Jeg tror måske, at vi var lykkelige
for en stund.
Og alt var badet i gråtonede nuancer,
let klædt i tåget slør fra fortid og fremtid
og måske uden mening.
Men vi var ligeglad,
for vi røg tågen mere tæt
med vores smøger og nøje udvalgte, osende ord.
Vi glemte alt om tid og sted,
for tiden spillede ingen rolle,
kun når vi spillede den op
mod hinanden.
Så vi råbte og skreg og kneppede,
men vi var lykkelige,
for vi havde lykken
på vores side,
indhyllet i grå og gråd.
Og mens træerne skiftede ham,
skiftede vi personlighed,
for det er ikke let at tilpasse sig
de værste sider
på den perfekte måde.
Jeg iklædt afklædte tårer,
mens du ...
Du lod dig drukne i mit nøgne virvar.
Men vi var lykkelige,
for det havde vi bestemt,
og den var vores.
Og på skønneste vis,
med henkastet overlæg,
lod vi lyset glide mellem fingrene.
Vi trak sorte, tjærestreger på tværs af nu'et,
efterlod intet andet end
udhviskede, udsultede minder om en tid,
der aldrig kunne have været
lykkelig