5Spirende drøm
Det var en dejlig drøm Mira havde haft den nat, hun kunne stadig ... [...]
Fantasy
14 år siden
3Metis
Dagen derpå, første dag som single. Første dag i næsten tre år hv... [...]
Fantasy
14 år siden
3I Netto
Ida Hansen stod med et glas tyttebær i hånden, "undskyld, du kan ... [...]
Noveller
14 år siden
4Karl H. Olsen
Det havde været en travl morgen. En af den slags morgener hvor un... [...]
Noveller
14 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sara C. S. Grodin (f. 1976)
Ida Hansen stod med et glas tyttebær i hånden, "undskyld, du kan vel ikke lige se udløbsdatoen her for mig? Jeg ser ikke så godt længere." Pigen ved siden ad hende reagerede ikke, hun var ved at rode sig igennem en kasse syltetøj, øjensynligt på jagt efter en bestemt smag. Ida vendte sig om mod Magnus og trak på skuldrene, "man skal lige huske at se om de har de der øre dippedutter i, de hører radio hele tiden de unge nu til dags."
   "Det er musik," Magnus smilede til den gamle dame, "Ipod, man vælger selv musikken", hun kom i hans Netto hver dag for at snakke med de andre kunder. Hun undgik ofte at tale med personalet, "I har så travlt" ville hun sige, og i stedet henvende sig til en tilfældig kunde.
   Magnus havde arbejdet i denne Netto i snart to måneder. Efter et år som servicemedarbejder i Netto på Østerbrogade, var han forfremmet til leder i denne butik. Magnus smilede - hans Netto. "Ansvar er en god ting Magnus" havde chefen sagt til forfremmelsen. "Ja," sagde Magnus, "ansvar er en smuk ting."
   Magnus begyndte at sætte vin på plads på hylderne da en pige kom ind med en stor hvid hund. Hun var klædt i sorte cowboybukser, sort jakke, sort hætte og partisantørklæde. Lige typen der ville blæse på almindelige menneskers godt begrundede regler, og slæbe hunde med sig hvor det passede dem.
   "Hey," Magnus tog fat i hendes ærme, "du må ikke have hund her, jeg bliver nødt til at bede dig om at tage den med udenfor igen." Høfligt, men bestemt.
   "Det er ikke min hund" pigen vendte sig fra ham igen og rakte ud efter en økologisk sødmælk.
   "Det er jo tydeligt at den følger efter dig." Hun skulle ikke slippe så let.
   "Det er det, ja." Hun kiggede på hunden, der straks satte sig og sendte hende tiggeøjne, "men jeg kender den ikke."
   "Det er også lige meget, du må få den udenfor nu."
   "Hvordan? Har jeg ikke lov til at handle her som alle andre? Det er ikke min hund!"
   "Du må tage fat i halsbåndet og trække den ud eller noget." Havde han bare haft en mere autoritativ uniform i stedet for en hvid og gul skjorte. Så hun kunne se at dette var hans butik, at det var ham der bestemte her!
   "Det tør jeg altså ikke."
   Magnus rullede med øjnene og rakte ud efter hundens halsbånd. Bevægelsen fik dyret til at rykke baglæns, halen mellem benene, overlæben trukket op så tænderne viste sig.
   Hastigt fik han hånden til sig igen. Folk havde samlet sig omkring dem. Hunden var bange nu, den så op på de høje mennesker, en tydelig snerren fik folk til at rykke baglæns og give den mere plads.
   "Ehm, ja, så må vi jo finde en anden udvej." Han vendte sig mod folk. "Fortsæt venligst hvor I kom fra, og lad være med at give hunden her unødig opmærksomhed. Vi er på sagen, og har alt under kontrol." Det virkede, folk fortsatte med at handle i retninger væk fra dyret ved mejeri sektionen.
   Magnus greb en pakke røde pølser fra køledisken bag ham. "Kom så vovse" en rød pølse ramte gulvet et par meter fra hunden. Lidt længere fremme en til. Det virkede. Den fulgte med og kiggede nu på Magnus med glade forventningsfulde øjne og en let logren. Sidste pølse blev smidt ud gennem døren. Hunden fulgte med. "Og bliv der!" Fast stemme, klar kommando. Hunden satte sig ned. Magnus var tilfreds. Han følte sig som dagens helt. Pigen med partisantørklædet stod nu i køen der gik forbi chipsene. Hendes blik studerede sultent de forskellige poser.
   "Så, nu venter din hund udenfor, hvor hunde bør vente." Der var triumf i hans stemme. Hun så på ham og nikkede, "OK." Hendes blik gik forbi ham, og et smil bredte sig på hendes læber. Hun var egentligt meget køn, af en provokerende, løgnagtig tøs at være. Magnus fulgte hendes blik. Bag ham sad hunden. Et dybt piv kom fra den, da han så på den. Den satte sig ned med tiggende øjne og logrende hale. Pigen rykkede frem i køen og gik i gang med at læsse sine varer på båndet. Hun smilede til Magnus og trak på skuldrene.
   Magnus gik ned i butikken. Den gamle dame stod og snakkede om børnesokker med en gravid kvinde. Hunden fulgte med. Han gik hastigt gennem døren til personalestuen. Hunden nåede ikke med. Magnus fik kun siddet i fem minutter inden klokken ringede signalet, der betød at han var behøvet i butikken.
   Hunden sad stadig uden for personaledøren, da han gik ud i butikken igen. De skulle bruge hans nøgle ved kassen, og hvor var nu den nye dreng henne? Flaskeautomaten fyldte butikken med en enerverende alarm. Hunden holdt sig et par meter bag Magnus. Han prøvede at gå udenfor igen. Den gik heldigvis med. "Sit," den satte sig med et forventningsfuldt blik. Hurtigt smuttede Magnus tilbage i butikken. Hunden fulgte glad med.
   "Ok, hør her. Du må slet ikke være her i butikken, det er forbudt! Nu får du en godbid UDENFOR. Så må du blive der." Magnus gik resolut hen og greb en pakke tørfoder, tog den med udenfor hvor han åbnede den og efterlod pakken. Det virkede. Hunden kæmpede med at få de runde snacks ud af æsken, så Magnus kunne forsvinde ind i butikken og arbejde i fred.
   Tilbage til vinen, pallen stod stadig fremme og blokerede kunderne fra de krydrede Italienske. Han lod sig fordybe i arbejdet. Det var rart at arbejde med vinen, det føltes betydningsfuldt. Han ønskede altid at folk skulle spørge ham om de forskellige flasker, så han kunne fortælle dem hvordan de virkeligt skulle udtales, og brilliere lidt med sin viden om de forskellige sorter.
   "Hvad, ehh," en stor mand med åben jakke og briller stod bag ham.
   "Ja?" Magnus smilede, "hvad kan jeg hjælpe med?"
   "Der står en hund i butikken."
   Magnus vendte sig langsomt om. Lukkede øjnene og lod luften sive ud af sig. "Jeg ved det. Det er et reklamefremstød. Vi har bare ikke fået lært den at bære kurven i munden endnu."
   Manden nikkede, og gik videre.
   Ida Hansen havde pakket sine kiks og sin kaffefløde i tasken, hun kastede et blik ind i butikken inden hun påbegyndte hjemturen. Nej hvor dejligt, den unge Nettomedarbejder har fået Birtes gamle Bichet. Hun kunne jo heller ikke have den store hund med på plejehjem. Den unge mand virkede så rar, det var da godt de havde fundet hinanden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/11-2010 10:11 af Sara C. S. Grodin (S. C. S.Grodin) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1090 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.