"The best sex you never had
   2861XXXXX"

Papiret vejer tungt i min hånd, som lå hele fremtiden i de ord.
   Det regner - selvfølgelig - det regner altid i provinsen.

Jeg undgår at tænke på fortiden og alle de gange, jeg har stået i netop dette busskur, lidt for smart, ude af stand til at inhalere, men alligevel med smøgen kækt på skrå og stirret efter pigebørn fra årgangen under.

Min telefon vibrerer i lommen.
   Aurora!
   "Hej røvhul, hvorfor fanden blev du af i går?" Fuck!
   Jeg skimmer resten. Fuck. Homo-Lars.
   Efter lang nat med stiv pik og mislykkedes sætninger som "vi tager det i dit tempo" - forbandede, forvirrende kvindemenneske altså - har jeg fuldstændig glemt aftale med fortidsven og tur tilbage til det virkelige liv.

Jeg ryster på hovedet, da jeg tænder en smøg. Den grønne lighter - jeg har den stadig.

"Vi tager det bare i dit tempo", havde jeg sagt med anstrengt stemme og mit allerstørste, mest indstuderede smil.
   Hun grinede og kyssede mig længere og mere insisterende på halsen. Helt ubevidst tog jeg fat om hendes hofter, pressede hende hårdere mod min pik og tvang hendes hoved op med et fast tag i håret.

Hun stønnede frækt som ind i helvede og missede med øjnene.
   Et øjeblik, pisse skræmmende, glemte jeg næsten at tænke med pikken og forsvandt ind i hendes øjne. For helvede. Guldfarvede øjne. Hun har fucking guldfarvede øjne. Langt, mørkt hår, fugtigt fra de første skridt, falder tilfældigt ned over høje kindben, smyger sig om lang hals og nøgne skuldre.

Og med et følte jeg, at jeg stod på dansegulvet og så hende for første gang. Hun måtte være det smukkeste og mest skrøbelige, der nogensinde har eksisteret.

"Du er fuld af klichéer! Nu siger du vel også snart, at jeg er smuk?" Hun grinede.
   Jeg grinede med. For anden gang med stiv pik.

"Sorry mate. Kvindemenneske af guddommelige dimensioner guidede mig på vildspor.
   Catch you on the flipside!"
   Fortryder straks ordet "guddommelig". Tjekker om beskeden er sendt. Pis.
   Ignorerer indre dialog med stemmer fra hvert hjernehjørne: Daym mate, du er skudt! Fucking narrefisse, hjem til det gamle liv! Hey deuchbag, du ringer til hende...

Jeg smider smøgen fra mig og ser bussen dreje rundt om hjørnet. Jeg har hendes nummer.

Hun lusker rundt i rummet.

Jeg kan ikke lade være med at betragte hende. Hun famler - sikkert efter et askebæger. Nænner ikke at sige, at det er et ikke-ryger-hjem og hun næppe vil finde et.

Jeg er lidt forstyrret over, at min pik har accepteret no-sex-reglen, mest af alt er jeg skræmt over, hvor lidt det egentlig generer mig. Måske hersker der stadig et lille håb i mig, men mest af alt har jeg bare lyst til at ... Stryge hende over de nøgne ben, mærke hendes hud og læber igen.

Det er ikke godt, det her. Det er slet ikke godt.

"Vale...", siger hun igen.
   Jeg kan ikke lade være med at svare denne gang. Jeg har lyst til at dele natten, stemme mod stemme, med hende.

Hun lægger sig under dynen, smyger sin perfekte krop om min.
   "Hvad skal du i morgen", spørger jeg og hader desperationen, jeg lægger for dagen.
   Hun svarer ikke. Kysser mig i stedet og lader sin hånd vandre nedover brystet, gnubber min pik udenpå boksershortsene. Jeg er ved at dø.

River hende rundt, så hun ligger nederst, låser hende fast med et fast greb om begge hænder over hovedet. Hun skyder brystet frem. Selvom jeg er i tvivl om stort set alt ved hende, tager jeg det alligevel som en invitation, så jeg river hendes tynde top ned og blotter de mest perfekte bryster, jeg nogensinde har set.

Min hjerne forsøger at argumentere med at de er små i forhold til min smag, men jeg er for længst holde op med at lytte til fornuft.
   "Du har så meget lyst til mig".
   Jeg har lyst til at grine.
   Finder det forstyrrende at hun giver mig lyst til det.
   Undertrykker det denne gang.
   "Selvfølgelig har jeg det... Du er det smukkeste, det mest frække jeg nogensinde har set".
   "Aha! Så kom den endelig - kliché!" Hun griner.

Jeg dræber hendes grin med min tunge, tvinger hendes ben fra hinanden og falder tungt ned over hendes spinkle krop. Jeg er sikker på, jeg går over nogle grænser, som ikke bør overskrides, at jeg har forspildt min chance.

Hun skyder sit skød mod min pik. Bruger al min energi på ikke at lade min frie hånd forsvinde ned mellem hendes ben. Tanken om at mærke, får min hjerne til gå i dvale og lyden af trusser, der rives over, er pludselig den lækreste lyd, jeg nogensinde har hørt.

Hun vrider sig vildere nu, stønner højere og tilsyneladende fuldstændig uberørt af omgivelserne. Lader hende vriste sig fri, sætte neglene i min ryg inden hun tvinger mig om på ryggen.

Jeg har lyst til at tænde lyset, da hun begynder at kysse sig vej ned over mit bryst og selvom det er et klassisk kvindemove, der altid udmønter sig i et mere eller mindre kedeligt blow job, mærker jeg hvordan hver blodbane trækker sig sammen i tårnhøj forventning.

Hun fjerner min eneste beklædningsdel med tænderne. Bliver lidt skuffet, da hun kun strejfer min pik kort, men i det jeg skal til at tvinge hende op, i det jeg sukker efter det blow job, jeg for føje sekunder siden havde fornægtet, sætter hun sig overskrævs på mig.
   Det er bare spørgsmål om tid før jeg glider op i hende, det kan ikke undgås ...


Busturen er triviel og grå og larmende stille.
   Det kunne godt undgås, tænker jeg og vender den lille lap papir i mine hænder igen.
   Guddommelig... Fandme verdens største underdrivelse!