En lille brunlig græshoppe landede på fliserne foran den. Interesseret løftede den ørerne og stak hovedet langsomt ned til den. Græshoppen hoppede væk i et langt spring, og den trak forskrækket hovedet til sig igen. Den havde ikke lyst til at følge efter græshoppen. Noget over til højre tiltrak sig dens opmærksomhed, en duft, en forunderlig lugt den syntes den genkendte. Den stak snuden opad mod himlen, snusede ind mens den begav sig hen i retningen af lugten. Den stoppede op og snuste i jorden. Snuste prøvende rundt, duften var kraftigere nu. Den nåede hen til slutningen af haven, foran den stod ligusterhækken. Den snuste kraftigt ind, duften kom fra den anden side af hækken. Det var den sikker på. Den stak hovedet ind i hækken og snuste kraftigt ind igen. Den duft! Der var noget...den mindede den om noget. Den satte sig på halen og rystede på hovedet. Blade fra hækken dryssede af den lange pels og landede på græsset. Den rullede sig i græsset, rundt og rundt. Duften var kraftigere nu, den tiltrak den. Den ønskede at smage den duft, den var...den var så...bekendt. Den rullede sig i duften. Den rejste sig og rystede sig. Kaskader af jord og græs røg rundt til alle sider. Den begyndte at skrabe i jorden foran hækken. Den måtte altså derind!
   Manden var kommet ind i haven og kom hen til den.
   - Kom! sagde han brysk.
   Den fulgte lydigt med, men kiggede sig længselsfuldt tilbage, mens manden trak af med den i halsbåndet. Manden standsede henne ved et skur og tog halsbåndet af den. Han skubbede den ind i skuret og lukkede døren. Der var mørkt inde i skuret. Den snusede et øjeblik rundt ved døren, lidt lys strømmede ind under døren. Den peb og kradsede i lyset. Manden mumlede noget og gik. Den kunne høre mandens skridt fortone sig, en dør der smækkede. Den lagde sig på gulvet og lagde hovedet på poterne. Den var træt, forstod ikke noget. Den snuste prøvende ind og mærkede en svagt rest af duften. Så peb den sagte og lukkede øjnene.
   Den spidsede ører, da den hørte ringeklokken. Duften var stærkere nu, den var med ét vendt tilbage. Den satte sig og begyndte at gø. Nu vidste den hvad det var, nu genkendte den duften. Den gøede så højt den kunne. Begyndte at kradse på døren.
   Damens stemme trængte igennem til den:
   -..leder efter min hund, den ser sådan her ud.
   Der var en pause, så sagde manden:
   - Nej, den har jeg ikke set. Desværre.
   Den gøede højt igen. Så højt den overhovedet kunne.
   - Har De hund? spurgte Damen
   - Ja, sagde manden. - Den kan ikke så godt lide fremmede, så den går omme i haven.
   - Nå, sagde Damen. - Shanty elsker alle folk, hun...alle synes altid hun er så sød. Jeg har spurgte alle heromkring, men ingen har åbenbart set noget til hende. Vi...vi plejede at lege hernede bagved...på marken, så jeg tænkte...
   - Jeg skal nok holde øje med den, sagde manden. - og ringe hvis...
   - Tak, sagde Damen.
   Den gøede igen, blev ved med at gø, alt hvad den kunne. Så hørte den en bil starte, en dør smække. Så blev der stille.
   Shanty lagde sig igen, og peb. Mørket lagde sig om hende, som en dyne. Hun tænkte på duften, og vidste at den stammede fra Damen, som hun havde kendt hele sit liv. Hun sov i Damens seng, de gik ture på marken. I skoven med alle de dejlige dufte, med den bløde jord og alle lydene som var så spændende. Om aftenen lå hun for Damens fødder, mens hun sad og kiggede fjernsyn eller læste i en bog. Hun kunne sove og vide at alt var som det skulle være, når hun åbnede øjnene igen. Men så skete der noget...
   En græshoppe havde drillet Shanty på græsplænen hjemme hos Damen. Den havde sprunget ned lige foran Shanty og havde hoppet frækt rundt, indtil det blev for meget for Shanty. Shanty sprang hurtigt op, og ræste efter den grønlige græshoppe. Rundt i hele haven. I lange spring flygtede græshoppen. Shanty for efter den. På en eller anden måde havde græshoppen ført Shanty ind i haven ved siden af gennem et hul i hækken. Pludselig blev alt mørkt, noget blev smidt over hovedet på Shanty. Stærke arme løftede Shanty op og hun vred sig forvirret. Hun kunne ikke gø, noget holdt fast om hendes mund. Lidt efter mærkede hun fast grund under sig igen, grebet om hende forsvandt, en dør smækkede. Shanty rystede sig og fik lagnet rystet af sig. Bilen satte i gang og kørte væk. Fra førerhuset af varebilen hørtes en høj, kvækkende lyd.
   Efter ret kort tid standsede bilen og døren blev åbnet. Manden tog fat i Shantys halsbånd og trak hende igennem en port. Han slap hende og skubbede hende ind i en have. Døren blev lukket. Shanty var forvirret. Hun forstod slet ingenting. Hun var bange. Hun lagde sig ned og ventede. Så hørte hun en velkendt lyd, en slags kvækken. Hun drejede sit kønne hoved efter lyden. Ovre langs den ene side af haven stod der nogle vældige bure. De var fyldt med grønne græshopper. En enkelt var sluppet ud og landede lige foran Shanty i et vældigt spring. Det var en lille, brunlig græshoppe.

