Hver søndag har Max og jeg en aftale med en af naboerne om en hyggelig tur rundt om den store sø. Det bliver omkring seks kilometer i alt og er en dejlig måde at starte søndagen på.
Nabohunden er en flot doberman-dame, som Max bare inderligt elsker.
BB og Max er nemlig tydeligvis kærester, og de to forelskede hunde går og slikker hinanden i hovedet, skubber kærligt med rumperne og sender stjålne blikke over hundesnoren, og Max skal altid lige "tisse ovenpå", når BB har sat sig (som damehunde jo gør, når de træder af på naturens vegne). En klar markering til andre hanhunde i området. "That girl is my girl!" Det er helt teenageagtigt og meget rørende et eller andet sted.
Faktisk er det nu BB, der forsvarer gamle Max... Hvis nogle hanhunde på vores vej prøver at rejse børster af ham (fordi han går med den dejlige dame, måske)? - Så er det BB, der spænder musklerne og bøjer hovedet, klar til kamp... Bare kom an!
Max står bare og glor.
Max har sikkert også nok i BB, og hvor han til daglig gerne vil hilse på alle vi møder, hunde som mennesker, er han døv og blind, når han går ved siden af hende. Hvem ved? det er måske den rene Helena Christensen eller Naomi Campbell vi går tur med - på hundefacon. Men jeg vil da indrømme, at hun er langbenet og sikkert et lækkert skår.
Hundene elsker denne morgentur og bruger en masse tid på at tumle rundt og nappe hinanden i ørerne. BB er meget adræt og noget yngre end Max og han opgiver hurtigt at følge med hende, når hun giver den gas, men hvis han takler hende og sætter sig på hende, kan hun ikke løbe så langt, så det er hans trick, når kondien giver op. Vi går kl. 07.00 og er hjemme kl. 10.00 og Max går direkte i koma.
Desværre måtte vi holde en pause i en periode. Lille BB blev nemlig torpederet af en flyvende hund (ej flagermus, men schæfer), der væltede hende bagfra og i faldet forstuvede hun sit bækken og læderede (hedder det det)? venstre forknæ. Av! Det må have gjort ondt!
Hun kom på smertestillende piller og efter en periode da også på benene igen.
Da dyrlægen gav grønt lys for små ture, så man de to kærester gå og gnide næse, mens vi ejere udvekslede medlidende kommentarer om stakkels BB, der heldigvis er en sej hund, der nok skulle blive fin igen.
Hun var dog ikke dårligere, end hun kunne hugge Max' nye bold og lave fine huller i læderet, mens Max så forelsket til og lod hende smadre sit legetøj. Det havde han næppe fundet sig i fra andre.
Ak, ja... De kan godt komme galt ad sted, de hunde og heldigvis var sygeforsikringen i orden. Dyrlægebesøget for BB, alt incl. løb op i kr. 3000,00 Det kan godt smadre et månedsbudget, men heldigvis var hunden forsikret og det meste af beløbet kom retur meget hurtigt.
- Fik ellers lige selv lige kigget forsikringspapirer igennem her i huset, da jeg hørte den historie og fik bekræftet ved telefonisk henvendelse, at Max er forsikret sønder og sammen og alt er i orden.
Mine venners gamle hund skulle flere gange opereres i hofterne og det løb over årene op i over kr. 50.000,00. Hurra for sygeforsikring og jeg fatter ikke, de hundeejere, der tør lade være. - Et er hvad hundene selv kan komme til skade med - men de kan jo også skade andre eller andres ting - også uforvarende. Så forsikringen bør være i orden.
Vi vækker tilsyneladende en smule opsigt på vores vej rundt om søen. Den store rottweiler og den højbenede doberman. Jeg kan godt se, at det kan virke overvældende med de to, men heldigvis tror jeg, at det tager en bid af frygten, når det er sådan et par fredeligt udseende damer, der tuller rundt med dem. Men BB er jo bare - som Max - en vældig rar hund, der har sit udseende imod sig - selvom hun er en flot dame.
Synes de timer rundt om søen er fantastisk - som forleden, hvor himlen blev mere og mere blå, som vi gik. Møder hver søndag de samme joggere og de samme hundeluftere. Der er smukt mellem alle de nedfaldne og halvrådne blade på engen ved siden af. Det lugter jo ikke, men ligger bare og formulder i den fugtige undergrund. Max bokser rundt og snuser, springer efter pinde og leder altid efter et godt sted at rulle sig. - Som i en død and, f.eks.
Tror det der med at rulle sig, handler om at skjule rovdyrets egen duft. Noget med at hvis hunden stinker af noget, kan det lettere trænge ind på sit bytte. Det synes jeg at jeg har læst et sted. Ingen tvivl om at han nyder de dufte. Det gør vi andre så ikke.
Synes faktisk han ruller sig meget og intet er bedre for ham, end hvis han kan smykke sig med "lånte fjer". Turen rundt om søen går forbi et sted, hvor en stor gruppe svaner og ænder holder til. Fristelsen for at løbe efter dem, deler han med BB og hun og Max sender hinanden hemmelige blikke, og farer så frem som lyn på kommando, - hvilket afstedkommer at to kvinder, der ellers gik og sludrede hyggeligt, pludselig flyver ad sted, strakt ud i luften efter to hunde fra helvede - som det må se ud for de forbipasserende... Fuglene dernede på bredden er vant til lidt af hvert, eftersom deres foretrukne plads er ud til et befærdet strøg. De rykker sig kun nødigt og basker bare irriteret med vingerne af Max og BB.
Max synes også stedet er fantastisk af en anden grund. Der ligger nemlig en mudderbanke af fugleklatter, som han kun nødigt kan trækkes forbi. Med sorg i blikket går han i knæ og ligner en gigtsvag gamling, når vi passerer.
Første gang jeg så ham udføre de bevægelser, troede jeg et splitsekund at han havde brækket alle fire ben, sådan gik han, men det var altså bare længselen efter at komme den stinkende bæbunke nærmere. Så nu holder jeg øje med ham og naboen med BB.
- For Max skal nemlig i bad, hvis han har rullet sig... og det er ikke hans livret. Står ludende med hovedet bøjet, under håndbruseren og venter på at det væmmelige er overstået. (I Max' verden er alt med vand noget væmmeligt noget). Men så skal der tørres! Og det er til gengæld hans livret, (næst efter spagetti med kødsovs og lasagne forstås). - Frottering og børste og kam, så er han i paradis... Summer af velvære, mens han børstes og kæmmes. – Og så ind og tage tre timer i stræk på sofaen. Det er en dejlig søndag formiddag.