Bladene falder og falder
Stjernerne suger lys af trætte øjne.
Bolden forsvinder ned i hullet
Kommer tilbage i form af barndommen.
Vejen ligger fri til de udstrakte vidders farver
Og intet binder mig til mig selv.
Så ser jeg en skygge af den jeg var
forsvinde i lyset af den jeg bliver
Efteråret er altid på vej
som en berøring
af en efterårssols blændende dage
der drukner i vinterens mørke
som insekter, der arbejder i træet.
Læg øret til askens stamme.
I det træ arbejder insekterne.
I livets træ.
Jeg mærker livet banke
under huden på mig selv.