Andelsforeningen Smut råder over en elmåler, måleren er tilsluttet grøn strøm der købes for en ubetydelig merpris af el-selskabet.
   Hvis man bruger grøn strøm, kommer indlandsisen og gletsjerne i Alperne tilbage. Vandstanden falder og de kommende generationer kan køre på kælk ligesom deres bedsteforældre gjorde. Listen af fordele ved grøn strøm er lang.
   Ordentlige mennesker bruger grøn strøm.
   Gamle Saab'er Volvo'er, Mercedes'er, BMW'er og andre biler med forbrændingsmotor bør skrottes og omsmeltes.
   Der skal købes nye el-motordrevne biler som f.eks. Aiways, Maxus, BYD, Lynk & Co, Xpeng og Byton, der fremstilles på de på grønne fabrikker i Kina.
   De er alle batteridrevne og kan oplades med grøn strøm.
   Problemer med ophobning af udslidte batterier opstår først for alvor om 5 - 6 år når de skal til at udskiftes i stor stil. Til den tid har EU en løsning.
   For vi skal redde verden og det haster som forhandleren af BioX El-bilen så rigtigt sagde.
   Det var lige det Larsen også gik ind for, og samtidig kunne han redde sin egen økonomi. Vind-vind.
   Så efter en salgsaften med en film om Greta Thunberg, varmt Wienerbrød og en præsentation af elbilen BioX, skrev han under på køb af ét styk BioX med jydekrog til 300 kg. Anhængertræk. Nu hvor datteren var flyttet hjemmefra, kunne de købe en mindre campingvogn.
   Men Larsen er en hård forretningsmand. Bilen skulle leveres i hvid inden fredag. Forhandleren kom på pinebænken... Jo, der stod heldigvis én i hvid på lager i Århus. Handelen var beseglet.
   Hjemme i andelsforeningen hvor Larsen bor, med udsigt til vindmøller, meddelte han at han havde købt en el-bil. Han havde endvidere bestilt el-installatør til opsætning af en ladestation der skulle kobles til andelsforeningens strømforsyning. Ladestationen kunne oplade el-bilens batterier på kun 5 timer.
   Det viste sig imidlertid at Larsens el-billader sprang sikringerne i strømforsyningen når andelshaverne lavede mad samtidig med at Larsen ladede sin bil op,
   Det gav lidt ballade i foreningen, folk ville ikke have strømafbrydelse og kold mad. Da Larsen ydermere insisterede på at ville have rabat på kWh prisen opstod der et kollektivt demokratisk kaos.
   Det hele endte med at Larsen måtte vente tre uger på at BioX forhandleren kunne komme og tilslutte en Ladestation der kunne lade bilens batterier op om natten.
   Indtil da måtte Larsen køre 12 km ud til den nærmeste el-stander, om eftermiddagen, hvor det gjaldt om at vinde kampen om el-standeren mod de andre el-hungrende el-bilister. Ofte vendte Larsen hjem med flade batterier.
   Til sidst var den ulidelige ventetid forbi. BioX installatøren dukkede op i andelsforeningen men havde ikke de rigtige komponenter med. Yderligere en uge gik og BioX installatøren dukkede op igen, men der manglede stadig komponenter. Larsen blev meget vred og tævede BioX elektrikeren verbalt. Det var en ung mand fra et fremmed land. Han tog det helt roligt og røg en smøg. Det var som om han var vand til at få tæsk og at det bare indgik, som et vilkår, i jobbet. Attituden fik Larsen tilbage til jordens overflade igen. Elektrikeren smed smøgen fra sig og fandt nogle stumper som han kunne bruge til en midlertidig løsning. Så kunne Larsens egen lokale elektriker komme og sætte de rigtige komponenter i. BioX tilbuddet omfattede max. 4 timers arbejde.
   Larsen blev nu vinket ud af parkeringsbåsen med sin el-bil, så elektrikeren kunne komme til at arbejde. Han havde en ny smøg i munden der vippede op og ned i samme takt som armene.
   Larsen havde brugt al sin energi på at tæve elektrikeren verbalt og ringe til chefen for BioX for at brokke sig. Først fik kontordamen i omstillingen et møgfald, derefter lederen for planlægning af montage af ladestationer, og cheferne på de stigende niveauer hele vejen op til bestyrelsesformanden af BioX i Kina, hvorfra han blev stillet tilbage kontordamen i omstillingen der fik et ekstra møgfald.
   Larsen fandt bakgearet, han skulle lige vænne sig til automatgear. Der var et stort display med en masse horisontalt kinalys, og sjov lyd når man bakkede og en drage der lyste grønt. Larsen vidste endnu ikke hvad alle ikonerne i displayet betød, men konen var ved at finde ud af det, det havde han ikke tålmodighed til. Det han godt kunne li' var, acceleration og servostyring.
   Ud gennem de duggede ruder så Larsen elektrikerens frække fjæs med den vippende smøg. Rask fik han bakket ud og fandt en parkeringsbås længere nede. Men servostyringen og de duggede vinduer snød ham.
   Der kom den der ubehagelige lyd af stålplade og plastik der presses ubønhørligt mod hinanden.
   Da han steg ud af sin BioX, stod Dr. Winther, den gamle tarmkirurg fra Slagelse sygehus, grædefærdig og vred på en gang, mens han pegede på sin Jaguar Mk2 fra 1963 og forkyndte at Larsen havde knust højre forlygte og deformeret skærmen.
   Der var sjovt nok ikke meget at se på BioX 'en, så Larsen nægtede at det var ham der havde forårsaget skaden.
   Ærgeligt at elektrikeren blandede sig, som vidne, og støttede Dr. Winther.
   Men som Larsen så rigtigt sagde. "Nu må Winther se at komme sig over den her hændelse. Alt det der nostalgi og kærlighed til gamle biler er irrationel. Den gamle Jaguar skulle jo alligevel skrottes."
   Det handler om at bruge sin sunde fornuft.
   Det handler om grøn strøm.