Natten er en stor, mørk skygge, der glider for solen. Det er mørkt. Intet lys. Kun månen og de utallige stjerner. Fred og ro sænker sig. Ingen lyde. Helt stille. Men man mærker byens regelmæssige åndedræt. Alle sover. Væk er dagens stress og jag. Væk er travlhed og forvirring. Tilbage er kun stilheden. En befriende stilhed. Om natten kan jeg bedst være mig selv. Ingen andre kan se mig eller bemærke min tilstedeværelse. Jeg er i stand til at gå i et med mørket. Så befinder jeg mg bedst. Når jeg kan udtrykke de følelser, jeg har lyst til, uden at blive set. Uden at skulle stå til regnskab for det. Uden at skulle svare på tonsvis af spørgsmål. Derfor er jeg tit vågen om natten. Jeg er fascineret af stilheden. Man kan uden tvivl høre en knappenål falde til jorden. Jeg ligger på ryggen i min seng med hænderne over dynen. Foldede. Som en død ville ligge i en kiste, hvis det var en film. Men det er ingen film. Og jeg er ikke død. Jeg ligger bare der, og lader tankerne fare hvorhen de vil.

Mørke er en underlig ting. Nogle er bange for mørke. Sådan har jeg det ikke. Jeg holder meget af mørket. Derfor kan jeg bedst lide at gå ture i mørke. Enten om morgenen eller aftenen. Så kan ingen se mig, ingen lægger mærke til mig. Jeg har brug for at tænke i mørke, for der tænker jeg bedst. Når det er lyst, er der mange ting, der distraherer mine tanker. Men det er vigtigt at tænke tingene igennem en gang imellem. Jeg har altid tænkt meget. Da jeg var lille, blev jeg altid betegnet som en eftertænksom og bagklog pige. Det er jeg måske stadig væk. Men jeg ved ikke om folk lægger mærke til det. Jeg er også selv usikker på, hvem jeg er. Jeg håber tiden en dag vil vise det.

Når jeg vågner om natten, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg ligger i min seng og stirrer ud i rummet. Sorte silhuetter. Ugenkendelige genstande. Frygt for det ukendte. Hvad er det i hjørnet? En lysstråle fra månen baner sig vej gennem sprækken mellem gardinerne. Svagt lys. Månen ser ned på mig, majestætisk og stolt. Fuldmåne. Nogle kan ikke sove når det er fuldmåne. Jeg er ikke en af dem. Jeg kan aldrig sove. Men der er noget charmerende ved fuldmånen. Noget jeg ikke kan beskrive. Den virker så symmetrisk og stabil. Jeg kan godt lide det, der er stabilt. Det, der ikke ændrer sig, men forbliver det samme. Det man kan regne med. Det, der ikke svigter en, men altid er ved ens side. Jeg ved ikke om man kan sige det om fuldmånen, men én ting er sikkert, den kommer hver måned og hilser på. Der er aldrig en måned, hvor den udebliver. Den kommer trofast og smiler til mig. Bleg og mystisk. Jeg smiler tilbage. Til den og de mange tusinde stjerner, der glimter på himlen. De er langt borte, men føles dog alligevel så tæt på.

Natten er det tidspunkt, hvor drømmene slippes løs. Underbevidstheden arbejder og producerer illusioner og forestillinger. Jeg er i en drømmeverden. Der befinder jeg mig godt. Ingen regler eller grænser. Jeg er fri. Men styres af min underbevidsthed. Ved ikke hvordan. Jeg går og går. Ligeud. Målrettet, men jeg kender ikke mit mål. Aner ikke hvor jeg ender. Stoler trygt på, at jeg nok skal nå derhen. Men min rejse ender aldrig. Jeg møder mange på min færd. Gode og onde. Nogle kender jeg, andre er fremmede. Nogle taler til mig, andre lader mig være i fred. Jeg er tavs. Følger drømmen. Følger strømmen. Der er det igen, det ukendte. Det frygtede og det eftertragtede. Det spændende. Nogen siger man er i stand til selv at forme sine drømme. Jeg ved ikke om det er sandt. Da jeg var syv år, blev jeg opereret. Lægerne fortalte mig, at med et specielt trylleplaster på armen, ville jeg drømme om det sidste jeg tænkte på, inden jeg faldt i søvn. Jeg syntes det var sjovt. Men det passede ikke. Jeg tænkte på kastanjedyr, og drømte om ballerinaer. Skuffelsen var stor. Hvis mennesker ikke drømte, ville vi højst sandsynligt blive psykisk syge. Det har jeg lært. Derfor er det godt at drømme. Vores psyke kan kun klare en vis portion tanker, resten sorteres fra igennem drømme. Det lyder underligt, men sådan er det. Jeg kan godt blive trist, hvis jeg en morgen ikke kan huske hvad jeg drømte om natten. For jeg kan lide at gennemgå og tænke på mine drømme. Nogle gange vågner jeg op, og bliver skuffet over at min drøm kun var en drøm. Andre gange vågner jeg op, og er glad for at det kun var noget, jeg drømte. Sådan er drømme forskellige. Nogle drømme betyder noget. Andre gør ikke. Jeg har haft underlige drømme. Gode drømme. Uhyggelige drømme. Men alle sammen har de sat sine spor i mig. Nogle af drømmene har jeg tænkt længe over. Hvad betyder de mon? Vil de få konsekvenser for mit liv? Jeg har aldrig fået svar.

Natten er til, for at man kan vise følelser. De følelser, man ikke tør vise i dagslys. Ingen kan se de tavse tårer, der strømmer ned ad kinden. Ingen kan høre de små hulk, der kommer fra hjertet. Ingen mærker, at der er noget, der ikke er, som det burde være. Ingen bemærker noget som helst. Alle udstøder vi vores små suk i vished om, at de ikke bliver hørt. Det er befriende at lade følelserne få frit løb og lette hjertet. En livsnødvendig befrielse. For tænk, hvis vi ikke havde natten til at åbne op for vores følelser. Tænk, hvis vi aldrig fik denne tid til at finde os selv. Mange tænker ikke over, hvor livsnødvendig natten er. De lægger sig i sengen, falder i søvn, sover, og står op, når vækkeuret ringer. Og så brokker de sig over, at de ikke kunne sove lidt længere. Det er da misbrug af natten. Jeg holder uendelig meget af de minutter, hvor jeg ligger, og ikke kan falde i søvn. Der gennemgår jeg dagens gang. Dens glæder og sorger. Tænker over, hvad den nye dag mon vil bringe. Af godt og ondt.

Natten er med til at hjælpe mig igennem dagen. Tanken om at dagen slutter med, at jeg kan gå til ro i min varme og trygge seng. At jeg er så privilegeret. Jeg slutter dagen af med at bede for dem, der ikke er så privilegerede som mig. Jeg tænker tit på dem. Nogen gange føler jeg mig skamfuld over at leve i et velfærdssamfund. Jeg har jo alt. Og dog er jeg ikke lykkelig. Findes der overhovedet lykkelige mennesker? Alle disse tanker. Nu kommer natten snigende. Slutningen på dagen er begyndelsen på natten.