Toke vågnede ved, at svenden ruskede i ham.
   "Kom! Du skal op nu." råbte han højt.
   Toke hørte det, som en utydelig stemme på lang afstand, som han fulgte til han slog øjnene op. Så rundt til han kom i tanke om, hvor han var.
   "Ja...Ja, jeg er vågen nu." sagde Toke og lod benene glide ned mod gulvet og trak sig op i ret stilling.
   "Det er godt nok friskt heroppe." Toke skuttede sig og trak tæppet tættere omkring sig.
   "Ja, sådan er det heroppe, men når først ildstedet buldrer, så glemmer du det snart." sagde svenden, der tydeligvis var helt frisk igen. Han var i gang med, at gå Arne til hånde, ved at bære brænde ind i hytten.
   Toke så rundt og konstaterede, at han var den sidste, der ikke var kommet op og i gang med noget. Han rejste sig og gik udenfor hytten og hastede om bag en busk for, at lette sig. Bagefter gik han tilbage og blev stående udenfor. Vildsvinet var sænket ned, så det var til at komme til for Arne, der skar store stykker af det, som han lod dratte ned i et trug.
   "Toke, du kan tage fat her." sagde han brysk: "Jægerne har flået skindet af - Prøv at se der." han pegede hen over skulderen med kniven, hvor skindet lå hen over klippen ved siden af hytten.
   "Skal det garves?" spurgte Toke nysgerrigt og kom nærmere.
   "Ja, men først skal det tørres, så vi kan få fedtet af det. Tager du fat i den anden ende?" han havde stillet sig ved truget, der bugnede med kødstykker og han afventede, at Toke kom over og tog fat. De løftede det langsomt op, så intet faldt ned. De måtte ikke sætte af igen for at skulle samle det op.
   "Så langsomt nu - Ingen hast. Det skal kun lige indenfor på bukkene."
   Toke nikkede og gik fremad til han mærkede, at Arne trak og de gik baglæns ind i hytten.
   "Vi løfter nu." sagde han og med et hurtigt ryk, placerede de truget på de to bukke, der var stillet frem.
   "Hvad gør du med kødet nu." spurgte Toke, mens han gned hænderne efter belastningen.
   "Det meste skal hænges op over ildstedet." han sparkede til en bunke tynde pilekviste, som lå ved siden af bukkene: "Et hul igennem hvert stykke, så en kvist og de er klar til at komme op." sagde Arne eftertænksomt.
   "Du kan stikke et hul igennem stykkerne med den her." indskød Arne og rakte ham en kniv, før Toke nåede at sige noget som helst. Men løftede et stykke kød op og satte spidsen imod overfladen og så på Arne, der nikkede tilfreds tilbage. Toke stak kniven ind i kødet og trak en pilekvist igennem hullet, før han trak kniven ud igen.
   "Fint, forsæt bare sådan, så er vi snart færdige." sagde Arne, der også tog fat i hans ende af truget. Hver gang ét stykke var klart, blev det hængt over på en kæp, hvor der kunne være fem til seks stykker i alt. Derefter hængte de det op under taget lige over ildstedet. På den måde fik de fyldt fem kæppe derop og det allerede inden nogen havde fået morgenmad. Tejn kom over til dem og så til, mens den sidste kæp blev hængt op.
   "Hold lige en pause og få jer noget grød, inden I forsætter." Arne brummede irriteret noget om, at de lige var så godt i gang. Han brød sig ikke om, at nogen blandede sig, i det han fortog sig. På det punkt var han ret egn og fik normalt også lov til at være det. Toke var dog glad for opfordringen, som han fulgte med det samme. Hans mave var ved at snøre sig sammen bare ved lugten af det rå kød. Han afventede alligevel, at Arne tog sig en skål byggrød, lidt kød og lidt brød inden Toke også kunne forsyne sig fra gryden. Hurtigt fik han fyldt sin skål op til kanten med den dampende varme byggrød, så der næsten ikke kunne være noget af kødretten fra i går. Til sidst snuppede han et par skiver af det grove brød, som han med det samme satte tænderne i for, at få hånden fri til sit krus. Herefter satte han sig over på det sted, hvor han sad aftenen før og spiste med vellyst den jævne kost, der forekom ham, at være så meget mere end det. Han sagde ikke noget til Arne, der sad på sin skammel overfor og surmulede over, at de ikke kunne gøre arbejdet færdigt, inden de skulle afbrydes for at spise. Med kraftige hug med skeen sænkede han den gang på gang helt ned til bunden af skålen for så at trække den op med en vrængende lyd, der kom op langt nede fra halsen.
