Monsteret flygtede ind i skoven. Jeg troede det var en Varulv, fordi den havde flået sine ofrer fra hinanden og spist deres hjerter, men da jeg indhentede den fik jeg mig en forskrækkelse. Mandens ansigt antog en rød hudfarve med tigerstriber, horn i panden, spids tunge og flere rækker af trekantede tænder i over og undermunden. Øjnene blev blodskudte, lyste gult og havde hverken pupiler eller irisser. Ørerne var spidse og hårede. Det jeg først troede var et skæg, som voksede på hans kæbe og hage, viste sig at være en masse små nåle. Måske til at beskytte struben fra angreb? Læderagtige flagermusevinger skød ud fra hans ryg og en kattehale snoede sig bag ham. Han brølede og slog ud efter mig med hans skarpe kløer. Jeg hævede mit haglgevær og trykkede igen og igen på aftrækkeren. Bang, bang, bang! Han væltede omkuld, mens den lange tjærfarve tunge spillede mellem hans læber, som en slange der smager på luften...
Med øget fart sprang han på benene og rettede et lynhurtigt slag mod mit våben, der faldt fra hinanden. Uhyret virkede sløret, da hans næste angreb sendte mig flyvende forbi træerne. Hans kløer skar gennem min jakke og efterlod fire flænger på min mave, hvor blodet løb fra. Da mit blod dryppede ned på jorden, var det som om han mistede alt selvkontrol og beastialske instinkter tog over. Jeg trak min revolver op fra lårhylsteret, hvor efter en masse fugle lettede fra bøgtræerne, da braget kom. Hjernemasse plattede ud over det grønne græs, men han vaklede ikke engang. Mine fingre trykker igen på aftrækkeren og tromlen klik og klik. Et skud i hans pande og fem i brystet. Jeg er lige kommet på benene, da hans hånd lukker sig om min hals og slår mig op mod et broget træ. Han deler sine læber i en dyrisk snerren og mit luftrør snørrer sig sammen. Jeg slår hovedet fremad, så min pande rammer hans spidse næse med et højlydt knæk. Han løsner sit greb om min hals og giver ham en lige højre, så hans ansigt bliver slået til siden og spytter flere skarpe tænder ud. En hylen lyder fra ham, da mit næste slag rammer ham i mellemgulvet og fortsætter op i hans hage. Jeg griber fat i hans arm og kyler ham over skulderen og vrider til, så hans arm siger KNÆK og vender i en helt forkert vinkel. Jeg sætter mig oven på ham og løfter skiftevis hver knytnæve, der møder hans kinder. Min hånd lyner jakken op og snupper en krum dolk, hvis klinger ligner en blanding mellem gulv og sølv. Jeg løfter den over mit hoved og trykker den ned i en huggende bevægelse. Han vrider sig, da dolken fortsætter gennem hans hjerte. Monsterets hoved rammer jorden med et bump og hans undermund gled ned, så hans mund forblev åbnet i et lille O. Hans ansigt blev menneskeligt igen med langt sort hår og himmelblå øjne. Jeg tørrede sved af min pande med et ærme og løfter ham over min skuldrer i det jeg går hen til min pickup, som holder parkeret ved en sø i nærheden.
Jeg smider liget for enden af bilen bagende og åbner vognen, hvor der ligger en skovl, en dunke benzin og en økse. En gren knækker og jeg vender mig om, før hans lange kløer spider min mave og griber fat i noget med et ryk. Smerten er uudholdelig, men det er hverken første eller sidste gang at et monstre flår indvolden ud af mig. Jeg griber fat i skovlen og hamrer den ind i siden af hans hoved. Tager øksen og hakker den ned i hans hals. Løfter den igen, hugger ned i hans strube og placerer endnu et præcist hug, så hovedet falder af kroppen. Skoven genlyder af øksens hoved, der adskiller hans lemmer fra hans krop.
Det er slut. Jeg henter dunken og skruer proppen af. Benzinen gennembløder hans tøj, der dækkes af flammer, da jeg stryger tændstikken og smider den. "Til helvede med dig, dæmon," spytter jeg og tilføjer i mine tanker: Eller hvad du nu er. Jeg finder min pung frem i det jorden favner mig og tager et billede frem af en lille pige med lyse krøller, grønne øjne og et blændende smil.
Jeg er ked af det Kate. Vi ses i et andet liv...
Min sjæl forlader min døde krop og giver sig til at vente tålmodigt...