Der har heldigvis været stille lidt tid, men nu er der en kunde i butikken. Lidt irriterende, hun er jo lige midt i en god artikel i det nye Se & Hør. Kunden er en midaldrende mand, og hun kender hans type. Han er en af dem der ikke kan dy sig for at komme med en vittig bemærkning. Eller, en bemærkning han i hvert fald selv synes er vittig. Og så bliver hun selvfølgelig nødt til at grine af den, ellers vil han bare stemple hende som en "sur kassedame". Manden kommer hen til kassen. "Jeg har tanket benzin ude på nummer 3, og så skal jeg lige ha' de her to blade", siger han. "Så bliver det 452,-", giver hun bestemt igen. "Ja, det gør det vel - man kan jo ikke trække det fra i skat, hahaha?". Hun kan mærke hendes mund trække sig sammen, og hun har næsten lyst til at fortælle ham hvor uoriginal hans lille vits er, men istedet hører hun sig selv svare: "Nej det går jeg bestemt ikke ud fra du kan, haha!". Hun fremtvinger et lille smil. I det mindste slipper hun hurtigt af med ham og han er heldigvis ikke en af dem der begynder at spørge om hun er single, og vil have hendes nummer. Det gør hende egentlig ikke så meget at få den slags spørgsmål, hvis det ikke var fordi det altid kun er de grimme der viser hende interesse. Folk sku' bare vide hvor hårdt et job hun har. Ekspedienter som hende bliver behandlet som robotter. Der er mange der åbenbart er af den holdning at butiksarbejdere er ansat for at man kan hælde sine agressioner ud over dem, da de jo ikke har nogen personlighed. Nej, hvor hun hader sit arbejde. Klokken er kvart over tre, og ifølge listen skal hun egentlig være igang med at gøre rent bag kassen. Men hun orker virkelig ikke. Hvis hun gerne ville gøre rent, havde hun vel også valgt det rengøringsjob. Hun har pause om et kvarter, og hvis hun er heldig gør Jakob det, når han ser hun ikke har gjort det. Hun fortsætter den artikel hun er ved at læse, og betjener et par kunder - To små, irriterende drenge og en dum blondine - før klokken endelig er halv fire. Hun ringer efter Jakob, som er ude på lageret. Så snart han kommer gennem døren ind til butikken, råber hun: "Gider du tage over for mig lidt tid? Jeg har pause nu". "Ja, det skal jeg nok. Har du gjort rent bag kassen?", svarer han. "Nej, ikke endnu. Jeg smutter over i cafeteriet, ses". Hun skynder sig ud af døren, inden han kan nå at skælde hende ud. Skulle hun have dårlig samvittighed? Lidt måske, men nu har hun endelig pause, så det gider hun ikke tænke på. Det er jo heller ikke ligefrem fordi hun er månedens medarbejder eller noget. Hun træder ind i cafeteriet og begynder at overveje hvad hun skal have at spise. Franske hotdogs kan man godt nok hurtigt få for mange af. Hun lapper en hurtig salat i sig, og går så ind på toilettet. Det er lidt mærkeligt at tænke på at hun kunne have gjort rent herinde, hvis hun havde sagt ja til jobbet. Så er hun alligevel glad for det arbejde hun har nu. I mangel af bedre, ansatte de hende thai-pigen, som ikke rigtig kunne dansk. Men det har man vel heller ikke brug for hvis man bare skal gøre rent. Det virker dog som om hun har fået en del mere styr på sproget. Ikke at hun snakker med hende tit, men de har da haft et par korte samtaler, når hun har lånt toilettet på cafeteriet. Hun skynder sig at blive færdig, og glemmer vist at skylle ud. Men det må thai-pigen klare, hun har et job hun skal tilbage til.

Nu er der igen nogen der har glemt at skylle ud. Det gør mange mennesker, tænker hun. Men det kan hun heldigvis hurtigt klare. Folk ser ned på rengøringsdamer, som hende. Men hun synes det er en ære at holde toilettet rent. Hvis hun ikke var der, ville det jo være meget beskidt. Og det ville være ulækkert. I Thailand var toiletterne slet ikke så pæne. Der er der for det meste heller ikke nogen der betaler damer for at rengøre dem. Her i Danmark sætter man pris på renlighed. Og det er hun også begyndt på at gøre. Hendes chef siger hun er hurtig og effektiv til sit arbejde, og at hun er meget mindre doven end danskerne. Det gør hende glad. Hun er glad for at være kommet til Danmark, også selvom det kan være lidt hårdt. Hun har hjulpet sin familie, og har selv fået et bedre liv. Mens hun gør toiletterne rent, nynner hun. Hendes mand har givet hende sådan en ipod, så hun kan høre musik mens hun arbejder. Han er nu en god mand. Hun var heldig at sådan en rig dansker ville have hende, og betale hendes familie mange penge for hende. Så kunne de alle få et bedre liv. Han ejer et firma, hendes mand. Hans firma kaldes et teleselskab. Det er ikke et af de mest kendte, men de har ret mange kunder. Så han tjener mange penge, og hans ansatte er glade for at have ham som chef. Ja, han er en god mand. Og når han bliver lidt for agressiv, så har hun altid gud. Han gør nogle gange grin af hende, fordi hun beder til gud. Men hun er ligeglad. Hun levede i fattigdom i Thailand, og bad til at komme til at leve i rigdom. Og det gør hun nu. Ingen skal undervurdere guds kræfter. Hvis man bare beder til ham, så er alting muligt. Det plejer hendes mor altid at sige. Fordi hendes bøn blev hørt, har hun stadig håbet. Hvis hun bliver ved med at bede, kan alting blive endnu bedre, end det nu er. Pludselig opdager hun at hun er færdig med det sidste toilet. Hun kigger på uret, klokken er kvart over fire. Tiden kan flyve afsted når hun hører musik og går i sine egne tanker. Hun har rigtig først fri halv fem, men hendes chef siger at hun godt må gå før tiden, hvis hun bliver hurtigt færdig. Han er en rar chef. Hun pakker tingene sammen og skynder sig at skifte tøj. Hvis hun er heldig kan hun nå bussen om fem minutter.
   Da hun kommer hjem, er hendes mand stadig på arbejde. Det er en af de dage hun elsker. Så kan hun sidde og se lidt fjernsyn, inden hun begynder at lave mad. Hvis han er hjemme når hun kommer, skal hun lave mad med det samme. Ellers vil hun bare vække hans vrede. Hun elsker at se fjernsyn, især tv-serier.

