Det havde været en travl morgen. En af den slags morgener hvor ungerne blev sendt afsted til skole med deres anden frankbrødsmad i hånden, fordi der bare ikke var tid til de enorme mængder mad de kunne spise for tiden... og fordi de alle var kommet lidt for sent op. Det var en af den slags morgener hvor det var rart at sætte sig ind i sin bil og slappe af en stund før en hektisk arbejdsdag kunne begynde.
   Karl Hannibal Olsen stod der på døren til det lille kontor. Han havde egentligt godt kunne lide det gamle kontor hvor han sad med 3 andre, men det nye kontor skyldtes respekt og venskab fra chefen, og medførte en klækkelig lønforhøjelse. Karl kunne mærke de ekstra penge han havde fået mellem hænderne både derhjemme og på arbejdet. Nu handlede han aktier for de mere tunge drenge af firmaets klienter. Han smilede. Det var sjovt at handle aktier, den boblende fornemmelse når han havde gjort en god handel kunne ikke sammenlignes med noget som helst andet... Måske lige på nær det i aften. Et lille gys gik igennem ham. Den fryd det havde været at gå og glæde sig til i aften havde fået et anstrøg af nervøsitet.
   Karl åbnede kontorets lille vindue og lod forårsluften rense rummet for lugt af printer og tæpperens. Computeren var ikke startet op før telefonen ringede.
   "Straight Financial Consulting, Karl speaking." Karl lukkede øjnene, hele denne svada var ligegyldig nu, hvor han havde sekretær og det hele.
   "Det er din kone," Det var da altid noget man havde fået en tør sekretær der ikke syntes at kunne more sig over noget - og da slet ikke over ham, "skal jeg stille hende igennem?"
   "Ja, ja."
   "Hej skat, undskyld jeg ringer allerede, men jeg tænkte det var bedre nu, end når du har nået at komme ordentligt i gang med arbejdet."
   "Det er i orden."
   "Jeg vil bare høre om vi ikke skal bestille bord på den der japanske vi fandt i sidste uge? Det er jo fredag, og jeg orker ærlig talt ikke lave mad i aften."
   "Jo, men det bliver jo kun til jer."
   "Hvad mener du?"
   "Jeg har den konference i aften, har du glemt det?" Et dybt suk i den anden ende af røret.
   "Det havde jeg glemt," hun blev stille en stund, "jeg fatter simpelt hen ikke hvorfor I skal gøre det en fredag."
   "Det er ikke nemt at finde tid hvor både New York og New Delhi kan komme samtidig med os. De andre sidder på endnu mere skøre tidspunkter end jeg gør."
   "Jeg ved det, jeg ved det. Jeg frygter bare lidt at det bliver noget du skal ofte, nu hvor du er blevet forfremmet og sådan."
   "Caroline, jeg elsker dig, og jeg lover dig at arbejdet aldrig vil komme til at tage for meget af vores tid sammen."
   Lidt før frokost ringede telefonen igen.
   "Det er Gustav, jeg sætter ham igennem." sekretærens stemme var sprød efter 30 års rygning.
   "Hej kære, er du klar til i aften?"
   Karl grinede, "jeg fik at vide det var Gustav, og så får jeg Annalina i røret."
   "Ja du ved darling, jeg måtte tage over en stund, Gustav fik for travlt med at være kedelig." En elegant klukken fyldte røret med femininitet og Karls krop med en elektrisk og frydefuld fornemmelse.
   "Jeg glæder mig til at se dig i aften Annalina."
   "Ja, det håber jeg sandelig du gør darling. Jeg har købt nye støvler bare til dig, du bliver skøn!"
   Annalinas opkald sendte Karl så langt væk fra arbejdet at han forlod kontoret i en rus, der mindede om forelskelse.
   "Jeg går til frokost." Han smilede til sekretæren, der så op med et kort nik. Mon hun kunne smile? En dag ville han prøve at finde ud af det.
   Andre dage ville Karl indtage de finere frokost restauranter, hvor han ville sidde og vedligeholde vigtige kontakter. I dag greb han et par hapsdog hos pølsemanden og begav sig til sit hemmelige yndlingsområde i byen. På vejen standsede han ved en smykkeforretning. Et par overdådige grønne øreringe lå i vinduet. Han gik ind.
   "De grønne der, er det mon muligt at få dem til clips?"
   "De er jo lidt tunge, men jeg skal se hvad jeg kan gøre."
   "Nej, vent lige... De der..." Karl pegede på et par øreringe med smaragder og påfuglefjer, "de ser ikke tunge ud, jeg tager dem i stedet." Ekspedienten var skuffet, et ikke nær så lukrativt salg, "til clips."
   Øreringe til Hannah. Perfekt. Han skulle måske også se efter noget til Annalina. Eller til Caroline... når hun nu skulle være alene med drengene i aften. Men hvis han købte hende noget dyrt og fint ville hun bare fatte mistanke og gå ham på klingen.
   Han fandt en lækker sag til Annalina i lingerie butikken. Med de små pakker i armene begyndte sommerfuglene at mangedoble sig i hans mave. Det skulle nok gå godt i aften, det skulle det bare!
   Han kom tilbage til kontoret en halv time før konferencen startede. Rummet var rigget til med skærme der dækkede kollegerne fra Paris, New York og New Delhi. I denne uge på et tidspunkt der passede Europa. Næste gang skulle Indien foreslå tidspunktet. Karl havde ikke været til disse konferencer før, og hans funktion i dag bestod mest i bare at observere. Masser af tid til at lade tankerne give god næring til sommerfuglene i maven.
   Han spiste aftensmad med kollegerne på en Italiensk restaurant. Gustav var den første der undskyldte sig. Han smilede sigende til Karl inden han forlod bordet, og snart efter fandt Karl en undskyldning til også at forlade selvskabet.
   De der sad tilbage ved bordet ville tro han tog hjem til sin familie. Den smukke kone og de dygtige drenge, det perfekte hjem. Karl satte sig ind i en taxa og kørte i samme retning Gustav havde dirigeret sin hyrevogn små 10 minutter tidligere. De stoppede ved bagindgangen til en klub i det centrale København. Karl gik ind og blev mødt af lugten af sminke og chanel, man kunne høre musik og snak fra barområdet. Hannas støvler stod klar i et lille rum fyldt med spejle, make-up og tøj. Over en stol lå hendes kjole. Grøn og sort - den ville passe perfekt til de øreringe Karl havde købt.
   Gustav stak hovedet ind.
   "Gør dig klar skat, Annalina præsenterer om et lille øjeblik," han blinkede.

"Mine damer og herrer, I aften har vi en debut som jeg personligt har ventet længe på med stooor spænding."
   Støvlerne klemte lidt, så mange snører.
   "Må jeg bede om en stor stor opbakning til vores egen fabulous darling der i aften vil synge Tina Turners Private Dancer - værs'go Hannah!"
   Tæppet gik til side, sommerfuglene opløstes og blev til frydefuld adrenalin. Karl var Fabulous!