Nu er vi ene hjemme og skal spille matador
Købe huse på Grønningen og hotel på Rådhuspladsen
Vi kaster terning om hvem der skal slå først
Det blev Helene
Astrid skal slå sidst følger heraf
Helene har valgt en blå bil
Astrid den sorte
Samme farve som ligbilen
Dyster men blank
Flot som en nypudset karet
Helenes bil der altså er blå
er lidt større end Astrids sorte
Men pyt bilerne er der
blot for at de skal kunne huske
hvor langt de er kommet
Sidste gang de spillede var hos farmor
så var de tre
Farmor havde ikke noget imod at tabe
hun glædede sig blot over
at hun var sammen med sine børnebørn
Når hun spille med dem var det en stor kontrast til hendes ensomme daglidag
i lejligheden i Nørregade i Hjørring
Ovenover hende boede Koppel
De havde klaver og sang
Der var altid fest oppe hos Koppel
men farmor snakkede ikke med dem ret tit
Kun en sjælden gang traf hun dem i porten
så hilste de høfligt of så på hende med et undersøgende blik
Men nu var Helene og Astrid altså alene hjemme
forældrene var til foredrag om udviklingen i Liberia
Der havde fornylig været valg
så nu grønnedes håbet
for den af borgerkrigen hærgede befolkning
Der var mange familier hvor der var opstået splid
for en far holdt med A og sønnen med B
Så der opstod kaos i familiestrukturen
Det var om disse skæbnefortællinger
deres far skulle høre om
ja moderen skulle også
men hun tog kun med til foredraget
for at komme lidt hjemmefra
og dagligdagen var kedelig
og rutinepræget
Det bekymrede Astrid og Helene sig ikke om
De skulle til at spille matador
Helene slog en sekser
Så hun rykkede frem til Blåkildevej
og hun blev henrykt for hun måtte slå igen
Hun landede på Værgevej
Der havde hun mulighed for at købe et skøde
Pengene skulle bruges
Så var det Astrids tur
Hun slog en ener
Det betød at hun landede på Pærevej
Hun turde ikke købe for så brugte hun jo penge
Hun forstod ikke spillet
Men Helene og Astrid spille i en tyve minutters tid
Så havde Astrid ikke flere penge
Hun var fallit
Hun tudede forbitret
hvorfor skulle hun altid tabe
Hvorfor skulle hun altid være ked af det
Astrid gik op på sit værelse
Som hun delte med Helene
Hun havde underkøjen
og hver nat var tortur for Astrid
for Helene drillede med et sjippetov som hun
piskede Astrid med indtil hun græd
og måtte bide ydmygelsen i sig
Aldrig havde hun fred
Men efter at Far var holdt op med at ryge
Var han også en forbryder
Så sort så alting ud for Astrid
For hende var der inet håb
Hvis man skal tro sin intuition
men ifølge Kærligheden
Så ville hun overvinde den nederlagsstemning hun var i nu
Hvor alting syntes håbløst
Noget kunne hun dog
og det var at tegne
Det var de flotteste tegninger hun lavede
Og Efter mange år
Ville hun få sin gang på kunstakademiet
og blive en anerkendt kunstner
og kunne glæde sig over hendes kreative evner
Det var så slut på denne lille historie
og det var jo ikke særlig sjovt for Astrid
Så hvis du har det ligesom hende
Så skal du vide at du jo også kan noget
og at du vil finde kærligheden
Måske.