Laura sad på trappen foran hoveddøren og spejdede efter flyttevognen.
   Hun havde en underlig fornemmelse i maven, men kunne ikke rigtig beslutte sig for om det var en god fornemmelse eller om det var en ildevarslende fornemmelse.
   Hun kiggede på mappen som lå ved siden af hende. Den var fyldt med hilsner fra hendes klassekammerater.
   Hun tog et kort op og læste: Kære Laura. Held og lykke på din nye skole og med jeres nye gård. PS: Tillykke med de 14 år
   Kortet var fra Niclas som gik i hendes klasse.
   Hun lagde kortet tilbage og tænkte på gården. Hun havde altid ønsket sig at bo på en rigtig bondegård. De skulle have høns og måske en kat.
   Med et mærkede hun igen den knugende fornemmelse i maven. Laura og hendes forældre havde været ude for at se gården 2 gange nu, men hver gang havde hun følt at der var et eller andet ved værelset i gavlen. Ejendomsmægleren havde fortalt, at gavlen havde været det eneste der stod tilbage efter en brand tilbage i 60'erne. Resten af gården var blevet genopbygget. Gavlværelset var det største og det var meningen med at det skulle være hendes værelse.
   Hun kunne ikke sætte ord på hvad det var der gjorde hende utryg, men det var som om luften i værelset var tung. Hun havde følt sig overvåget til trods for at forældrene og ejendomsmægleren gik i den anden ende af huset.
   Hun rystede fornemmelsen af sig og kiggede op, netop som flyttevognen drejede om hjørnet.
   Hendes forældre og flyttefolkene havde travlt, så hun gik om i haven for at se sig lidt omkring. De gamle frugtræer stod i fuld blomst og dannede en underlig kontrast, til det mørke vindue i gavlen..
   Hun skulle lige til at sætte sig på bænken under det store pæretræ, da hun igen følte denne underlige fornemmelse af at blive iagttaget. Da hun drejede hovedet så hun med ét en skygge ved gavlen. det så ud som om skyggen forsvandt ind i muren.
   Hun tog et skridt i retning af hvor skyggen var forsvundet. Det gav et sæt i hende da hendes mor kaldte på hende.
   Hendes mor stod med armene i siden og så lidt streng ud. "Du bliver altså nød til at hjælpe til, Laura...Vi ved jo ikke hvordan du vil have tingene stående på dit værelse"
   Laura begynde forsigtig at slæbe hendes hvide kommode som hun havde fået af mormor ind i værelset. Hun fik den placeret under vinduet. Imens satte hendes mor de nye hvide gardiner op. Lauras seng kom også på plads. hen imod aften var Lauras værelse egentlig blevet ganske hyggelig og hun skænkede ikke den underlige oplevelse med skyggen en tanke.
   Den nat sov Laura for første gang i sit nye værelse. Flere gange i løbet af natten, vågnede hun badet i sved. Hun havde svært ved at trække vejret. Hun følte der lå en klam hånd hen over hendes hals. Hun vågnede ved at lysstrålerne fra vinduet nåede hendes øjne. Med et var hun lysvågen. Kommoden stod midt på gulvet ! !
   Der hvor den havde stået, var der sorte skjolder på væggen. Hun satte kommoden på plads og gik hen til skabet. Luften omkring hende blev med ét iskold. Hun vendte sig og nåede lige at se en skygge forsvinde ud gennem væggen ved vinduet. Kommoden stod endnu engang midt på gulvet og hun havde ikke hørt den blev flyttet..Desuden havde hun jo kun vendt ryggen til et kort øjeblik.
   Nakkehårene rejste sig på hende og hun stormede ud af værelset. hun havde nær løbet hendes far ned, som kom ud fra køkkenet, med en ostemad i hånden. Hun fortalte faderen hvad hun havde set. Til hendes overraskelse smilede han bare og sagde: Jamen så passer det jo, hvad naboen fortalte..
   Hvad mener du ? sagde Laura
   Jo altså, begyndte hendes far. Naboen har jo boet der siden 1958 og de oplevede jo branden på tæt hold. Dengang var der ikke værelse i gavlen, men derimod baggang. Ejerne valgte at sømme døren til, fordi de kun brugte den anden indgang...
   Men så brændte gården jo og desværre døde deres datter af røgforgiftning. Hele gården stod i flammer, og hun kunne ikke komme ud da den eneste udgang var den tilsømmede dør Hendes forældre flyttede efter de havde genopbygget gården og de fik et vindue sat i, istedet for døren.
   Laura blinkede nervøst med øjnene..Vil det sige at jeg deler værelse med et spøgelse tænkte hun...
   Hun gik tilbage til værelset, og flyttede kommoden over i den anden del af værelset. Så skulle hun da i det mindste ikke flytte den på plads hver morgen.
   Hun smed en bunke vasketøj ud foran døren til værelset om aftenen inden hun gik i seng. Det var lettere, da Lauras mor plejede at stå tidlig op for at vaske tøj.
   Hendes far havde sagt at datteren som døde under branden, lige var fyldt 14 år, ugen inden branden...Ligesom Laura.
   Laura var træt da hun lagde sig til at sove den aften. Hun vågnede hen på natten ved en skarp lugt, der fik halsen til at snøre sig sammen.. Flammerne slikkede op af døren ind til hendes værelse. Værelset var tykt af røg. Hendes øjne sved og hun vaklede hen mod vinduet. Hendes fingre kæmpede med at få hængserne til vinduet op, men det var, som om de sad fast. Hun mærkede benene give efter og hun faldt ned på gulvet. Lige inden hun lukkede øjnene, så hun en skygge komme imod hende. Skyggen havde et ansigt. En ung pige smilede sørgmodigt til hende, inden hun gik igennem døren som ikke var der.
   Så blev alt sort !