Aksel tegnede to streger på jorden i hver ende af den mellemstore bane. Banen var en mark af fladt græs, som byens børn brugte til at spille forskellige boldspil på. Begge banehalvdele var delt af en streg i midten. Hans øjne glødede og sendte mig lange, sammenknebne blikke. Han havde tydeligvist ikke glemt vores slagsmål i kroen, hvor han havde tabt.
"Hvert hold skal skyde bolden ind i modstandernes mål," sagde Aksel og fortsatte:"Kun målmanden må bruge hænderne." Han begyndte at dele os op i to hold, da en pige med hvidt til lyst hår kom slentrende fra den anden ende. Hun var let påklædt, hvis tøj manglede ærmerne og halvdelene af buksebenene. Aksel kiggede på hende med et hårdt drag, men hans hold manglede en spiller. Hun smilede til mig og så på mig med et par grønne øjne. Jeg måtte anstrenge mig for at fjerne blikket fra pigens lange ben og lille, men faste barm. Hendes nye hold bestod hovedsageligt af nogle tykke, robuste drenge, som var dem Aksel tilbragte sin tid sammen med oppe på Bakkeskolen. Den samme skole, hvor Rosa gik. Dog ikke mig, da det kostede en stor slant og min onkel havde i forvejen svært ved at skrabe pengene sammen til at betale for det. Han havde lært mig matematik og tal, men læse kunne han desværre ikke.
"Hej Nohr," hilste jeg, da mit blik fandt Theis søn blandt mine holdkammarater. Han var endnu ikke særlig høj, men hans muskler trådte alligevel tydeligt frem under det slidte, hullede tøj. Bagerens søn nikkede med et smil, da Aksel fløjtede. Spillet var i gang. Jeg erobrede bolden fra en af mine modstandere og sparkede til den. Til min forundring fløj læderbolden højt op til vejrs. En af mine medspillere sendte bolden ind mod målet, men den blev grebet af målmanden. Aksel kaldte på bolden og et skud senere kom den rullende.
Alle sprang til siden undtagen Nohr, som kom spænene. Han bandede da sammenstødet med den store dreng kastede ham til siden. Bagerens søn fortsatte upåvirket og kiggede forvirret ned på jorden, hvor bolden pludselig var væk. Pigen smøg sig forbi ham og tog samtidigt bolden. Hun driblede og fintede. Inde på midten af banen sparkede hun til bolden, der med en forbløffende fart skød tværs over banen og blev fanget i vores måls fiskernet. Hendes fødder berørte knap nok jorden når hun løb gennem græsset. Hvem er den tøs? Tænkte jeg med åben mund. Der var et eller andet over hende. Noget underligt velkendt og samtidigt fuldstændigt ukendt.
Bolden kom over til mig og løb så hurtigt jeg kunne. Mine holdkammarater heppede på mig, da min fod sparkede til bolden nær målet. Pigen kom hoppende og tæmmede den med sit bryst. Som et lyn skød hun gennem banen. Forbi dreng efter dreng, som ikke var i stand til at indhente hendes forspring. Bagerens søn så efter hende, da bolden trillede ind mellem hans ben, før den suste gennem luften og scorede endnu et point. Tøsen blinkede til mig og smuttede forbi mig.
Jeg bed tænder sammen og fulgte en af mine holdkammerater med øjnene, da bolden blev taget fra ham. Han mistede den til en af vores og så kom den dumpende over til min fod. Jævnlige, blide spark og den trillede hen af jorden i en stød fart. Min fod stødte på noget og med et "Hummmfrr" gled jeg hen af græsset i det jord og mudder blev hvirvlet op. Aksel lo bag mig og jeg hørte hans venner juble kort efter. Vi havde tabt. Mine øjne mødte hendes øjne, før hun forlod banen og forsvandt ind i den lille gade, som førte hende væk fra marken, der lå i udkanten af byen. Hvem var hun? "Hvor skal du hen taber?" Råbte Aksel bag mig, da jeg fulgte efter hende.