Familiefesten

"HURRA, HURRA, HURRA ... Og så det lange: Hurraaah"
   "SKÅL!"

Senere står jeg i alt for tynde strømpebukser og høje hæle, som frosten truer med at knække under mig. Med den ene arm i selvomfavnelse om livet, mens den anden plejer dårlig vane. Røgen i lungerne skaber et øjeblik frihed indeni, og jeg lægger hovedet tilbage og ser op i den isblå decemberhimmel, inden røgen forsvinder henover fremmede hoveder.
   De tripper ikke som jeg. Sært. Jeg er ikke den eneste med tynde strømpebukser og høje hæle.

"Nååårh ... Hø hø", et behåret ansigt stiller sig med fronten til og indbyder til samtale. Jeg tager et dybt hvæs og finder mit stolteste, dog falske, smil frem.
   Gudskelov at jeg finpudsede det i morges.
   Hvem fanden er du?
   "Er du ikke Karins datter?" Jeg nikker og føler smilet, fryse sig fast i ansigtet på mig. "Ja, det er min store pige", armene falder tungt på mine skuldre og hun kysser mig på kinden.
   "Ja, undskyld ... Jeg ved godt man aldrig skal spørge til en kvindes alder, høhø ... Men, du ved"
   "24", afbryder jeg... Det er sjovt at betragte hans forfjamskede udtryk forandre sig til febrilske smil. Det tager kun et øjeblik før han igen smiler som før. Falskt som jeg.
   "Nåå ja ja, ser man det"
   "Og det er min fantastiske svigersøn!" kvidrer min mor og slipper grebet om mig, så hun kan kramme Vale.

Alle elsker Vale.
   Så høflig og velartikuleret.
   Han er høj og rank og med fine smilerynker om øjnene.
   Alle elsker Vale, og derfor er jeg begyndt at hade ham.

Han giver høfligt hånd til det fremmed familiemedlem og præsenterer sig.
   Vale?
   Ja.
   Sikke dog et besynderligt navn? er det nordisk? Ja.
   Det har jeg godt nok aldrig hørt før ...

Jeg har hørt samtalen tusinde gange før, sætter den på repeat i hovedet og lader de virkelige stemmer forstumme. Klik klik. Ny smøg.
   Jeg lægger hovedet bagover, og tænker at det er tarveligt at december er så lunefuld. Så smuk i sine isblå farver og så forbandet kold.

"Jamen, så skal I vel også snart til at have nogle børn, så din mor her kan blive mormor". De slår alle en latter op og jeg slår blikket ned fra himmelen. Igen.
   Vale knuger mig ind til sig, kysser mig varmt og blødt på mine kolde læber, inden han siger noget, der minder om samstykke, mens min mor klukker færdig og så er der stille.
   Hvad fanden har de gang i?
   Jeg skodder min smøg og skrider forbi ukendte ansigter, alle sammen iklædt stive smil.


Senere samme aften knepper jeg Vale hårdt og krævende. Jeg jagter min egen orgasme og tager mig ikke af hans. Jeg er rasende.
   Så da vi efterfølgende ligger nøgne på ryggen, med fordelingen forløst/uforløst, og en smøg kækt på skrå som altid, tager jeg mig ikke af hans kærlige kærtegn på maven.
   "Du var en idiot i dag", hvæser jeg.
   "Hvad?"
   "Hvad fanden, Vale ... For fucks sake ..."skal I så ikke snart have nogle børn, så din mor kan blive mormor!" - det er kraftedme ikke noget at grine af."
   Så ligger vi stille lidt, mens tiden gør, hvad tiden nu gør bedst... Går.

"Jeg hader alle de falske mennesker og deres manglende situationsfornemmelse. Nogle gange burde man altså ... Holde kæft"
   Vale siger intet og det irriterer mig.