Dagen derpå, første dag som single. Første dag i næsten tre år hvor jeg ikke skulle se Anna. Jeg havde stolet på hende... Jeg sad i toget og lugtede til hendes halstørklæde, lukkede øjnene, jeg ville ikke sidde og græde her, ville ikke! Måske havde hun talt sandt? Måske var jeg bare totalt paranoid og overbeskyttende... måske var det mig der var helt forkert på den, mig der var den lede, dumme, tåbelige...
   Huset lå ikke langt fra stationen, gardinerne var trukket for, men da jeg kom ind i opgangen kunne jeg høre stemmer. Forsigtigt bankede jeg på døren. Den stod på klem, og jeg skubbede den op.
   "Øhh, hej..."
   "Hej, du må være Ludos lillebror." En pige med langt lyst hår og sportstøj kom mig i møde. Jeg nikkede. Rummet var temmelig stort. Enkelte steder bar væggene mærker efter hvor lejligheden i tidligere tider havde været inddelt i flere rum. Til højre for døren indbød et par umage sofaer og store lænestole til hygge. Et par gamle pizzabakker flød på sofabordet, og en guitar indtog en af lænestolene. Ud over pigen var der tre drenge i rummet, jeg genkendte dem alle som Ludos venner.
   "Ludo sagde jeg skulle tale med Metis." Jeg rømmede mig, kunne godt høre at ordene kom ud lidt for sagte. "Hun skulle kunne hjælpe mig." Jeg havde ikke lyst til at sige for meget. Duften af Anna sad stadig i tørklædet lige under min hage, og jeg havde fysisk ondt i maven. I hjertet.
   "Jeg hedder Cleo," hun gav mig hånden, og nikkede hen mod et apparat i den del af rummet der engang havde været køkkenet "Metis er klar om et øjeblik."
   Ludos ven Nis stod ved apparatet. En slange fra vandhanen sad tilsluttet i den ene side, glasrør og gummislanger løb rundt i et kompliceret system forbi tre grønne flasker der dryppede væske ned i vandet. Fire steder hang glaskolber over nogle blus, der tilsyneladende var tilsluttet bygassen. Nis stod ved sidste blus hvor kolben havde et låg. Han åbnede en lille hane og fyldte et caféglas med den varme, klare væske fra apparatet.
   "Så er den klar," han grinede til dem, "jeg lavede den på en splint fra gelænderet i trappeopgangen, det skal nok blive interessant."
   "Sæt dig ned, Ludos lillebror," sagde Cleo, "så skal du få lov at møde Metis."
   "... Mark." Sagde jeg da jeg satte mig, men jeg ved ikke om de hørte det. Glasset gik rundt og de drak alle nogle mundfulde. Jeg tog imod det sidste, så rundt på fire smilende ansigter... og drak.

Slynget ud i opgangen flød jeg op ad trappen, øverste lejlighed. En kvinde med tørklæde var ved at sætte mad på bordet til et selskab på tre. En ung arabisk mand sad ved hendes side, over for dem en dansk kvinde med mørkt pagehår. De så mig ikke.
   "Tak," sagde den danske kvinde, "det er meget lækkert at smage din iranske mad. Jeg kan jo slet ikke leve op til din kogekunst."
   "Det er os der takker." Kvinden med tørklædet smilede.
   "Vi ved det er en stor risiko for dig at huse illegale indvandrere." Den unge mand så ned.
   Kvinden med pagehåret tog hans hånd, "Anas, intet menneske er illegalt!"

Rummet ændrede sig, møblerne skiftedes ud. Tre mennesker blev til fire. Jeg stod lige ved siden af dem, flød. Kvinden med pagehåret lignede sig selv, hun stod i døren og lyttede ud mod opgangen. Under vinduet sad en familie - mor, far og en datter på en 10 år.
   "De er gået nu."
   Familien under vinduet åndede lettet op. "Vi må have jer ud herfra i nat, Thomsen nedenunder trykte illegale blade. Det var tyskerne der gennemrodede hans lejlighed. Hvis de har taget ham, finder de måske ud af at I er her..." familien så skræmt ud ved kvindens ord. "Jeg har arrangeret det hele. Vi går gennem haven og møder Doktoren, der vil vente på os i sin bil. Han kører jer til stranden vi har talt om. Robåden vil have forsyninger til jer og et ungt par, der også skal med over." Kvinden satte sig ved familien, og tog deres hænder. "Det skal nok gå, i Sverige er I i sikkerhed. Sørg for at skrive til mig så jeg ved I har det godt."
   Et sug hev i mig. Tilbage mod døren, opgangen var pænere end jeg huskede den, gelænderet nymalet, væggene tapetseret med små blå blomster. Ned, ned, ind gennem døren, hen til sofaen.

Jeg åbnede øjnene til virkeligheden. Lys og farver syntes at kæmpe om min opmærksomhed, og jeg måtte lukke dem igen.
   "Nåh, hvad syntes du?" Cleos stemme smilede mod mig.
   "Det var vildt! Jeg... forstår det ikke..."
   "Det virker også med andre ting. Ludo har vel sendt dig for at du skulle kunne se hvad din kæreste har lavet."
   Min hånd fingererede ved halstørklædet, duften af Anna mødte mine næsebor.
   "Vi har også prøvet med blod. En enkelt dråbe er nok."
   En lille tråd sad løst, jeg åbnede øjnene. De så alle på mig. Jeg skævede hen mod apparatet de kaldte Metis. Gasflammerne under kolberne kastede blå refleksioner i loftet. Min hånd hev en tråd ud af Annas tørklæde.