At vandre gennem en
stor menneskefolk, er
trist og frygteligt
bliver ikke set,
trods mit afsindige
ansigtsudtryk,
trods mit ivrige forsøg
på at få opmærksomhed,
trods det at jeg er den
eneste i sort/hvid.

At vandre igennem tid
og rum, alene og forladt
af denne triste og kolde
forårsdag som snart bliver
til en varm og solrig
sommerdag,
børn der bader nøgne,
på trods af at de er
langt over 10 år,
trods det at de risikerer at blive
chikaneret og udbyttet
pga., deres lyst til at
udfordre det kolde vand
mod deres spinkle
menneskekroppe.

At vandre er en livsopgave,
- et råd
- en chance
en chance for at komme væk,
væk fra alt det man nu startede med
at vandre fra
væk fra de utallige
mange ofringer
- hvor man selv var
ofret
i så mange forsøg på at
slippe væk,
er ens eneste ven, stien
vejen der fører den ene
og den anden retning
- men hvor skal man gå hen?

At vandre er at være
fanget i et net af løgne
- løgne om en selv
og om andre
- et net af ens egne behov
og lyster