Mine øjne åbnede sig langsomt. Hun var allerede taget af sted, men hendes duft var stadig i rummet, i sengetøjet, på mig. Jeg drejede mig langsomt rundt på ryggen, mens min hånd langsom gled over på hendes side af sengen. "Linda" hviskede jeg ud i rummet med et smil på mine læber og tænkte som altid "for i dag er det jo torsdag" som hver eneste anden torsdag. Mine fingere fandt et af hendes, lange ravne sorte hår, kiggede længe på det, beundret det, mens mine tanker flokkede omkring den dag, foran stoppestedet, legende med håret imellem mine fingre. Drejede mit hoved og kiggede på klokken, sukkede langsomt, "tid til at komme af sted gamle dreng".
   "Hej du!, har du en billet fister" knurrede bus chaufføren, i det samme øjeblik som jeg steg ind. Blanding imellem at komme fra den kolde vinter luft, til den varme lumre bus luft, havde jeg aldrig vænnet mig til. Lod mine øjne køre rundt på chaufføren, "usædvanligt" tænkte jeg kort, da jeg så hans pjaltet hår, og ubarberet ansigt, han plejede ellers at være så glad og renlig. "Ja kom nu, vi har ikke hele dagen, VEL!" vrissede chaufføren, som jeg viste ham mit kort, smilede kort og sagde blot "undskyld" uden helt at have en grund til det, og glemte alt om det hurtig igen "for i dag er det jo torsdag".
   Rystede lidt på hovedet og tænkte "sådan plejer han da ikke være, nå han har vel bare en dårlig dag" rystede tanken væk, og lod mit blik køre ned langs de lange rækker i bussen, stadig proppet med de sædvanlige mennesker, som jeg ser hver eneste dag, siddende i de samme pladser som de er van til. Lod et lille smil undslippe min mundvig ved tanken og tænkte videre "for i dag er det jo torsdag", satte mig ned et tilfældigt sted. Og ventede tålmodigt, for som alle de andre dage, kom Helle altid for sent til Bussen.
   Og ganske vidst kom hun løbende, lige som bussen var på vej ud fra stationen. Jeg flyttede forudsigende min taske fra sædet, ved siden af mig. "Sjovt som man altid sætter den der" slog det mig, imens Helle kom tumlende ned langs sæde rækkerne, hendes hår hastigt sat, men ellers fint på klædt, som altid. Hun fik sig endelig sat sig ned "Puha! Godmorgen" fik hun sagt, og i den korte sætning knækkede hende stemme over, og hun kiggede genert ned i gulvet. "længe siden min egen stemme har gjort det" tænkte jeg, og havde medlidenhed med hende, da hendes teenager stemme virkede som hendes største udfordring i livet. "Godmorgen og er vi klar til i dag Helle? Vi skal jo have de der folk på besøg" spurgte jeg, uden at virkelig ligge mærke til hendes stemmes usikre røst. På denne måde, fik vi os altid en behagelig samtale.
   Vi steg af bussen, og Helle, vores praktikant gik ned til de andre kontor damer, som altid fik deres daglige hønsegård sladder, før arbejdet. Stoppede meget kort og lod parfume duften sive ind, den mindede mig om hende. Lukkede mine øjne, forestillede mig hende stå derhjemme, ventende på mig "for i dag er det torsdag" tænkte jeg med et smil og gik på arbejde.
   Kom ind i bussen sidst på dagen, efter arbejdet, bussen var tom som sædvanlig. Viftede mit buskort frem så det var helt tydeligt, buschaufføren drejede langsomt ansigtet rundt, for at kigge, stadig den samme fra tidligere i dag, "må være nogle lange dage for ham" tænkte jeg og så hans ansigts udtryk, det var helt blank og ligegyldigt. mine øjne kiggede ekstra godt, der måtte være noget galt med manden. Og ja, på hans finger, der hvor sølv ringen plejede at sidde, var nu blot en gold, og hvid cirkel, hvor den plejede at sidde. Lagde en hånd på hans skulder og sagde "det skal nok gå". Satte mig et tilfældigt sted, og lod gadelysende suse forbi, det var tidligt mørkt sådan en vinter aften. "hvad mere kunne jeg gøre?" lod spørgsmålet være åben i mine tanker.

Men gemte det lidt væk, og tænkte på hende. Min ene finger kørende ned af det kolde vindue, hovedet let på skrå imod det, hun havde egentlig altid været i mit liv, men hvorfor havde vi aldrig rigtig opdaget hinanden, før den aften, den lune aften ved stoppestedet, "mmm" brummede jeg let, og tænkte igen "for i dag er det jo torsdag" også står hun der, ventende på mig, venter på at JEG kommer hjem til hende, kunne allerede se hendes former tydlige foran mig, dufte hende og høre hendes lyd. Kunne ikke vente med at komme hjem, bare ti minutter mere, så ville jeg være der.
   Gik op af opgangen, fandt min nøgle frem, og stoppede som sædvanligt foran det blinkende lys, mindet mig altid om et diskoteks lys, hvor jeg havde haft så mange sjove timer, sammen med hende. "Ahh der var du" sagde jeg til min nøgle, kiggede rundt, for der var jo nødigt nogen der skulle se mig, stå og snakke til mig selv, ville blive kendt som tossen. Grinede over selve ideen ved det, for havde kun set to mennesker i opgangen, i de 2 herlige år, vi havde boet her. Kiggede igen på lyset "fandme ja" og var enig med mig selv, "for i dag er det torsdag" og nu ville jeg gøre det, kiggede både op samt ned af opgangen, ingen skulle se det. Kysten var klar og jeg stillede mig op foran mit diskoteks lys, lukkede mine øjn og forestillede mig de gode gamle dage, med hende og mig på danse gulvet, så her stod jeg, tosset, middel alderen og dansende foran en blinkende opgangs lampe, der var i stykker. Da døren forneden pludselig gik op. Med et stoppet danset og jeg fik mig kæmpet ind bag døren i en fart, grinende som en teenager, der har lavet noget komplet fjollet.
   Hang mit tøj op, vidste præcis hvor hun ville være, kunne næsten ikke vente, ville bare nyde hende, smage hende. Være sammen med hende, "for i dag er det endelig torsdag" konstateret mine tanker for sidste gang, som jeg gik ind i stuen, hvor hun stod. Næsten helt afklædt, og en smule fugt løb ned langs hendes side, som jeg stillede mig bare ved hende, lod mine hænder køre langs siden på hende "endelig er det bare dig og mig" smilede jeg, og satte mig ned i den luftige sofa, sammen med hende. Kunne ikke vente mere, måtte have hende, så træk låget af min torsdags øl, som Linda altid stillede til mig, og nød den første mundfuld, med fødderne oppe på bordet, og det tykke tæppe halvvejs omkring mig. "ti minutter sammen med dig er guld" sagde jeg til min flaske, og ventede tålmodigt, for om ti minutter ville Linda være hjemme. "For i dag er det torsdag", og vi ville endelig få svaret på om vi ventede os, en dreng eller pige.