Hans idiotiske ansatte forstår ikke hvilket pres det er at være chef. Nu har to af dem meldt sig syg, så han bliver nødt til at tvinge to andre til at tage lidt ekstraarbejde. Han kommer til at tage sent hjem idag, for han kan ikke tage hjem før han har fundet afløsere til de to syge fra kundeservice. I det mindste vil aftensmaden være klar når han kommer hjem. Hun laver nu god mad, hans kone. Kundeservice-afdelingen har haft del klager fra kunder på det sidste. Kunderne påstår at de snyder dem, og lover ting der ikke passer. De kan åbenbart ikke finde ud af at læse det med småt. Det kan ikke være hans problem. Han sender en mail til Kenneth om at finde to afløsere med det samme, og starter så et spil poker på nettet. Da han er færdig, kommer han i tanke om at han bliver nødt til at ringe til telebutikken i Horsens. De har haft et slemt underskud i et stykke tid, så ham og ledelsen har besluttet at nogen bliver nødt til at blive fyret. Han ringer op og giver butikschefen beskeden, ikke noget problem. Det berører jo ikke ham at et par stykker i Horsens skal til at være arbejdsløse. Men det ærger ham da at de har sådan et underskud. På det tidspunkt nærmer klokken sig halv seks, og han beslutter sig for at tage hjem. Han lukker computeren og meddeler kundeservice-folkene at han smutter. Det har de ikke meget imod. Han vil vædde med at de bestiller pizza på firmaets regning, når han er gået. De dovne skiderikker.
   Da han parkerer bilen i indkørslen, kan han se at der er lys i stuen, og ikke i køkkenet som han havde troet. Undrende åbner han døren, og ser sin kone sidde og se fjernsyn. I samme øjeblik kan han mærke raseriet tænde sig i ham. Hvad bilder hun sig ind, bare sådan at sidde og se tv, når hun skal være igang med at lave mad til ham? Han er jo sulten, og har brug for at maden er ved at være færdig, når han kommer så sent hjem. Han tænker på den høje sum penge han forærede hendes familie, for at få lov at tage hende med til Danmark og gifte sig med hende. På den gode måde han behandler hende på og på alle de ting og alt det tøj han giver hende. Og det er takken? Han kan se på hende at hun er bange for den straf der nu vil komme, og det gør hun også klogt i. Uden tøven tordner han hen og stikker hende en lussing. Han stopper ikke før hun har fået fem i alt, og begynder så at slå hende andre steder over hele kroppen. Hun skal sgu ikke bare sidde og se tv, når han er sulten. Efter lidt tid stopper han afstraffelsen, og beslutter sig for at tage over på tanken og købe to franske og en sodavand. Hun sidder tilbage, med et tappert, forslået ansigtsudtryk.

Hun forstår ikke hvordan det kan gå til. Hun var jo næsten lige kommet hjem, og troede der var længe til han kom ind af døren. Hun må have glemt tiden. Nu er han taget over på tankstationen for at købe aftensmad, den der ligger tæt på hendes arbejde. Så behøver hun ikke at lave noget, hun kan sagtens selv klare sig med lidt frugt og kiks. Hun mærker på hendes ansigt. Det bløder ikke, men det gør ondt. Men det er hvad hun fortjener, når hun sådan glemmer tiden. Hun beder til gud om at hun aldrig mere vil glemme tiden, og tænder så for fjernsynet igen. Hun kan da lige se den der tv-serie færdig.

Det har faktisk været en nogenlunde dag. Dem er der ikke mange af. Efter hendes pause, havde Jakob, den skat, gjort rent bag kassen for hende. Og hun har fået den lækreste salat til frokost. Ja, det har været en god dag. Mens hun står og dagdrømmer, kommer en mand ind på tanken. Han går direkte op til kassen og beder om en menu med to franske og en sodavand. Hun tager imod ordren, og sætter de to franske hotdogs over. Mens hun laver dem, gransker hun manden foran sig. Han har et lidt bistert ansigtsudtryk, men det er ikke til at komme udenom at han er meget lækker. Men han er garanteret gift. Hvem der bare var hans kone. Selv kan hun kun få de grimme. Verden er så ufattelig uretfærdighed.