Hun nåede lige at sætte nøglen i låsen, da hun mærkede en snigende rumlen i maven. Nej! hun kunne ikke nå ind på toilettet. Med let rystende hænder fik hun låst ind til lejligheden og gik derefter med små skridt ned mod bilen. En jagende smerte i maven fik svedperlerne til at bryde frem på hendes pande. "For helvede også" tænkte hun. "Hvorfor spiste jeg også alle de champignons og perleløg i aftes" Da hun lidt efter sad i førersædet på hendes bil, kom den rumlende fornemmelse igen. Denne gang værre end før. Det startede dybt inde i maven og hun kunne mærke den ligesom rullede helt ud i det yderste stykke tarm. Hun lukkede øjnene, flyttede al vægten over på den ene balle og listede en prut ud. Ingen kunne jo høre hende. Et befriende suk, undslap hendes mund. En salig krusning omkring munden, blev med et afløst af nedadvendte mundvige. Adr, hvor den stank. Hun skyndte sig at rulle vinduet ned få at få frisk luft ind. Et øjeblik ramte kvalmen hende, men heldigvis kom den friske luft hende til undsætning.
Hun startede bilen og kørte mod centrum. Hun så på uret i bilen. Om et kvarter startede mødet. Hun trådte på speederen, samtidig med hun igen følte en skvulpende, blævrende rumlen i maven.
Hun kunne mærke sveden på panden. Nøjj, hvor skulle hun da på toilettet, men bilen foran hende tog sig god tid.
Med en anstrengt mine lænede hun sig til siden og et højlydt brøl undslap. Hun mærkede det rungede i sædet, da prutten kom listende op langs ryggen. Det føltes næsten som når man slår en prut under vandet. Hun smilte lidt ved tanken men smilet stivnede da stanken atter ramte hendes næsebor. Hun skulle lige til at åbne vinduet, da en mand i sort uniform vinkede hende ind til siden.
"Fuck, fuck, fuck" tænkte hun. En fartkontrol, lige midt i morgentrafikken. Hun fik styret bilen ind til siden, alt imens hun kæmpede for ikke at brække sig af den fæle lugt der var i hele bilen.
Betjenten kom hen til hende og pegede på ruden. Langsomt rullede hun vinduet ned. Hun smilede nervøst og så nærmest undskyldende ud da betjenten bøjede sig fremover og stak hovedet helt ind af vinduet. "Goddag frue, må jeg se et kørekort"? Mere nåede han ikke at sige. Hun kunne se at det rynkede rundt om hans næse og han fik med en hurtig bevægelse, trukket hovedet til sig.
Ret hurtigt var hun færdig og gennet videre ud i trafikken. Stanken hang stadig i bilen, da hun låste døren for at gå til møde. Med rumlende mave, satte hun sig i stolen i lokalet. Hun var den eneste som var kommet ind til videre. Små svedperler dansede over panden, da hun med et forpint udtryk igen måtte lette trykket. I det samme trådte hendes kolleger ind af døren, helt uvidende om den stank der snart ville møde deres næsebor.