"Men nu er det altså ikke det vi undersøger i øjeblikket", sagde hun.
   Gustav lo og kiggede ned i sine papirer. Sådan sad han længe.
   "Hvad kan vi udlede af slutningen på Hamlet?", spurgte hun igen. Klokken var 11.15, frokosttid. Mens vi stod i kø for at komme ud ad døren trak læreren Gustav til side. Da vi andre kom ud på gangen lukkede læreren døren efter os. Det sagte bump forplantede sig i de tomme gange. Nu var klokken 11.17.
   Da jeg satte mig ved vores bord sad mine klassekammerater alle foroverbøjede over bordene.
   "Hvorfor siger man noget der er så random?" sagde Sarah.
   "Jeg tror bare ikke han snakker så meget med sine forældre" var der en der sagde. Jeg så ikke lige hvem det var.
   "Man skulle da tro, at alle mennesker var født med et eller andet filter, der ligesom filtrerede al den oral dysleksi fra" sagde Peter.
   Der blev stille et øjeblik.
   "Hvordan er han egentlig uden for skolen?" sagde Rasmus mens han kiggede på mig.
   "Han er vel sådan fin nok"
   "Jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med ham i fritiden, han er kraftedme så mærkelig altid."
   "Hm."
   Gustav kom gående fra højre, han kiggede ned i jorden mens hans hænder var fæstnet til skulderremmene. Han stillede sin taske ved siden af vores bord. Der var stille i et stykke tid.
   "Hvor langt er du nået i Football manager?"
   "Jeg er lige startet på en ny med Arsenal"
   "Hvorfor dem?"
   "Jeg valgte bare et hold."
   "Hvor skal vi være i næste time?"
   "Lokale 101"
   "Skal vi gå?"
   Nu var klokken 11.35. Vi gik. Pigerne sad tilbage. Gustav sad alene ved drengebordet, han kiggede ned i sin tallerken.
   Vi satte os på den bagerste række. Klokken var 11.43, da Gustav satte sig ved siden af mig.
   "Matematik, den gamle swinger" sagde han.
   "Hm."
   "Så, nu skal du ikke sidde og whine ligesom i går"
   "Hvad?"
   "Dengang Mathias tog dit viskelæder uden at spørge"
   "Han havde spurgt"
   "Nå okay, men stadigvæk"
   Nu kom læreren ind. Klokken var 11.48.
   "Find jeres bøger frem og slå op på side 69"
   "Det sagde hun også i går" lo Gustav.
   Folk vendte sig rundt. Jeg slog op på side 69, jeg bladrede frem og tilbage indtil læreren begyndte at tale igen.
   Klokken 13.20 sluttede timen.
   "Er der nogen der vil ned og have en øl?" råbte Gustav ud over klassen, der var på vej ud ad døren.
   Folk mumlede
   "Vil du med ned og have en øl?"
   "Nej tak, jeg har nogle afleveringer."
   "Det har jeg da også."
   "Okay."
   Jeg gik uden at kigge mig tilbage. Nu var klokken 13.25. Bussen kørte snart, og om eftermiddagen blev der altid sendt en masse serier på TV2. Mens jeg ventede på bussen tog jeg skiftevis min telefon op af lommen og puttede den tilbage igen. Klokken 13.54 kom bussen.
   Da jeg var hjemme stod jeg og smurte en digestive kiks med pålægschokolade. Det mærkede som om min telefon vibrerede i lommen, men da jeg tog den op var der ingenting. I stedet skrev jeg selv en sms:
   "Hey, hvad laver du? :)"
   Der gik cirka 23 minutter
   "Ikke så meget.. hvad med dig?"
   Der var ikke nogen smiley.
   "Sidder bare lige og ser en serie, gad godt du var her :)"
   Intet svar. Klokken 21.48 gik jeg i seng.
   Jeg sov i fire timer, før jeg blev vækket af min telefon.
   "Hallo"
   "Hey, hvad så?"
   "Gustav, er du klar over hvad klokken er?"
   "Det er ikke så godt, hvad er det vi skal i opgave 3 i matematikafleveringen?"
   "Jeg magter ikke at finde det, min computer er også slukket."
   "Ej kom nu lige, jeg..."
   Jeg kom til at lægge på. Jeg slukkede også telefonen. Der var ingen grund til at den skulle bruge alt strømmen her om natten.
   Da første time gik i gang næste morgen manglede der stadig nogle fra klassen. Jeg kunne i hvert fald tælle mindst to personer.
   Da jeg tændte min telefon i frikvarteret fik jeg en sms.
   "Hey, jeg fandt selv ud af det der matematik. Kommer du ikke lige her hjem efter skole?"
   Jeg svarede ikke. I stedet gik jeg ind i en ny besked.
   "Hey, hvordan kan det være du ikke er i skole i dag? ;)"
   "Nåede ikke bussen.. Sker der noget spændende?" skrev hun.
   "Nah, ikke rigtig. Jeg er mega træt i dag, så det er lidt hårdt."
   "Det går nok.. Skal du til lektiehjælp efter skole?"
   "Det ved jeg ikke. Hvad da? :p"
   "Jeg spurgte bare.."
   Da jeg sad til lektiehjælp efter skole, manglede jeg ikke rigtig hjælp til noget. Det så det heller ikke ud til at hun gjorde. Hun var der i hvert fald ikke.
   På vej hjem i bussen blev jeg ringet op af Sarah.
   "Hva så?"
   "Ja, hej. Øhm. Jeg ringer bare for at sige at Gustav er kommet på sygehuset"
   "Nej! Hvad er der sket?"
   "Jae, han havde taget en masse piller, såå..."
   "Jamen hvordan har han det så nu?"
   Sarah rømmede sig, "Ja, han har det ikke rigtig. Han ringede 112 for sent."
   "Hvad? Er han død eller hvad? Ringede han selv efter en ambulance?"
   "Ja. Men de kunne ikke rigtig gøre noget. Det var noget med leveren."
   Jeg kom til at lægge på, lidt ligesom natten før. Det var mørkt udenfor. Jeg havde været til lektiehjælp uden at få hjælp til lektierne. Jeg havde ikke fået svar på min sidste sms. Det havde Gustav heller ikke.