   Toke så ned og spiste uden at se op igen: "Det er nok bedre ikke at sige noget som helst lige nu." tænkte han, og sank nok en mundfuld i stilhed og nok en. Han ville have det overstået, så hurtigt som muligt. Han sad der og ønskede sig væk fra hytten lige nu og som om en højere magt hørte, hvad han tænke kom Tejn i det samme tilbage ind i hytten. Han blev stående i indgangen og holdte tæppet til side med den ene hånd og så sig omkring i rummet.
   "Nå, I er her stadig?"
   "Ja!" vrissede Arne med munden fuld af grød.
   Tejn så forundret på ham og så over til Toke, og så videre op mod loftet, hvor vildsvinestykkerne hang side om side. Han studerede hele scenariet og lyste op et øjeblik for i det næste, at lægge ansigtet i mere alvorlige folder.
   "Toke - Var der ikke noget, du skulle gøre hver morgen?" Toke så på ham med store øjne, som om han ikke helt kunne følge ham i, hvad han mente.
   "Din træning med Leif, selvom han ikke er her kan du, da godt øve dig alligevel."
   "Øh, ja." Toke satte hastigt skålen fra sig. Rejste sig op og kom over til Tejn.
   "Gå udenfor, så kommer jeg efter om lidt." Tejn holdte tæppet mere op, og Toke skyndte sig ud, og hørte Tejn sagde noget til Arne, men kunne ikke høre, hvad det var.
   "Mærkeligt - Hvorfor gør han sådan noget for mig?" tænkte han og satte sig på en stamme og så over imod hytten, hvor Tejn stadig stod i indgangen.
   "Hvad siger han mon til Arne?" Toke så ned og samlede en kæp op, der var lige godt en favn lang. Med hans dolk skrællede han barken af og viklede hampereb rundt om den ene ende, så det svarede til grebet på et sværd. Han fikserede det hele med de længste strimler bark, som han havde snittet af. Efter at han var færdig, sad han og betragtede hans arbejde og var egentlig godt tilfreds.
   "Hvor blev Tejn af?" så op og han var ikke længere til, at se nogen steder, hverken ved hytten eller nogen af siderne.
   "Nå ja, så kan jeg lige så godt gøre den pænere, mens jeg venter." Toke fladede den ene side af ved, at høvle spåner af den med sin dolk til den var helt jævn. Bagefter vendte han den rundt og gentog det og sluttede af med, at skrånede alle kantinen af. Han rejste sig op og svang sit nye sværd i luften.
   "Der mangler noget." tænkte han, mens han så sig om på jorden: "Der!" han sprang op og samlede en sten op fra jorden og satte sig ned igen. Han åbnede den skindpose der hang i hans bælte. Han roede den igennem efter noget mere reb og fandt det. Han trak det frem, og filtrede det ud samtidigt med, at han bandt nogle knuder op. Herefter fandt han midten på det og placerede stenen der. Bandt rebet rundt om den og satte den mod håndtaget på sværdet og fikserede den ved at vikle og binde rebet op ad håndtaget til den ikke kunne rokke sig det mindste. Dette kontrollerede han flere gange ved, at tage godt fat i stenen og forsøgte at vride den rundt. Hvis den gav sig det mindste strammede han rebet yderligere op til den slet ikke røret sig mere.
   "Og nu skulle jeg kunne træne ordentligt!" han rejste sig op og svang sværdet i buer rundt i luften.
