Tænk hvis det vi gør er ubetydeligt,
men det er nok ikke så sandsynligt.
For det at drikke whisky er både åh så fint
og ganske sublimt.
I aften på min bopæl,
er her whiskysjæl
og vi sidder på stole,
som er de penslet med lim
og jeg siger bare lutter rim
og det betyder ikke noget
og det er ikke en gåde,
bare ord på en snor, der snor sig
og vi drikker whisky for hyggen
og vi klapper hinanden på ryggen.
I Højlandet summer myggen,
den stikker og tigger mig om,
at gøre noget anderledes,
som jeg ikke kan gøre noget ved,
fordi verden er gået af led
og selvstændighed kommer ingen ved,
i vores tid.
Så når jeg føler mig lidt vemodig,
tager jeg et glas Caperdonich fra Spey
og finder en stille plads,
for det er så let at taste rundt,
når jeg kan slette alt,
for verden er ond
og hvis du har det lidt skidt,
tager jeg det tilbage i baglæns skridt
og nyder en Caperdonich
fra det lukkede destilleri.
Det er ubestridt vellidt og giver livsappetit.
Er du den mere hardcore type,
så tag dig en Bowmore fra Islay,
så får du det vildt
og tænker, at det er lige vidt,
om jeg gør mig til,
lige her - eller lige der
eller bare, hvor det er bedst, at jeg er.
Whisky kan drikkes hist og her
og netop der,
hvor det for godt befindende er bedst
at jeg indfinder mig med at vær'.
Om whiskyen i glasset er fra Skotland,
Japan, Skjern, eller København
er lige fint,
for det er både nytte og etik
at drikke whisky
men hvad angår nytteetik
er vi lige vidt,
for måske er det mig,
som kommer ned med nakken,
fordi de fleste glatter nakken
eller fordi en tredje person,
som ikke aner hvad der foregår,
og alligevel formår,
at sige ting, som var de ikke sager,
men rene klager,
der bor og snor sig om benet som en klods,
der trækker mig ned i en boks
med smukke ting,
hvor jeg går i ring
med en afsløring
af diverse miner
som whisky miner,
eksplosive miner,
landede miner og blandede miner
omkring alle mine piner.
Piner som klimapiner,
biodiversitetspiner,
forbrugspiner
og så den her tro på,
at væksten og velfærden kan vokse år for år.
Det er blår i vores øjne og sår på vores jord
og fake news der slår.
Så jeg åbner en Ardmore
og får en ekstra tår,
tænker over menneskenes kår
og længes efter forår
her i mit efterår.
Så hører jeg en musik,
hvis toner jeg kan drikke,
som den bedste whisky
jeg nogensinde har smagt.
Først brænder den vildt på tungen,
så kommer alle dens nuancer
af hede, sommer, bær og frugt.
En lang eftersmag af noget ubestemmeligt
med bestemte betoninger,
som om den er i mig fortabt.
Glemmer alt om katastrofer og undergang
medens Bisse synger,
at højvandet kommer og lavlandet forsvinder, musikken spiller
Grand danois, satire og dommedagsprofeti,
et mesterværk er skabt.
Lpen drejer og fra rillen gennem nålen
tårner Himmelbjerget sig op.
Sangen er en ode til landet,
som når tårnet på "bjergets" top
fanger solens sidste lue
inden det flakser og blænder bort.
Himmelbjerget er som en speyside-whisky
af den allerbedste slags.
At være lette, legende og fri
burde være de unges kår
men hvad med den verden de skal leve i når
vores generation har givet jorden så mange sår
Blir de så fri,
fri som en verdenskrig?
Tænk hvis beskidt
er så rent som hvidt
og kulsort nat
er oplyst af solens blod,
så er det at jeg finder ro
med en whisky fra High Land Park destilleri.
Ja jeg trænger til ro
og gøre det jeg kan li.
For isen smelter,
permafrosten tør,
da methandragen er sluppet løs,
som en naturens sabotør.
Udledningen af CO2 stiger år for år.
Samtidig fældes skovens træer
og skaber store sår
og den dyrebare natur forgår.
Så når havet dækker Maldivernes Ari Atoll
åbner jeg en Blair Athol.
I Kristeligt Dagblad skriver de,
at vi skal tage klimahysteriet med stoisk ro,
så nu nyder jeg en Loch Dhu,
så jeg kan finde den rette tro.
Så hvis du mener noget om alt det,
så sig det, som du vil
og tag mig væk fra det,
jeg ikke kan gøre noget ved.
Og når jeg ikke ka gøre noget ved det,
nyder jeg en whisky fra Glen Grant
og blir nærmest glad.
Ignorerer apokalypsen
for jorden er syg,
den har fået mennesker,
som bliver fler og fler
og forbruget stiger mer og mer,
så jorden har feber
og reagerer lige om lidt.
Jeg har fået whisky-feber
Så jeg åbner en Glenn Albyl.
Atomkraft siger i;
Så siger jeg affaldsproblemer og Tjernobyl.
Så spørger jeg Gud i et syn;
men han er tavs, for Gud har sagt op,
fået et nyt job,
nu må vi klare det hele selv,
nu kan vi sejle vores egen sø,
siger hen, pø om pø.
Melankolien har længe stået i kø.
For vi skal alle engang dø.
Men inden da, da har jeg et håb og en røst.
Lige indtil regnen løber tør
har vi alle mulighed for, at gøre det vi bør.
Men husk nu at nyde en single malt
håber aldrig vi løber tør.