han er kendt for
at baile midt i sexy
times.
Hvis du ser ham,
så fortæl, at...
Fortæl at jeg for
fanden har lyst til ham!
Og at han er
"
Overvejer at skrive smuk.
Det er for plat.
"...
han gør mig glad"