Dag 1
   Nu er det snart vinter. Bladenes gyldne pragt er dog stadig intakt. De snævrehorisonter løber gradvis sammen for mine øjne. Solen står lavt, det er sent på eftermiddagen. Jeg står på perronen i en by på strækningen mellem Århus og Ålborg.
   Er lige stået af toget og børster lidt snavs af min frakke. Jeg ser lyntoget forlade perronen og på taget af toget ligger min fortids skygge. Det var min baggage. Jeg ser efter toget og vender mig derefter bort for at tage byen jeg er stået af i i øjesyn.

Har besluttet mig for at slå mig ned her for resten af mit liv. Får en fornemmelse af sult og går henad hovedgaden. Et skilt fortæller at der er en kro ikke så langt fra stationen. Jeg går derhen. Lettet. Er nu en fri mand efter flere års afstraffels eller hvad det nu var.
   Sætter mig ved et bord dækket til to personer. Tjeneren spørger om jeg er alene. Det bekræfter jeg og han fjerner tallerken og bestik fra den modsatte side af bordet.
Jeg ser mig omkring. En canariefugl synger i et bur. Mand og kone. To kærester. En søster og hendes bror. Jeg ved det ikke. Bestiller en guldøl og får spisekortet. Det første måltid efter mange års slid. Føler mig fri og lettet.
Drikker øllen og kigger lidt i spisekortet. Biksemad med spejlæg er sikkert godt.
   Har bestemt mig for den første middagsret i mit nye liv og ser ud af vinduet. Alt ser forandret ud. Hvordan kan jeg vide det når jeg ikke har været her før. Alt er blot mere klart på trods af at mine øjne og briller er de samme.

Lytter til fuglens sang og nyder den velindrettede krostue. Der er en bar med en godt udvalg af forskellige drikkevarer. Jeg ser en flaske Four Roses whisky. Husker, på trods af at fortiden med dens skygger er væk, første gang jeg drak en Four Roses. Det er mange år siden og husker at her skete der en voldsom drejning i mit liv. Den første kæreste. Hvor mon hun er nu og hvoran er det gået for hende. Lever hun endnu. Sandsynligvis. Ser hende selvfølgelig ikke igen. En helt anden del af landet.

Nu kommer tjeneren med biksemaden med spejlæg. Ser nysgerrigt på blommen. Hvilke farver. Så klare og fine. Går igang med måltidet og har fået en øl mere. Vinduet til min venstre side åbner til en stump af byens hovedgade. Mon der er et ledigt værelse i denne by hvor jeg ikke kender en sjæl. Rejser mig og henter den lokale avis. Kigger den igennem og det ser ud til at der ikke er sket noget særligt her i den sidste tid. Sikkert et roligt sted hvor jeg kan leve resten af mit liv.

En kvinde på min egen alder kommer ind i kroen. Jeg rejser mig og bukker. Hun sætter sig ved mit bord og fortæller at hun hedder Clair. Hun har en lille brun lædertaske med sig. Jeg siger mit navn og spørger hende om det også er den første gang hun er i byen. Hun bekræfter det. Hendes øjne stråler. Hun har taget frakken af inden hun satte sig overfor mig.

Tjeneren kommer og hun bestiller en omelet og et glas hvidvin. Vi indleder en samtale og efter en times tid er vi færdige med måltidet. Jeg ved nu at også hun kun har nogle få personlige papirer med sig. Jeg foreslår at vi skal gå en tur i byen og se den an. Vi betaler og rejser os. Går ud af kroen og går langsomt henad hovedgaden. Der er flere butikker i byen end jeg i første omgang havde regnet med. Hendes røde frakke klæder hende. Hun ser godt ud og hendes hår er kastanjebrunt.

I avisen havde jeg fundet en adresse hvor der var ledige værelser. Vi drejer ned ad gaden der går sydpå hen til denne adresse. Kommer til en ældre patriciavilla og det er her der er ledige værelser. Vi har begge brug for et sted at bo og fra vores samtale ved jeg at også hun i dag har lagt fortidens skygger bag sig. Vi åbner havelågen og går op til hoveddøren. Banker med dørhammeren på døren.

Efter nogle få øjeblikke åbner en gammel kone døren og vi får bekræftet at hun har ledige værelser til leje. Vi får vist værelserne frem og både Clara og jeg aftaler med den gamle kone at leje hver sit værelse for et halvt år. Der er fælles køkken for værelserne. De er simpelt indrettet, men de nødvendige ting er der. Køkkenet er stort med spisebord. Værelserne er udstyret med et lille skrivebord, en seng og lænestol.

