Hun kaster ikke om sig med store armbevægelser.
Hun danser stille i ring i allerede forladt kulisse.
Hun råber ikke højt for at fange din opmærksomhed.
Hun tager den i hånden fra første øjenblink.
Og pludselig står du der,
lidt for afpillet, afklædt
med hænderne fulde af afmagt.
Hun raser under huden,
river sorte streger
i rødsprængte blodbaner.
Spiser dig af med
indspist tavshed.
Hun byder op til cirkeldans,
i nedadgående spiraler,
kun afbrudt af
opadgående bølgegang
i forlængst forvirret sindstilstand.
Og så står du der,
forfærdeligt fortryllet,
mens livet river friheden med.
Du er fanget
i kvindeformet storm.