At have og tage et ansvar overfor sig selv og for andre er det samme som at skulle sørge for sig selv og tage konsekvenserne for sine handlinger. Hvis man gør noget forkert eller noget uansvarligt, har man selv til opgave at gøre det godt igen.

Man kan tit få den følelse af, at man har et større ansvar over for andre, end man har over for sig selv. Hvis man for eksempel har mindre søskende, kan man få ansvaret for at passe på dem, beskytte dem og at være deres guide igennem livet. Man kan få det ansvar at være en person, som de kan se op til gennem årene. Man kan også føle, at man har ansvaret for, at de ikke kommer ud i noget snavs så som stoffer eller, at de bliver lokket til at gøre noget kriminelt. Hvis det lykkes, kan man have det godt med sig selv, men hvis man føler, at man har kikset undervejs, kan det blive svært at rette op på igen både for andres vedkommende og for sig eget.

I forhold til vennerne har man nogle gange ikke den samme følelse, som man har over for ens søskende. Her tænker man sjældent over, at det er ens opgave at beskytte vennerne for fare. De har deres egne valg, deres egne liv og deres egne ansvar for dem selv og deres omgivelser, men man kan så godt føle sig lidt skyldig, hvis man oplever, at ens venner kommer galt af sted, og så ville man ønske, at man havde blandet sig, da det var muligt i stedet for bare at stå på sidelinjen og kigge på.

Man har også et ansvar over for sine forældre. Man kan for eksempel have ansvar og pligter derhjemme, som skal overholdes ligesom regler, krav og andre ting som bliver aftalt mellem de unge og forældrene. De voksne siger tit, at der med frihed følger et stort ansvar. Mange unge forstår somme tiders ikke helt, hvad der menes med dette, men det er ret simpelt. Hvis unge vil have mere frihed, så som mere privatliv, må de stå til ansvar for dem selv og vise, at de er modne og gamle nok til at stå på egne ben. I visse situationer viser det sig, at de unge er ansvarlige nok mens, at det i andre situationer viser, at de unge altså ikke er gamle nok til at tage vare på sig selv.
Når man så kommer til det med at tage konsekvenserne for sine handlinger, så skal det betyde, at hver handling har en konsekvens, nogle gange kan ens handlinger gå godt mens, at de andre gange ikke går så godt. For eksempel hvis en person bliver lokket eller presset til at begå butikstyveri eller andet, så har denne person to valg. Han/hun kan vælge at sige fra og gå sin vej med sin stolthed og værdighed i behold, eller han/hun kan vælge at tage chancen og stjæle, eller gøre det personen nu bliver lokket til. Hvis personen vælger den første valgmulighed, kan han/hun risikere at miste vennerne og blive mobbet derefter, men hvis personen så vælger den anden mulighed, kan han/hun risikere at blive fanget og få en plet i sin straffeattest, og hvis det sker, skal personen nok ikke regne med den helt store opbakning fra vennerne af.
Konsekvenserne ved dette eksempel er således, at uanset hvilke valg personen vælger, kan han/hun risikere at miste vennerne, men i sådan nogle situationer kan de andre ikke kaldes for rigtige venner. Rigtige venner er nemlig dem, der står ved ens side hele vejen igennem uanset hvad!
At stå til ansvar for sig selv er næsten det samme som at vise, at man er moden og pligtopfyldende. Man kan klare sig selv og søger ikke vejledning eller hjælp fra andre, lige med det samme, hvis noget skulle gå hen og mislykkes. Man prøver først og fremmest selv at få klaret op på tingene, og hvis det så ikke helt lykkes som forventet, er man moden nok til at gå til andre for at få hjælp. Man er ikke en kryster eller en kylling, bare fordi man ønsker hjælp fra andre.

Når man får en kæreste, har man et lige så stort ansvar over for sig selv, som man har over for den anden person. Begge parter har til ansvar at få forholdet til at fungere. Begge parter må ofre sig eller noget for den anden, for eksempel hvis kvinden har en bestemt holdning til visse ting, så er det mandens opgave og ansvar at prøve at gå på kompromis. Det samme gælder dog så også for kvinden. De må begge finde en måde/løsning, så de kan have det tryg og godt i forholdet.

Ansvar er/kan jo sådan set være helt forskelligt fra person til person. Nogle mennesker har meget mere ansvar end andre, og det kommer helt an på ens kultur og religion. For eksempel ville man mene at udlændinge, mest piger i denne situation, har større ansvar for sine søskende og der hjemme, end danske piger har. Selvfølgelig har danske piger et ansvar, men ikke nær så stort som det udlændingene har.

Man kan såvel også have et ansvar i skolen. Man skal, eller for nogens vedkommende, man kan gøre sit bedste lige meget hvor svært det så end måtte være. Nogle har for eksempel svært ved matematik og dansk, mens andre har svært ved engelsk og tysk, men så har man et ansvar for at gøre det bedre. Hverken ens lærer, forældre eller venner kan sørge for, at en selv bliver bedre, det er kun personen selv, der kan hjælpe sig til toppen. Og det er så også personens eget valg om han/hun overhovedet gider tage sig sammen, men hvis man bare bliver ved med at dovne den af og være sløv, hvad lektierne angår, så må man selv stå til ansvar for resultatet.

I det store hele kan man sagtens sige, at et ansvar er lig med forpligtelser, at kunne klare sig selv på egen hånd, at stå ved sine handlinger og tage de konsekvenser der end måtte være. Man vokser med ansvaret, jo ældre man bliver, jo større bliver ansvaret også over for andre samt over for sig selv.