Mit liv har ikke altid været nemt. Mange vil nok betegne mig som en kedelig person, uden indhold i mit liv.
   Indholdet i mit liv er mine 3 piger og min mand.
   Hvis folk spørger mig om jeg er lykkelig, svarer jeg "ja". Men samtidig skærer det mig dybt i hjertet, fordi jeg lyver ! Det ender altid med en overvældende følelse af afmagt, tilført et stænk af dårlig samvittighed.
   Hvordan kan jeg tillade mig at være utilfreds med mit liv, når man har 3 dejlige piger og en sød og dejlig mand ? Kan alt andet så ikke bare være ligegyldigt ?
   Da vi giftede os for 10 år siden, var min mand indehaver af sin egen virksomhed. Der var godt nok kun få ansatte, men det var en stabil indtægt.
   En dag kom min mand hjem . Han sagde at et stort firma, havde sat sig på samtlige af hans kunder. De kunne tilbyde forbedrede varer til en bedre pris, end dem min mand solgte.
   Et halv år efter havde en revisor gjort status og resultatet var nedslående. Min mand måtte lukke firmaet. Vi var gået konkurs.
   Hele vores liv ændrede sig fra det øjeblik. Nu skulle vi tænke os kraftigt om, inden vi foretog os noget som helst, der kostede penge.
   Vores dejlige hus, blev sat til salg. Vi havde ikke råd til at bo i det længere. Som om det ikke var nok, endte salget med et underskud på næsten en halv million. Det var bare endnu en gældspost oveni.
   Vi lejede os ind på en lille nedlagt ejendom. Vi bor i et lille ø-samfund hvor det er svært at finde en egnet lejebolig, der er stor nok til en familie på fem.
   Desværre opdagede vi for sent, at udlejeren var en klampenhugger af den helt fæle slags.
   Stuehuset var rigtig lækker og helt nyrenoveret. Der var dog ikke hulmursisoleret, men det ville blive gjort inden vinteren. Vi havde i mellemtiden begge fået arbejde i rengørings branchen. Lønnen var ikke så stor, men det gav os husly og mad på bordet.
   Vinteren kom og det var bidende koldt. Både udenfor, men også inde i huset. Huset var moderne indrettet, med gulv varme som eneste varmekilde, ud over den lille brændeovn. Vi havde oliefyr da fjernvarmen ikke var nået til området. Huset er indrettet med en entre, bad, stue, køkken og værelse i stueplan. Ovenpå er der repos, toilet, værelse og soveværelse. Min mand måtte selv kravle rundt inde i skunken for at isolere. Vinduerne måtte vi også isolere i karmene. Alligevel kommer der stadig en lind træk fra 1.salen. Nu her, 4 år efter vi er flyttet ind, er der stadig ikke blevet hulmursisoleret. Sikringer springer konstant da elpanelet er alt for lille. Vores husejer er rejst til Indien.
   P.g.a den store gæld vi nu afdrager på, er der ikke længere råd til at få olie på. V har købt 3 små el-radiatorer til 1.salen. Hele stueplanen må nøjes med brændeovnen. Men det er egentlig også ligemeget, for gulvvarmen har alligevel aldrig virket andre steder end stuen. Når vi går i bad, er det så koldt at vi kan se vores egen ånde..Vi har vendt det til noget positivt da vi på den måde sparer på vandet.
   Mens jeg sidder og skriver dette, ligger der et tæppe om mine skuldre. Der er 12 grader i stuen. radiatorerne bliver kun tændt om aftenen, da vi skal spare på el.
   Brændeovnen bliver også først tændt, om aftenen, da vi skal spare på brændet.
   Vi løb tør for træ for 4 dage siden. Nu fyrer vi med affaldstræ, som min mand har savet op. Det lugter, men giver varme.
   Vores 20 år gamle bil skal til syn, men den går ikke igennem. reperationen er der ikke råd til, så fra næste mdr står vi uden bil.
   I dag da posten kom, var el-regningen med. At betale var: 11.000 kr.
   Vores datter skal konfirmeres til maj, men heldigvis har vi nået at spare 4000kr sammen.
   I bund og grund skal jeg jo ikke klage.
   Vi har hinanden og vi får mad på bordet hver dag. Også selv om maden i slutningen af måneden bliver købt for pant flasker.
   Men svaret på om jeg er lykkelig er lidt tvetydig.
   Jeg er lykkelig, fordi jeg har min familie og vi er sunde og raske.
   Jeg er ulykkelig, fordi jeg ikke kan give mine børn, alle de ting kammeraterne har.
   jeg har nået et punkt, hvor jeg er ligeglad med hvad andre tænker. Men det smerter indeni.