En skruppelløs elite er forsamlet
Uhørt ophobning af magt og penge
En verden uden restriktioner
hæmningsløs grådighed og individualisme der
vidner om uvidenhed og foragt for verden.
Trumps indsættelsestale er rablerier
Den er samtidig en bisættelse af demokratiet
Men alle i salen applauderer
Og Musk nazihilser til forsamlingen
Ingen river ham ned fra scenen
Tværtimod klapper alle.
Gud frelste mig fra et dræbende skud
så jeg kan frelse Amerika
Make America Great Again
Jeg er både martyr og en ny Messias
kunne han lige så godt have rablet af
Forsamlingen klapper ekstatisk.
hæren sættes ind mod millioner af illegale immigranter
Vi vil den totale retsløshed
og de forsamlede klapper bekræftende.
Trump vil stoppe alle klimatiltag
fejre olieindustrien
Vi vil den totale krig mod naturen
Forsamlingen klapper.
Trump angriber politisk korrekthed
og enhver tale om minoriteters rettigheder
Vi vil den totale ensretning
og forsamlingen klapper.
Trump siger han er fredsstifter men
summen af alle hans dekreter er krig
ikke kun mod demokratiet
men også mod naturen
Men naturen er en modstander
der er indstillet på at tilintetgøre os
Vi vil have brændende storbyer
Vi vil have oversvømmelser og orkaner
Vi vil have ørkener
Vi vil have vilde temperaturer
der vil fordrive milliarder fra hele kontinenter
Alle klapper i det mægtige Washington Capitol
For de vil alle den totale undergang
bare de beholder deres privilegier.