Intet nydt fra hjemmefronten, stilhed før stormen
Tavshed i ingenmandsland blev debatformen
Fronten er trukket op og afbetalt
Alt hvad der kan gå galt går galt
Et selvopfyldende profeti
En omvej på den forkerte stig
En branche med carte blanche
Til en romance ude af balance
Som en tyv om natten
Når musene er ude sulter katten
Omk : Skyttegravskrigen ved spisebordet
Stilheden som våben tavshed er ordet
Stilstands krig i 30 år
Gået i hi medens de slikker deres sår
Psykisk krigsførelse på koldfronten
Intet nydt fra hjemmefronten
Mørklagt følelsesregister som afsender
Et primitivt narrativ for de nære fjender
I sengen med fjenden, ryk mod ryk
Ingen skulle kunne aflæse ansigtsudtryk
I det fjerne en hund der gør og et ur der slår
Kampen for kærlighed var allerede tabt i går
Alle kneb gælder i krig og kærligheden
En tavshed der bliver ved og ved
De var Tristan og Isolde men ikke ligesindede
Ingen kommer ud af skyttegraven som helskindede
B: Der var engang de var lykkelige
De var to alen af samme stykke var uadskillelige
Engang var der lighed, kærlighed og ægteskab
Nærvær, tryghed, erotik og vildskab
Noget nyt, noget gammelt og noget blåt
Men kærligheden var kun til låns, alt tonede gråt
Først var der tavshed og usagte skikke
Fravær og flakkene blikke
Paraderne oppe de ville ellers gerne
Men det blev en vane uden ledestjerne
Alt mellem helvede og paradis
Ingen sagde noget de var på glatis
På den første dag forsøgte de at optø
Langsomt måtte de sejler egen i sø
Solidt og støt mod selvleden
På det syvende år skabte de tavsheden