(Laura)
   Den aften fortrak jeg til mit værelse efter aftensmaden. Jeg begravede mig mellem dyner og puder i min seng og lagde bogen på mit skød, før jeg varsomt åbnede den.
   Bogstaverne stod tæt på siderne, svungne og elegante bogstaver skrevet med gammeldags pen og blæk. Sære illustrationer beskrev syner og varsler, de døde og dem der aldrig havde levet.
   Længere inde i bogen begyndte skriften at veksle, når andre generationer havde tilføjet små kommentarer og illustrationer. Disse stod tydeligt frem i forhold til det falmede blæk fra den første Seer, der havde beskrevet sine oplevelser.
   Jeg standsede ved beskrivelsen af Banshee'en. Illustrationen var nok til at give mig kuldegysninger, men det var intet i forhold til fortællingen om, hvordan Banshee'en blev skabt.
   Banshee'en var ånden af den første Seer, den første i min slægt med Synet. Allerede som barn havde hun kunnet se de døde og de udøde, lyttet til deres varsler som jeg var tvunget til det nu. Da det var gået op for hende, hvad varslerne betød, advarede hun sine nære og kære.
   Dengang havde overtroen sit eget liv. Det var før, man begyndte at brænde hekse på bålet i Salem, men efter troen på både Gud og Satan havde groet sig stærk.
   Det var en tid, hvor børnene frygtede Mosekonen og Rottefængeren, hvor man stillede grød ud til Gårdboen og håbede at undgå Marens besøg om natten. Og det var en tid, hvor der ikke var langt imellem at forudse ulykke og være årsagen til den.
   Da den unge piges varsler viste sig at blive sande, spredte det panik i familien. Man frygtede, at hun drev omgang med djævelskab, havde vist selveste Satan vej til familiens dør. Man låste hende inde, pinte hende i forsøget på at uddrive det onde fra hendes sjæl og krop. Til sidst syede man hendes læber sammen, så hun ikke længere kunne bringe ulykke over hjemmet med sine varsler.
   Pigen døde af sult, ikke meget ældre end jeg er i dag. Lige siden har Banshee'en varslet dødens komme for den i slægten, der har Synet. Men selv i døden er hendes mund syet sammen, så hun ikke kan fortælle om den kommende ulykke. Kun med sit dødskys kan hun give et hint om, hvad man har i vente.