Hun sidder helt stille, mens lyset bliver ved med at falde.
   Længere, dybere og udenom. En lysstråle, der snor sig om det uundgåelige. Hun danser ikke med lys og mørke, som andre gør. Ind og ud. Nej, hun danser udenom. Væk fra det hele.
   Jeg har stadig ikke forstået hvorfor og har heller ikke tænkt mig at spørge. Måske danser hun nok med sig selv, og måske behøver hun hverken lys eller mørke til at føre an.
   Måske er hun bare ...


"Hvad skriver du?"
   "... Om din røv", lyver jeg. Jeg hiver et skævt smil frem, rækker ud efter en smøg og puster lidt røg imellem os.
   "Du lyver", siger hun lidt for henkastet og kigger væk.
   "Ja, det har du sgu ret i", kaster mit samtykke mod ruden bag hende og håber at brudstykker af ordrekyl rammer hende i hovedet, i ryggen - hvor som helst. Jeg er ved at blive tosset af hendes horisontskuende blik og slappe tunge. Og det er ikke fordi, hun fylder unødigt meget, måske tværtimod. Fuck. Jeg ved det sgu ikke.
   "Hvad sker der i dit hoved?" læberne strækker sig på tværs ad ansigtet. Det er et smil, som et smil nu ser ud, når mundvige peger nedad.

Overvejer et øjeblik at lade hendes ord hænge, fordybe mig yderligere i mine ord, der tvivlsomt danser mellem poesi og fucking homo.
   Skyder aske fra smøgen, læser et par linjer i den lille kinabog. Bøsse! Klapper den sammen og suger hårdere på smøgen. Aurora rækker hånder frem med let spredt fingre. Rækker hende den halve smøg og ser hende puste røg ud i solstrålen, der skiller os ad. Røgsøjler danser i støvet lys.
   Hun lægger hovedet tilbage, strækker halsen og lader håret feje over gulvet. Har en akut træng til at rive hende rundt på alle fire, presse hendes hoved ind i lyssøjlen, ned i gulvet, holde hende der i et fast greb i det lange, mørke hår.
   Måske er det ikke en umulig plan - det er fire dage siden, vi har kneppet sidst.

Slår bogen op og med hastige, hidsige bogstaver afrunder jeg ordene: Just do it already, din fucking svans!

Hun skodder smøgen og lader blikket dvæle ved mine øjne.
   "Du tænker på i går, gør du ikke?" hun kigger væk og lydløs luft gør det ud for et suk.
   Kigger ned på ordene i bogen, snørklet desperation. Måske kunne hun vise mig et par trin eller to i dansen, der altid fører udenom. Jeg når at tænke, at et skænderi måske er uundgåeligt, inden jeg suger luft ind og afgiver højlydte suk.
   "Jo ... Hvordan ... Fortæl mig lige igen. Hvordan er det nu det hænger sammen?". Mærker igen ilden under huden fra i går. En insisterende prikken i nervebanerne, lige under overfladen. For tæt på til at kunne rumme og alligevel for dybt inde til at kunne tage sig af.
   Hun vender sig - med fronten mod mig, lægger det ene ben over det andet med solen i ryggen.
   "Vale, hør her ..." hun sender lyn mod mørket i mellem os, "du har to valg. Enten glemmer du dit spørgsmål, knepper mig nu og slutter fred med, at det her, det du ser nu, denne udgave, du mener, svæver midt i mellem alt og intet, er hvad du får. Det er mig."
   "Eller?"
   "Eller også knepper du mig nu", hun misser med øjnene og en trækning farer over hendes læber. Uden at ville det, faktisk total uden mit samtykke, slår min mund en latter op. Og det værste er, at den kommer helt nede fra maven og får mit ansigt til at strække sig en åndsfraværende grimasse.

Jeg har tabt. Og jeg er ligeglad.
   Så jeg smider trøjen og skubber hende ned i lyset ...