Kapitel I
Du kan ikke lide mig. Og det er gensidigt. Foran mit lille hus har jeg en busk. I den var der en gang en fugl, der rugede på sine æg, godt skjult blandt de grønne grene og blade. Jeg kunne kigge ind til den med forsigtighed, og den blev liggende. Men en dag var der kun æggene tilbage, og de lå halvvejs knust på fliserne, sammen med en masse fjer og dun. Nu har jeg indhegnet busken med tråd. Der kan stadig flyve fugle ind og ud, men du kan ikke ødelægge reden.

I min have havde jeg en gang en pose med pottemuld liggende. Den var ikke lukket til, for den lå i ly under et halvtag, og jeg skulle bruge resten et par dage efter. Troede jeg. Men da resterne skulle bruges, havde du brugt den som toilet.

Min lille hund bliver ofte tirret. I min have lurer du, godt beskyttet på et højt rækværk, hvor hunden ikke kan nå. Min hund skælder ud og er ikke til at stoppe. En spand vand hjælper på at få dig til at forsvinde. Og hunden kan igen være i fred i sin egen have.

Jeg har en urtehave, som jeg sår til hvert forår. Men også her er du på spil. Du graver og skraber i jorden. Jeg er rigtig sur på dig. Men jeg har fået en ide til at få dig væk.


Kapitel II
Jeg går en tur rundt i kvarteret. Det er forår, og her dufter godt alle vegne. Jeg ser lige, om alt er som det skal være. Der er ingen rivaler i nærheden. Jeg slår et smut ind i min nabos have, som også er min. Han ved det bare ikke. Han gør alt muligt for at få mig væk. Han plejer at have mange fugleunger, der lige er udklækkede. Jeg nyder synet af dem og glæder mig til, at de skal øve sig på at blive flyvefærdige. Den dumme hund bliver ofte lukket ud i haven af sin sure ejer, når jeg er der. Heldigvis kan jeg hurtigt smutte op på plankeværket. Der sidder jeg og hygger mig, mens hunden skælder og smælder. Den forsøger at springe op efter mig, men det kan den selvfølgelig ikke. Jeg bliver siddende lige indtil ejeren kommer med en spand vand. Så skynder jeg mig væk. Jeg hader vand.

Hans have er også god som toilet. Den ligger langt væk fra mit rigtige hjem, hvor jeg sover og spiser. Mit eget hjem bruger jeg ikke som toilet.
Hans jord er dejlig blød at skrabe i, og rulle sig i. Engang havde manden lagt en ekstra blød pose jord frem, men det skete kun en enkelt gang.


Kapitel III
Den ligger på sengen og slanger sig med alle fire ben i vejret. Smuk, blank og veltilpas. Den misser med sine grønne øjne. Sommetider med store sorte pupiller, der næsten fylder hele den grønne farve. Sommetider med pupiller, som er smalle og ovale. Den smiler med øjnene, den ser nervøs eller agtpågivende ud med øjnene, den viser glæde og forventning til det næste måltid mad både med krop og øjne. Den ser på mig med et forelsket blik, når den stryger sig op ad mine ben.
Den ruller sig i sandet på terrassen eller i græsset. Den nyder livet.

Jeg kan ikke lide, når den kommer med en levende fugl i munden, som bliver holdt i live et stykke tid, før den spises med hud og fjer på et øjeblik. Mus får sammen behandling, en gang imellem slipper de væk og gemmer sig. Jeg kan så lukke dem ud, når de kommer listende frem fra deres skjulested. Det sker også, at de er så afkræftede, at de dør på deres gemmested. Jeg finder dem ofte først, når fluerne er begyndt at sværme. Uf.
Jeg passer godt på den. Den kommer til et årligt helbredstjek. Den får den bedste mad. Den bliver kælet for og tjekket for flåt og andre dårligdomme. Ikke alle kan lide den. Det ved jeg. Min nabo ønsker den hen, hvor peberet gror.


Kapitel IV
Jeg har lagt en plan. Længe har jeg ikke hældt vand på den. Jeg har derimod forsøgt at være indsmigrende og prøvet på at kalde den til mig. Jeg har stillet kattemad frem på et sted, hvor hunden ikke kan komme. Jeg har hældt fløde i en skål. Jeg har prøvet at sætte maden i et bur. Endelig en dag gik den i fælden, og lågen klappede. I al ubemærkethed satte jeg buret i bagagerummet og kørte langt væk til et øde sted. Her blev den lukket ud, og jeg kørte hjem igen. Endelig var jeg sluppet af med det irriterende rovdyr.


