Jeg sidder her mast og kvæstet efter vores første omgang hundetræning... Vi gik hjemmefra kl. 10.00 og var hjemme igen lidt over 13.00. Helt flade...
Jeg forventede at hunden ville være træt, men at jeg er ligeså bombet, kom lidt bag på mig. Også mentalt træt, faktisk. Man skal nemlig koncentrere sig meget, (- en del mere end hunden, tilsyneladende). Max var ret forvirret med alle de artsfæller omkring sig, men morede sig strålende. Nabohunden BB var også med og svigerfamiliens uopdragende labrador på halvandet.
På intromødet, som vi deltog i sidste uge, blev vi orienteret om, at man efter vurdering ville opdele os i to hold, begyndere og øvede.
Det lød jo spændende, og jeg var personligt vældig optaget af, på hvilket hold Max og jeg ville blive indskrevet. - Nå, det hørte vi så ikke mere til, og det ser således ud til, at samtlige hunde nu går på begynderholdet.
Der var ellers en pæn blanding af hunde, store og små, unge og ældre - med Max som den allerstørste. Ham var trænerne meget interesseret i og lånte ham flere gange til at vise eksempler. - Ikke fordi Max var særlig dygtig til noget, men jeg havde indtryk af, at de synes det var en "rigtig hund" ved siden af alle de småpjevse, som labradors og den slags. Og så at han er så rar. Tror lidt de ventede at se ham tromle samtlige hunde ned, men han var rigtig sød mod alle.
Før selve træningen blev vi bedt om at fjerne halsbåndet og slippe vovserne, så de kunne lege lidt med hinanden. Jeg så en del ejere, der sendte store, savlende Max nogle bekymrende blikke, da vi fik dén kommando. Men han var faktisk den der opførte sig pænest og blev i nærheden, mens flere af de andre straks gik i gang med at mobbe hinanden. Til slut måtte flere ejere ud at lede efter deres hunde, der havde benyttet friheden til at se sig lidt om på egen hånd, mens de havde chancen. Det forsinkede jo programmet en del.
Selve træningen var nem - på papiret altså. En af øvelser lyder: "Tre skridt frem og holdt. Hunden på plads på venstre side. Brystkasse (hundens) udfor ejerens knæ."
De fleste hunde var dybt optaget af alle de andre, der heller ikke ville sidde på kommando. I hvert fald ikke lige der, hvor ejeren syntes. Flere med ryggen til, lagde jeg mærke til. Max lagde sig bare konsekvent ned, når han ikke gad sidde mere. "Ooop med den hund! råbte træneren og så måtte jeg hive klumpen op i siddestilling igen.
"Ret den hund ind," lød det, og så måtte man skubbe halvtreds kilo rottweilerrumpe på plads. Overalt lød der hundeglam og ejere der flovt forsøgte at få deres hunde til at høre efter - bare en gang imellem.
Særlig festligt blev det, da rækken af mere eller mindre koncentrerede hunde og ejere blev torpederet bagfra af et andet hold, hvis samtlige hunde havde besluttet at aflægge nabomarken et besøg. Det var en flot flok jagthunde, der kom tumlende med deres ophidsede og fløjtende ejere halsende efter. Så røg den sidste opmærksomhed da også.
Nå, lidt lærte vi da og har fået strenge instrukser om at træne videre derhjemme. Det skal vi nok, for jeg kan godt se, at vi kan lære et og andet. Max har sovet stort set nonstop siden vi kom hjem og gad dårligt rejse sig for at gå ud at spise. Nu flyder han igen i sofaen og grynter i søvne. Han havde godt af det og morede sig fint, tror jeg. Det her skal nok blive sjovt!