   "Stenen var det, der manglede - Nu er den god!" Han stillede sig solidt på begge ben, og tog fat med begge hænder om skæftet. Samtidigt med at han fik styr på sit åndedræt, så det blev dybt og roligt. Gentog det et par gange, hvorefter han startede med nogle af de grundlæggende angreb og afværge parader, der skulle foregive at være kamphandlinger mod en-tre modstandere på en gang. Til at begynde med, da Leif startede at træne med han, kom han altid hjem totalt forslået og det ikke fordi Leif havde været grov, men fordi han hele tiden ramte sig selv. Men det var han heldigvis kommet væk fra meget hurtigt.
   "Og nu nogle udfald." sagde han højt for sig selv, han var ved at være i den rette stemning for kamp. Svang sværdet op over hovedet, og holdte det stadig med begge hænder, som om han skulle kløve sin modstander fra issen og ned, men i stedet førte han det i en bue ud mod højre og ind i den tænkte modstanders højre flanke. Havde nogen virkelig stået der ville pågældende være død nu. Svingkraften brugte han til, at stille sig klar til det næste, hvor han igen med to hænder holdte sværdet lodret lige foran sig.
   "Bedste udgangspunkt når modstanderen har en økse." mumlede han og gennemtænkte våbnets muligheder.
   "Udfald oppefra!" han løftede sværdet op for at afværge angrebet. Drejede en halv omgang rundt og svang sværdet igennem modstanderens ryg. Efterfulgt af et kort løb med sværdet holdt det frem for, at sprætte maven op på en uopmærksom fjende. Han svang det igennem luften og kløvede den tænkte modstander i to dele fra skulderen og skråt ned.
   Svedende og forpustet stoppede han op og stod stille. Holdte stadig fast i sværdet, men lod spidsten hvilede mod jorden, og kroppen hvilede i sig selv ovenpå to solidt plantede ben.
   "Ro, skaber overblik - Finder jeg roen vil jeg altid sejre!" tænkte han og lukkede øjne, og blev han stående uden, at bevæge sig ud af stedet. Efter nogen tid hørte han en kvist knække et sted lige bag ved sig. Han drejede i et nu rundt og lagde an til, at hugge til af al kraft med det løftet sværd, som han nåede at stoppe lige inden "klingen" ramte Tejn i panden.
   "Sikke et fint træsværd du har lavet dig, men du skal nok passe lidt på med brugen af det alligevel."
   Toke kunne mærke noget, der pressede imod sin mave, og da han så ned ad sig. Så han Tejns vandrestok var strakt frem mod ham, som om det var et spyd.
   "Ja, det havde været slemt for os begge, havde det været et rigtigt våben." grinte han højlydt, så selv Toke måtte grine over det.
   Tejn trak stokke til sig og satte enden i jorden igen: "Det sværd mangler kun lidt for, at være helt rigtig."
   Toke løftede øjenbrynet: "Hvad?"
   "Helleristninger - Der forbander fjenden og priser guderne. Vi kan få Runar til at snitte det her i aften."
   "Virkelig - Tror du han vil gå med til det?"
   "Sikkert, men først må vi sørge for, at han er i godt humør, så glider vores lille bøn til ham muligvis nemmere ned."
   "Og, hvordan gør vi det?"
   "Duu!" sagde Tejn og så strengt på ham: "skal hjælpe tømmerne med, at lave plankerne, som Runar skal bruge."
   "Ja." nikkede Toke.
   "Tag de retøkser der står ovre ved hytten og følg efter mig." Tejn stoppede op, mens han talte og pegede od hytten med stokken.
   "Vi skal op imod tårnklippen og ind i skoven mod højre." sagde Tejn, der allerede var godt på vej deropad. Toke småløb over til hytten, mens han fik lirket sit sværd ned i bæltet. Fik samlede de fire retøkserne op, to i hver hånd og løb efter Tejn alt, hvad han kunne. Tejn havde gjort holdt oppe på bakke toppen, han stod deroppe og så til, mens Toke hastede derop af.
   "Kom, vi skal den her vej." Tejn pegede ind i skoven, hvor han stod. Sendte et blik i retningen af Toke, hvorefter han satte sig i bevægelse igen og forsvandt i underskoven. Toke halsende lige i haserne på ham det sidste stykke ind igennem skoven til de nåede en lille lysning. Toke så en gammel mand, som de gik hen til.