Der er radio og fjernsyn på værelserne. I begge værelser hænger der et nyt ur. Gardinerne er også nye og det hele bærer præg af aldrig at have været brugt.
På mit skrivebord står der en karaffel og tre flasker hvidvin. Fire glas.

Jeg går ud på gangen og banker på Clair's værelse. Et øjeblik - svarer hun. Jeg venter. Så åbner hun døren og der er en sofa og to lænestole i hendes værelse. Jeg ser at hun har grædt men undlader at spørge hvorfor. Men jeg kunne se på hendes øjne at det måtte være lettelse og forventning der havde drevet tårerne frem . Spørger om jeg må komme ind og hun siger ja. Jeg henter to glas og en flaske hvidvin og hun sætter sig i sofaen. Der er et flygel i hendes stue. Den er for stor til at kaldes et værelse. Der er en dør til et soveværelse - døren står åben og der er en dobbeltseng derinde.

Jeg sætter mig ved flyglet og spiller en nocturne af Chopin. Sætter mig i lænestolen efter at have spillet nogle få minutter. Clair fortæller at hun er sopran og vil have et par måneder i fred og ro for at komme sig efter de sidste års modgang. Det har været svært at få tid til at komponere selv hvilket hun altid har drømt om. Hun har mest været engageret i Italien og de oplevelserne fra de mange operapartier hun havde haft havde givet hende lyst til selv at lave musik.

Vi snakker en halv times tid og har drukket vinen i flasken. Jeg rejser mig og siger at jeg vil gå ind på mit værelse og læse lidt i en af de bøger der stod i bogreolen derinde. Ønsker hende en god nat og går ind til mig selv.
   Efter at have lukket døren til mit værelse sætter jeg mig i en lænestol og ser ud af vinduet. Jeg rejser mig efter en halv times tid siddende i mine egne tanker og faldt vist også i søvn et øjeblik. Træt efter den lange rejse, men med en fornemmelse af at der fra nu af kunne ske hvad som helst.

Går hen til skrivebordet hvor der står en laptop. Tænder den og opdager at den er tilsluttet internettet. Åbner Word og vil begynde at skrive hvad der falder mig ind.:


En kort stund
en stille aften alene
gående, løbende
ny er verden

Sammen alene
en klang af efterår
Legende lyde fra et flygel
En krig er endt

Syner i mørket
vindens susen i løv
Saftigt snevejr begyndt
Forventning og håb og tro.
En banken i hjertet
forventning om kærlighed.


Dag 2
   Det er morgen. Det blæser og træernes kroner i haven danser. Jeg hører en kedel fløjte i køkkenet. Går ud på badeværelset og tager et bad. Klæder mig på og går ud i køkkenet. Clair har lavet et simpelt morgenmåltid. Dækket op til to. Vi hilser hinanden god morgen og spiser. Snakker lidt og jeg takker for morgenmaden. Herefter går jeg ind til mig selv og tager en jakke på.

Det fortryder jeg dog for jeg vil lige tjekke nyhederne på den computer, en MacBook Pro som jeg jo havde opdaget var i mit nye hjem.. Så jeg ser på DR Update nogle sædvanlige trakasersier og uheld og forbrydelser. Og vejrudsigten lyder på snestorm og elbilerne rådes til at holde sig fra udkørsel.
Men jeg ser også i nyhederne at der er fundet en ny exoplanet i et solsystem 40 lysår fra jorden. Jeg bliver nysgerrig efter at se hvad en exoplanet er og slår op i Wikipedia og læser i Scientific American at den nye jordlignende planet hedder GJ 1214 b. Surfer et par timer og forstår ikke så meget af det men jeg husker dog at jeg for over 25 år siden så et lysende flyvende objekt, som jeg med kikkert så bevæge sig langsomt om bag det lejlighedskompleks jeg dengang boede i. Så jeg anser for for meget sandsynligt at der ude i fremmede galakser, findes solsystemer med planeter med intelligent liv.

   
Jeg kan se på mit ur at tiden står stille og alligevel går. Beundrer den flotte animation om hvordan man opdager planeter omkring en sol ved hjælp af ændringer i den lysmængde der kommer fra solen. Tankerne står stille.