Kapitel V
Han var pludselig blevet så venlig. Jeg var noget forsigtig, for man kan ikke være for forsigtig. Som regel tager jeg ingen chancer. Han lokkede med dejlig mad, som jeg nød i smug. Senere begyndte han også at servere fløde. En dag havde han sat det ind i et bur. Jeg så mig godt omkring, før jeg drak af det. Men en dag skete der noget uventet. Lågen til buret blev klappet i. Buret med mig blev løftet op og sat et sted hen, hvor der var bælgravende mørkt. Vi kørte, kunne jeg mærke. Da vi stoppede op, satte han buret af og slap mig ud. Jeg kiggede mig omkring. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg var. Han kørte sin vej uden mig. Hunden sad i bagruden og hoverede.

Jeg satte mig i græsset og sundede mig. Hvor var jeg? Jeg kendte ikke stedet, da jeg aldrig havde været her. Jeg gik i lang tid, hvor jeg kun så fluer og insekter. Her var ingen mennesker og ingen mus. Jeg drak vand af en vandpyt. Det begyndte at regne, og jeg sprang af sted for at finde en busk, at krybe i læ under. Jeg frøs, og var også sulten. Regnen stilnede af, og jeg gik på må og få videre i den retning, som jeg troede, jeg var kommet fra.

I mange dag gik jeg. Om natten lykkedes det en gang imellem at fange én mus eller to. Om dagen fangede jeg sommetider fugle. Jeg kom forbi huse med mennesker og andre katte, der hvæsede af mig, og hunde der gøede. Men ingen gav mig mad. Jeg krøb i læ under buske, og drak vand af vandpytter. Jeg blev mere og mere udmattet og forpjusket. Jeg savnede mit hjem. Jeg gik og gik og håbede hele tiden på, at finde hjem.


Kapitel VI
Hvor er du? Jeg hænger plakater med billeder og efterlysning af dig op alle vegne i nabolaget. Jeg går rundt på stier og veje og kalder på dig. Jeg efterlyser dig i avisen. Du er borte. Jeg spørger min nabo, ham med hunden, der ikke kan fordrage dig. Han ser mistænkelig uskyldig ud, men hævder at han ikke har set dig meget længe, og ikke ved, hvor du er. Der er nu gået mange dage, siden du var her sidst. Jeg savner dig og er ulykkelig. Jeg er bange for, at der sket dig en ulykke. Men en dag ringer telefonen. En person, der var ude at løbe, så en rød bil, der satte en kat af og derefter kørte sin vej. Han nåede lige at se bogstaverne og de 2 første numre af registreringsnummeret på bilen. For en sikkerheds skyld skrev han numrene i sin lommebog, da han kom hjem. Tilfældigvis så han efterlysningen af min kat i avisen. Beskrivelsen af katten, der blev sat af bilen svarede til den efterlyste, og beskrivelsen af bilen passede fuldstændig på min nabos. Jeg takkede tusind gange og begav mig ned i området, hvor han havde set katten blive sat af. Jeg fandt stedet, og parkerede bilen på parkeringspladsen. Det var en lille skov, uden bebyggelse i miles omkreds.
Jeg gik rundt meget længe i området og kaldte. Hele dagen gik jeg, men her var ingen respons. Jeg besluttede mig for at tage hævn. Jeg kørte ud til et hjem for hjemløse katte. Her udså jeg mig 2 killinger, som jeg bragte hjem. Det var en han og en hun. Hunnen blev steriliseret, men hankatten blev ikke kastreret. Efter nogle uger indendørs blev de lukket ud. Begge sonderede området grundigt, herunder min nabos have, som de dagligt vendte tilbage til. Hankatten strintede på hans plankeværk og indimellem på hans røde bil. Hunkatten vandrede rundt på hans enemærker, når han ikke var hjemme. Min gamle kat var efter flere måneder ikke kommet hjem. Jeg savnede den stadig.


Kapitel VII
Længe nød jeg at være katte fri. Hunden nød det også. Min nabo spurgte mig, om jeg vidste, hvad der var blevet af hendes kat. Men det svarede jeg selvfølgelig benægtende på. Jeg prøvede også at vise medfølelse, men det var nu lidt svært, når skadefryden boblede i mig. Jeg så min nabo i supermarkedet en dag. Hun købte både kattegrus og kattemad. Jeg fik bange anelser. Og ganske rigtig. Hun havde fået sig en kat igen. Troede jeg. Men det viste sig, at hun havde fået to. Det blev den rene katte terror. Og det skulle vise sig at blive værre endnu.


Kapitel VIII
En dag, hvor jeg igen havde gået på må og få, begyndte jeg pludselig at kunne genkende stedet. Jeg var tæt på hjemmet. Men hvad var der dog sket. To katte, som jeg ikke kendte, løb rundt på mine enemærker. De forsøgte at holde mig ude, men jeg blev. Min ejer kom ud af huset og så mig. Hun blev så glad, og det blev jeg også. Jeg fik mad og fløde og min dejlige kurv at sove i. De andre katte kiggede lidt surt på mig i begyndelsen, og jeg på dem. Men det endte med, at vi blev gode venner til sidst. Og en ting kunne vi være enige om, nemlig at drille naboen og hans hund.