Hun var så smuk.
Hvid som sne, var hun ikke.
Smuk som en rose, aldrig i livet!
Havde hun en stemme så smuk som fuglenes?
Nej, bestemt ikke.
Hendes hud var mat og bleg.
Hendes udseende var ligegyldigt og intetsigende.
Hendes stemme skar igennem luften, som pilespidser.
Men hun var stadig så smuk.
Hendes tanker var så gode.
Hendes smil var hæsligt, men hun smilede dog stadig.
Hun var lykkelig uanset hvad.
Skrev hvert et ord af hende selv ned.
Er hun her mere?
Nej, og hvorfor?
Hun var ikke som andre.
Hun var smuk, uden at være det.
Intet så smukt som hende.
Kan på nogen måde overleve i denne verden.
Hun forsøgte.
Hun fejlede.