Nogle mænd tæver deres koner og andre har sex med helt unge piger, der er tvunget til prostitu...
   Hvordan staver man til det ord?
   Louise ser væk fra skærmen. Regnen siler ned ad ruden
   Nu lusker han igen rundt derude. Frem og tilbage foran vinduet. Duknakket og våd.
   Hvad har den idiot gang i?
   Nå, fortovet er jo offentligt. Han venter nok på nogen. 
   Det er jo bare Lennart. Naboen. Far siger, at han er lidt sær, men virker harmløs.
   Det er bedre at koncentrere sig om det svære ord. Det er lektier. Et essay om vold og overgreb mod kvinder og piger. Det er skrækkeligt. Alle slags kvinder kan komme til at forelske sig i en psykopat, der slår dem.
   Nej, ikke tænke så meget på det. Hold op med at hamre som en fange på tremmerne, dumme hjerte. Fingre, tast lige begyndelsen på det der ord ind i Googles søgefelt.
   Nu er ham der Lennart stoppet op. Lige foran lygtepælen. Regnen er stilnet af. Lennart står i en støvet kegle af lys. Hans lange hår drypper. Det er så vådt, at det sjasker mod hans blege ansigt.
   Han ser farlig ud.
   ...TION.
   Ludderordet ender ligesom station. Og nu står det på skærmen.
   Udenfor tænder Lennart en cigaret. Han holder hånden over både lighter og smøg. Han tager nogle hiv. Og går hen foran havelågen. Deres låge.
   Bare far var hjemme. Men han arbejder over. Det gør han tit. Mor sover. På sofaen. Hun synes også det er skrækkeligt med alle de onde mænd, der er til. 
   "Det kan ske for selv naboen, og der er ingen der blander sig," sagde mor, da hun hørte om det essay til skolen. Hun tilføjede noget med: "Skal I skrive om den slags, allerede i sjette klasse?"
   Nej, de skal ikke, men det er da vigtigt at finde ud af, hvordan verden er.
   Mon ham Lennart er sådan en, der vil have sex med små piger? 
   Der er altså noget lusket ved ham. Han står og tripper. Som om han skal tisse. Han skubber lågen op. Og lukker den igen.
   Lennart har en sort jakke på. Han er voksen. Vist nok mere end 30 år. Og han har en kone, der hedder ...Hvad er det nu, hun hedder? Hun er slank, med langt lyst hår. Hun går tit med solbriller, og hun er storsnudet. Gider ikke at hilse eller noget. Siger mor.
   Lennart åbner lågen igen. Han går ind på deres flisegang. Ind i deres have. Han stopper, smider cigaretten og træder på den. Maser den under sin fod. Måske er det kun et skod? 
   Han går videre. Han kommer nærmere.
   Solbriller. Den storsnudede går med ... Hun hedder Pernille. Der var navnet. Pernille går med solbriller. Hende der kvinden på Google - altså før det med sex-ordet - fik tæv af sin mand, og så gik hun med solbriller.
   Måske er Lennart sådan en, der tæver sin kone. Og når hun så er helt slået ud, så vil han have - så vil han -
   Han er stoppet igen. Han vender sig. Han går lidt usikkert. Måske er han fuld? 
   Nu bøjer han sig ned. Han samler noget op. Stikker i hvert fald hånden i lommen og tager den op igen.
   Det er nok bedst at vække mor nu.

Mor mumler bare.
   Og nu ringer det på døren. Mor sætter sig op. Hun ser træt og forvirret ud.
   "Se lige hvem, det er, skat," siger hun.
   Men det er jo Lennart. Han skal ikke ind. Han skal bare gå sin vej.
   Men ordene sidder fast. 
   Og mor ser rigtig sur ud.
   Så er det bedst at lukke op.

Lennart er på vej væk. Heldigvis.
   Men før hun får lukket døren, vender han sig. Og komemr tilbage.
   "Er din far hjemme?" spørger han.
   Der er blod på hans hage, og hans ene øje er næsten lukket.
   Det kunne man ikke se, da han stod udenfor. Hun kunne i hvert fald ikke.
   "Nej, han har overarbejde."
   "Nå, men så - så - undskyld forstyrrelsen."
   "Hvad er der sket med dig? Hvad vil du med min far?"
   "Nå, det - det er ikke noget - jeg løb ind i et skab. Jeg ville bare snakke lidt med Benny - med din far. Jeg ved ikke - jeg ..."
   Mor er dukket op.
   "Hvordan er det, du ser ud?" siger mor. "Kom dog ind lidt."
   "Jeg - jeg vil jo ikke forstyrre, men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle tale med - eller..og Benny sagde jo i vinters, at jeg kunne kigge ind engang, så jeg tænkte ..."

"Lad os gå ind i stuen, Lennart. Louise, du har nogle lektier, ikke?"

Det er ikke pænt at lytte ved døren, men det her er så spændende, alt for interessant til at gå glip af. Det er en underlig samtale, mor har med Lennart.

"Hvorfor slår du ikke igen?" spørger mor. Og Lennart mumler bare, men så råber mor: "Hvad siger du?"
   "Jeg kan ikke få mig til det. Jeg elsker hende jo, og man slår jo ikke på kvinder, men altså - jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skulle ikke være kommet. Nu bliver jeg helt til grin. Jeg ..."

Øv. Mor opdagede, at jeg lyttede, så nu sidder jeg her ved computeren. Og skriver om ham Lennart, der har fået tæv af sin kone.