"I dag skal jeg fortælle jer om en periode i historien, hvor menneskene på jorden stadig levede som naturvæsener. Vi befinder os tilbage omkring begyndelsen af det tredje årtusinde. I vil måske finde mange forhold meget fremmedartede, så spørg endelig, hvis der er noget, I ikke forstår eller ønsker uddybet."
   "Først og fremmest er det karakteristisk, at mennesket dengang levede ude i naturen. Kloden rundt bestod landskabet stort set af uberørte naturområder. Her færdedes for øvrigt tillige utallige andre dyrearter frit omkring. Klodens naturressourcer lå ubenyttede hen, mennesket var kun i meget ringe omfang begyndt at udnytte disse ressourcer. Der var så godt som ingen forurening, luften kunne uden videre indåndes, og der var levende fisk i havene. Vand blev mange steder ledt direkte ind i deres bosteder, hvor det blev drukket direkte fra hanerne.
   "Det lyder ulækkert!"
   "Ja, folk var ikke sarte dengang. Husk på, at mennesket i det store hele så sig selv som en naturskabning på linje med de dyr og planter, de levede iblandt. De oplevede sig som en del af naturen, og det var for eksempel helt naturligt at knytte sig til dyr, 'kæledyr', som de benævnte dem. Ligesom de uden videre tog planter til sig i deres bosteder og levede sammen med dem dér."
   "Hvordan kunne menneskene leve ude? Jeg har hørt, at der var et helt naturligt og utæmmet klima på jorden dengang."
   "Jamen, det er rigtigt, naturens kræfter rasede fuldstændig ureguleret dengang. Menneskenes eneste mulighed for at søge ly var deres 'huse', som bostederne blev benævnt. Disse lå rundt omkring direkte ude på jorden, og de var lavet af materialer fra naturen: glas, plastik, metal, beton og den slags. Husene var til dels samlet i byer, som var mere eller mindre tilfældige samlinger af huse, men de var små, og der var få af dem. Selvom der ganske vist var primitive, rent mekaniske, muligheder for at bevæge sig rundt, levede menneskene meget lokalt. De boede, arbejdede og havde typisk deres familie - en særlig gruppering, vi vender tilbage til - i det samme lille område af kloden."
   "De dér huse, de boede i- hvor store var de?"
   "Ja, de var faktisk ganske små. Selv i byerne, hvor de byggede dem oven på hinanden, ragede de maksimalt nogle få kilometer op fra jordoverfladen."
   "Hvordan var livet i de dér byer?"
   "Ja, her havde man et tæt forhold til hinanden. Det var typisk små hyggelige samfund, der kunne tælles i få millioner individer."
   "Så det dér 'familie' - hvad er det?"
   "Ja, menneskene knyttede sig sammen i par af årsager, videnskaben dengang endnu ikke kontrollerede, og børnene blev født helt tilfældigt rundt omkring af alle mulige mennesker. I øvrigt efter det, de kaldte samleje eller sex, som var én af de få fornøjelser, der knyttede sig til det primitive liv i naturen. Sådan et par og deres børn er en familie."
   "Kunne børn født på den måde overleve?"
   "Ja, en forbavsende stor del voksede op og blev funktionsduelige voksne. Og det skete på trods af, at børnene alene var udsat for såkaldt opdragelse og undervisning af andre mennesker, der blot kunne fortælle og forklare om verden omkring dem. Alt, hvad man havde, var denne menneske-kommunikation. Resultatet var selvfølgelig, at det var fuldstændig uforudsigeligt og tilfældigt, hvad børnene udviklede af egenskaber, og hvor de havnede i samfundet. Og de levede jo med de gener, de var født med."
   "Hvad levede mennesker så af dengang?"
   "Hvad de kunne finde i naturen, simpelthen. De samlede planter og fangede dyr fra naturen eller dyrkede dem selv ude på jorden eller i bure. Når de havde fået en vis størrelse, puttede de dem ind i fabrikker - en slags store maskiner - hvor de blev moset eller hakket i stykker, og så spiste de det. Med den slags tilfældig ernæring var der selvsagt derfor også meget såkaldt sygdom dengang. Denne situation har nok været én af årsagerne til, at langt de fleste gik til, inden de var fyldt 100 år."
   "Resultatet var, at deres liv var præget af fokus på at overleve. Menneskene interesserede sig ikke meget for deres ting. Ud over et par huse, nogle få biler, lidt møbler og tøj, havde de fleste mennesker stort set ingenting. Der var stor lighed blandt menneskene. Livsomstændighederne kunne variere en smule, men der var ingen klasseforskelle. Som jeg har fortalt, blev alle født af mennesker, som mange andre dyr på den tid, de levede af at spise planter og dyr fra naturen, de var henvist til deres gener og tilfældigt udviklede egenskaber. De ender næsten alle med at blive mere eller mindre syge og dør af tilfældige årsager i en ung alder. De var fælles om deres skæbne."
   "Så livet i naturen var et kaotisk liv. I øvrigt forstærket af, at der næsten ingen central magtudøvelse og regulering i samfundet var. Der var nogle få love, men langt det meste af tiden var folk henvist til sig selv. Ingen regulering eller kontrol med, hvor præcis de opholdt sig, eller hvad de tænkte og foretog sig. Der var kun langsomt ved at udvikle sig et fælles offentligt rum. Der var en smule 'fjernsyn', som de kaldte det. Det var primitiv, rent elektronisk, fremvisning af tredimensionelle film, og det blev i øvrigt kun anvendt otte-ti timer dagligt. Tilsvarende var der primitive kommunikationsmidler som 'telefon' og 'internet' - alt sammen intet andet end teknologi. Så tro det eller ej; mennesket levede ganske enkelt i hovedsagen sit liv 'offline'. Det har været ensomt."
   "Lad mig afslutte med en morsom historie, der fortæller ikke så lidt om menneskenes primitive og, for os i dag, grinagtige forståelse af livet dengang: Perioden her i begyndelsen af det tredje årtusinde benævnte de selv Det postmodernistiske Samfund, Videnssamfundet eller ligefrem Informationsalderen - ha ha, og det på et tidspunkt, hvor tidsregningen endnu taltes i tusinder. Ha ha. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi taler om én af de allerførste, primitive kulturer på kloden."

"Ja, hvis der ikke er flere spørgsmål, slutter vi for i dag. Næste gang vil jeg fortælle om perioden, hvor menneskenes isolering på jorden første gang blev brudt."
   "Tak for i dag."