Dette er en lille sandfærdig historie om Ole, som er skrevet i 50'erne efter en beretning af min mor.
Ole kom jævnligt i vores hjem.

Der var en gang en dreng, der hed Ole.
Hans mor var på fattighuset. Hun var syg og fattig. Hun havde tuberkulose. Alle Oles søskende døde af denne sygdom. Ole havde langt til skole. Han tjente i byen, hvor han også gik i skole. Hans sidste levende søster kom altid forbi, hvor han tjente, indtil den dag indtraf, at hun også døde.
Ole stod alene i verden.

Han er nu en gammel ungkarl, der snart har levet sit liv til ende. Han har mødt med- og modgang. Det sidste har han ofte slukket i musik og tillige på en kro i lidt af de stærke drikke.
Ole er vellidt.

Sangen om Ole
Dengang Ole
var en lille
dreng, og han
sad og græd
da hans sidste
søster var død.
Så sad han
på en sten
og åndede
dybt og
med hovedet
ned i skødet
og så græd han.