Shanty var faldet i søvn på gulvet i skuret. Noget kildede hende på snuden og hun vågnede med et fnys. På gulvet foran hende sad den brunlige græshoppe. Shanty rejste sig forbavset op. Græshoppen kiggede på Shanty og begyndte så at hoppe på nogle sække, der stod stablet langs den ene væg. Oven over sækkene var et vindue, og græshoppen hoppede op og ventede. Den kravlede ud af en lille revne. Shanty stod stille og betragtede græshoppen. Græshoppen kravlede tilbage ind af revnen og kiggede igen på Shanty. Shanty hoppede op på den nederste sæk, så den næste og til sidst op på den øverste sæk, lige under vinduet. Hun rejste sig på bagbenene og stod ansigt til ansigt med græshoppen. Græshoppen kravlede igen ud gennem revnen og standsede på den anden side af vinduesglasset. Glasset var beskidt og sløret, Shanty kunne kun lige akkurat skimte græshoppen gennem det. Shanty puffede til vinduet med snuden, og til dens store overraskelse gik vinduet op. Shanty stak hovedet ud, der var langt ned. Shanty tøvede. Græshoppen var hoppet ned, sad på græsset neden under vinduet. Det var mørkt nu og Shanty kunne kun lige akkurat bedømme afstanden ned til græshoppen. Græshoppen gned bagbenene mod hinanden og frembragte en kvækkende lyd. Shanty vidste den kaldte på hende. Hun kravlede så langt op hun kunne, og trak forkroppen ud gennem vinduet. I ét spring tumlede hun ud af vinduet og landede på græsplænen. Hun rystede sin lange, gyldne pels og peb lidt. Den ene pote var blevet trykket i faldet. Hun slikkede den, og fik så øje på græshoppen. Græshoppen begyndte igen at hoppe, Shanty fulgte efter. Græshoppen førte Shanty over til burene, hvor de kvækkende lyde forstummede efterhånden som de kom nærmere. Græshoppen standsede foran døren til det første bur og begyndte at hoppe op og ned. Shanty var klar over hvad den ville. Hun hoppede op og fik splitten puffet til side. Med poten fik hun døren hevet op. Lidt efter begyndte græshopperne at vælte ud i store flokke. Det samme gentog sig med den næste dør, og den næste. Haven var til sidst levende af græshopper. Den brunlige græshoppe var ikke længere at se, det var umuligt for Shanty at finde den mellem alle de andre tusinder af græshopper. Da de store sværme efterhånden var forsvundet ud i natten, så Shanty endelig den brunlige græshoppe. Den hoppede igen op og ned, og begyndte så at hoppe over mod den anden ende af haven. Græshoppen førte Shanty hen til nogle store buske i hjørnet af haven. Plankeværket var så højt, at Shanty umuligt kunne hoppe over det. Shanty forstod ikke hvad græshoppen ville denne gang. Græshoppen kravlede ind i den ene busk og forsvandt derefter gennem en revne i den ene planke. Shanty kravlede efter og puffede forsøgsvist til det sted, hvor græshoppen var forsvundet. Plankerne gav efter, de vippede og gav plads til at Shanty kunne klemme sin pjuskede krop igennem.
   På den anden side af plankeværket lyste gadelamper vejen op. Shanty begyndte at gå. Hun mærkede den svage duft, og besluttede sig for at følge efter den. Bag hende kravlede græshoppen atter gennem revnen i plankerne, og hoppede op på en kasse. I kassen lå der adskillige halsbånd med skinnende navneskilte. 'Shanty' stod der på et af de øverste.

På væggen i stuen hænger et billede i en forgyldt, oval ramme. En hund med lang, gylden pels og lange ører leger på en græsplæne. Kvinden i sofaen kigger op på billedet, hendes øjne fyldes af tårer. Hun vil aldrig glemme det skrækkelige år, hvor Shanty forsvandt. Det var et mærkeligt år, tænkte kvinden. Græshoppeplagen....alle de hunde, som forsvandt fra kvarteret. Men hvad der var mere mærkeligt; det hele stoppede, efter den nat Shanty kom tilbage.

Kvinden drejer hovedet og smiler, da hun ser den gyldne hund traske imod hende gennem stuen.
   - Kom her, skat, kalder hun.

Hvis billedet på væggen havde været lidt større, havde man kunnet se at Shanty legede med en brunlig græshoppe.